Der var kattens..

Så er der nyt fra jeres yndlingskilde, eller måske bare en go kilde, eller bare kilde eller noget 4! I de her forbrugstider, hvis den stadig er her nu vi har FINANSKRISEN, så er det tilladt med den skrivelse, som med som meget andet at smide den ud inden den er læst og brugt. Der er ingen restriktioner, bødeforlag eller straf eller sanktioner!

Nå, men livstegn er her dog.

Søndag var solen og jeg på toppen og jeg ville ud ud ud og helst ud at sejle på Bosporus. Så jeg gik gennem min park, Masca Demokrati parken, som ligger lige nedenfor min lejlighed og ned til Besiktas. Besiktas er både en bydel og et af 3 fodboldhold her i byen. Her ligger en del turbåde og da en af dem tog passager med hoppede jeg lige med. Jeg havde overvejet om det var et privatturselskab, men det tog jeg ikke så tungt. De ville jo kun højst smide mig af! Men afsted det gik med 3 sproglig guide, som dog ikke var videre informativt. Hun synes mest af koncentrere sig om hvilken side der var Europa og hvilken var Asien og at de rige boede der og der, gik i byen der og der og holdt bryllup der og der. Men det kunne hun så oss sige på engelsk, spansk og tyrkisk!

Men jeg sad jo bare i hjørnet og nød solen, den frisk luft og udsigten og hyggede mig fint. Pludselig går det så op for mig at de 2 ved af mig er danskere! Meget mærkelig sammentræf. Vi snakkede lidt om Istanbul og KBH og lidt af hvert. Hygligt nok. Men efter 1.5t var det slut og vi lagde til i Eminönü og de skulle videre med bus og jeg skulle videre med apostelens heste og vi sagde pænt farvel og jeg grine over 1.5t gratis cruise.

Nu må I jo ikke tro at det er redaktionens holdning at man skal snyde og omgås regler! Det ville jo være forfærdeligt og verdenen ville hurtige gå at lave hvis vi ikke overholdt alle regler og tilforordninger. Hva ville der ikke ske hvis vi gik over for rødt søndag morgen, kørte på cykel over råderen (aka Rådhuspladsen!), smagte på et jordbær i super-kvart-i-9-brugsen, tog en flaske for meget med hjem over grænsen, råbte lidt for højt en fredag aften, eller en af de mange småting, som mennesket nu en gang gør af dovenskab, ubetænksomhed eller måske bare for at gøre et lille oprør. Det vil vi på ingen måde opfordre til!

I banken er der ikke alt for meget at lave, så jeg bliver ikke stresset af det. Det skulle da lige være ikke at lave noget, men det er jeg nu ret go til.

Noget af det sværeste kan faktisk være at holde sig vågen! Som nu her i torsdag eftermiddag fra 15-18, hvor jeg havde et møde om processen for at åbne en konto, overføre penge til den og lukke den igen. Alle de små steps i de processer skulle vi igennem. Det tog 3 timer og 95% af tiden foregik på tyrkisk! Der var en hård omgang og jeg indrømmer at sad og var tæt lige at nikke ind i mellem. Det gik for det er jo ikke smart at en dyr konsulent småsover undervejs!

På mødet kunne man oss iagttage en verdensomspændende tendens: Kuglepenspurren rundt om tomlen! Jeg har set det både i Japan, Tyskland og nu oss her. Med en lilile vip bliver kuglepennen snurret rundt om tomlen og tilbage i håndfladen. Jeg har prøvet og det lykkes stadig ikke! Prøv det selv.

Som jeg tidligere har været inde på, og her skal jeg spejlblankt indrømme at jeg ikke kan huske om det er fra Tyrkiet, men fra Japan har jeg været omkring dem:

Regler! 

Her er de: Stempelindtid: 9.00 (senest!) Stempeludtid: 18.00 (tidligst!)

Påklædning (naturligvis kun for mænd): Jakkesæt, skjorte og slips (og helst ny pudsede sko tilfører jeg lige for egen regning!) Jakken må vi dog gerne tage af, men hvis skal på en anden etage, så SKAL den på igen. Kvinder må have hva som helst på, men skal til gengæld ha noget på! Men der er ingen jakkekrav, skokrav eller andet!Så igen er det oss mænd der kommer svedene på kontoret, døjer med varmen, stramme slips (eller skjortekraver) og uheldige jakke/skjorte/slips sammensætninger, mens kvinderne kan se yndige ud....

Hverdagen har sneget sig ind her nede. Faste rutiner er etableret (gomorgen til manden/kvinden i receptionen kl. 8.15, gomorgen til renserikvinde kl. 8.16, måske gomorgen til skopudseren kl. 8.18, kaffe (macchiato) hos Gloria Jean 18.30 og et par stykker mere! Nu må I jo ikke tror at jeg groet fast i rutiner og vaner (det vil jo ikke ligge til mig!) så indimellem kan den blive 18.42 inden jeg får min aftenskaffe!

En anden fast begivenhed er den natlige kattejammerrock. Her er det ikke vesterbro ungdomsgård jeg tænker på. Deres musik er den rene dukke lise i forhold til de her baggårdskatte der åbenbart har deres egen gladiatorkampe i min baggård. De slås og hvæser og gir sig, så man (læs: jeg) bliver helt forskrækket. Turneringen er åbenbart åbent for alle kattedyr og begynder ved 22 tiden og varer til ud på de små timer. MISforstå mig nu ikke, det ikke en KATastrofe at blive vækket midt om natten men noget irriterende er der nu. Jaja, det var kat plat!

Redaktionen har nyt på programmet: Boganmeldelser

Denne gang japanske Haruki Murakami: En vild fårejagt og Dans dans dans

Han mest berømte bog, Trækopfuglens krønike, er super go, men i de her 2, som begge er skrevet før, folder han sig for alvor ud. Det er 2 forskellige, selvstændige  fortællinger med den samme hovedperson. Historierne er meget mærkelige, på grænsen mellem virkeligheden, forestillinger og drømme. Universet er på en gang genkendeligt og samtidig meget særpræget. Hovedperson, en ung japansk Philip Marlowe, knap så dyster og melankolsk, med samme blik for de små og store detaljer (hvis detaljer altså kan være store!)! Og sproget flyder let som en polarræv over sneen og elegant som svalen i den blå himmel og man suget indenfor lige så let som støv i en Dyson. Der er betragtninger om livet og hverdagen, som kan sætte tankerne lidt i gang og man kan fanges i at sige til sig selv at det har han da ret i eller bare det var mig/godt det ikke er mig!

Læs dem og oplev verdenen med måske bare lidt anderledes briller, kontaktlinser, laseropererede, eller uden...

Nogle vil nok undre sig over at jeg læser japansk når jeg er her, og ikke da jeg var i Japan, men sådan er reglerne om ikke. Bøger skal læses, når de skal læses og ikke et sekund eller en halv dekade før eller senere!

Men ellers gå det fint, her er pokkers varmt i dag (lørdag) og jeg går muligvis i poolen på mit gamle hotel. Muligvis er fordi det er p....dyrt. 75 TL/300 kr koster det. Jeg har ingen anelse hvorfor det er dyrt. Men faktisk er det billigt i forhold til de andre hoteller i nærheden, hvor det koster 120TL! Ellers må jeg ned parken og sidde der og kampsvede!

Til sidst en lille spørgsmål:

Hvordan kommer kranen op på toppen af højhuset, når de bygger det?

Jeg kender ikke svaret, men måske er der nogle byggesagkyndige blandt læserne? 

Tirsdag kommer jeg hjem og det bliver dejligt at se vesterbro og mange af jer igen.

Hvis jeg altså kan gå efter min første træning med min nye personlige træner Sara! Jeg har lige mødt hende for at blive vejet og målt og testet lidt og vi lavede et par øvelser. Tak spids! Det værker rundt omkring i den 40årige krop, så hvordan bliver det så ikke efter mandag 2t’s træning

Ha det godt, pas på jer, hyg jer, glæd jer, respekter jer og hold hovedet højt

Jakob

Poma Ski lift

Kære familie, venner og andet godtfolk og ik-så-godtfolk, hvis der er nogen af dem!

Så er jeg tilbage igen i Istanbul! I ved det nok allerede, men planen er at blive hernede i en 6 måneders tid!

Eller plan og plan....banken som jo bestemmer kan ikke lægge planer længere end 3 måneder ud i fremtiden. Det er sådan set et fremskridt, tidligere var det kun en måned!. Men 3 er de nu kommet op på, så indtil slut juli skal jeg være her, men der er ret store chancer for at de gerne vil have mig her i 3 måneder mere. Nu må vi se, jeg regner med og har taget tøj med til den periode! Planen og nu er det så min plan, er at komme hjem en gang om måneden fra onsdag til søndag, så jeg har en 4 uger her, 5 dage hjemme og 4 uger mere her. Det lyder måske lidt hårdt, men jeg vil gerne bo her i byen og ha en hverdag her og så komme hjem på ’ferie’ indimellem. Det giver mig ro til at få byen godt ind under huden og til at opleve mangt og meget i weekender og i løbet af ugen. Der er så meget jeg gerne vil se og opleve, men mest af alt glæder jeg mig til at ha en hver dag. Det er jo lidt en luksus hverdag: her er dejlig varmt (ihvert fald noget af tiden), masser af go mad, super lækre friske grøntsager (ja, jeg regner med at lave lidt mad hjemme indimellem, selvom det nok ikke bliver til så meget), gonok kaffe hos Gloria Jean, ingen rengøring, rent sengetøj hver og hver anden dag, ingen vasketøj, ingen skjortestrygning og masser masser af søde flinke åbne nysgerrig mennesker og ditto seværdigheder og så for øvrigt ikke ret langt til vandet!

Selvfølgelig kommer jeg til at savne

Min lejlighed

Min seng

Min espressomaskine og tilhørende kværn

Mit vesterbro

Alle JER

Og hvis savnet blive for stort, så må I endelig gerne komme på besøg hernede!

Jeg bor i en meget fin lejlighed med stor dobbelt seng og sovesofa i køkkenalrummet, så der er plads til besøg. Skulle det blive for trangt og tæt på, så er jeg sikker på at der er andre lejligheder i komplekset som jeg leje til en billig penge. Måske omkring 100€ per nat. Her er lige et link: http://www.galleryresidence.com/en/location.php

Så er der i øvrigt et lille motionsrum i kælderen med løbebånd (og jeg er jo begyndt at løbe igen) og sauna (faste læsere med go hukommelse vil vide hvor vigtigt det er)!

Mit værelse er Monet værelset, så jeg har et par billeder eller 3 af ham hængende. Lidt ærgerligt, jeg ville hellere have boet på Dali værelset!

Jeg har direkte adgang til satellit tv med en 1000 kanaler. Men finde kanalen med Champion League semi-kampen var ikke muligt. Tilgengæld var der en 50 arabiske sex kanaler med meget blød porno, eller still billeder. Det har jeg sku ikke før hernede og troede vel egentligt at det var forbudt!

 Nå jeg skulle jo oss lige herned. Ikke at det er den mest spændende historie, men alligevel. I lufthavnen i KBH undrede jeg mig over at alle japanerne bar masker. Altså den slags masker de har på, når de er forkølet. (jeg har jo tidligere berette om disse masker, men I skal jo ikke snydes for det mest smarte ved dem: Nemlig at man kan nyse lige så tosset man vil uden at skulle bekymre sig om lommetørklæde. Det er satme smart.). Er alle japanere forkølet tænkte jeg, men kom så i tanke om svineinfluezaen. Og det var vel derfor tænkte jeg, men hva er nu det for massehysteri og fjolleri fra de japanere, tænkte jeg videre. Men se nu tager historien en ny drejning, for da vi kom til Tyrkiet, stod der nu en maskeklædt dansker i køen til paskontrollen! Altså vi taler en 30-35 årige kvinde, som jeg havde drejet hovedet efter tidligere og der var hun uden maske, men pludselig der i køen blev hun pludselig bange for lidt forkølelse. Det er mærkeligt og mangen til hysteri, skal man da vist lede længe efter!

 Jeg fyldte jo 41år i går og det blev da fejret. Først torsdag aften med mine kolleger. Nogle af dem skal hjem om fredagen, så vi spiste og hyggede på mit stammadsted (Cafe Zone) og jeg fik gaver. En cd med en meget tyrkisk sangerinde. Og en lille engle i glaskugle, som kan rystes. Den er så fin og jeg er sikker på at hun spreder lykke og godt humør over mig hver dag. Fredag var flaget hejst, altså min medbragte lille dannebro og der var gave fra min storesøster. Som jeg havde medbragt og naturligvis undladt at åbne! En lækker t-shirt. Da jeg kom hjem fra arbejde fredag sagde receptionisten tillykke og oppe i lejligheden stod der en lille kage med lys! Meget pænt af dem. Fredag aften var der igen middag på Cafe Zone (jaja jeg ved godt at jeg spiser der tit, men den er jo ikke stamsted for ingenting!) sammen med Leyla (min dejlige hjælpsomme tyrkiske ven) og et par af hende venner og ejere af stedet, som jeg jo oss kender. Kl. 5 minutter i bar arm, kom de med kage og champagne og ønskede tillykke. Og så sad vi der og hyggede, snakkede og drak champagne og vin i den lune aften til klokken mere end 5 minutter i bar arm. Så jeg blev fejret med maner!

Hov glemte lige at jeg jo fik pudset sko. Der er en lille skopudsning butik rundt hjørnet, hvor der er 4 mand som ikke laver andet end at pudse sko. Det er sku sejt og mine sko kan bruges som spejl efter 10min gennempudsning!

 I dag lørdag har været stille og roligt. Jeg har gået en tur i mit nye hood, læst bog i solen (her er dejlig varmt), spist frokost i solen og taget en tur henover parken i en skilift! Meget besynderlig oplevelse at sidde der i en skilift af det hæderkronede mærke Poma og svæve! Men meget fint.

 Hvorfor er at nogle mennesker

taler til deres barn, som var det en hund

taler til deres hund, som var det et barn

Nå det var bare en strøtanke!

 Nu vil jeg på løbebåndet og  i sauna og så er der snart tid til at finde noget mad. Og i dag er det ikke Zonen!

 Ha en dejligt alle sammen, kom herned hvis I har lyst og tid

 De venligste, varmeste tanker til jer alle

Jakob

Rugbrød

Rugbrød der smager godt:

9 dl lunken vand
Bland med surdej
333 g knækket rugkerner
150 g hvedemel
100 g hørfrø
400 g  rugmel
10 g salt
Røres sammen
Husk surdej til næste gang
I Jamie oliver form med stålkant 12-24 t i køleren
Prikkes helt i bund
Bages 180 i 2 t og står i eftervarmen i et par timer
Pakkes i vådt viskestykke og opbevares i køleren

Jeg drømmer om en verden hvor

jeg ikke behøver låse min cykel min bildør min hoveddør 
en væltet cykel bliver rejst op af den første forbipasserende 
økonomisk status betyder mindre end lykkelighedsstatus 
de offentlige skraldespande bliver brugt efter hensigten
den offentlige trafik er et alternativ
uøkologi er mærket på noget mad
tillid, naivitet, høflighed og godtroenhed er udbredt
hensyntagenhed er vigtigt
flere har det godt med sig selv og deres nærmeste og alle os andre
man koncentrerer sig om det man laver nu
som jeg er stolt over af overlade til mine og dine børn
..
..
(find selv på flere.....)
Men jeg er nok oss en anelse naiv!

Ak, Akbank og på ski i Østrig

Hej med jer alle,

Nu er der PostNyt igen (mange mange ord, men jeg er sikker på at der er nok ord i mig, så jeg kan godt bruge løs!) og det betyder jo at jeg er i de varme lande igen. Mere præcist i Tyrkiet, Istanbul igen.

Men denne gang er det ikke Isbank, men derimod Tyrkiets næststørste bank Akbank. Det her sidste møde i en lang række af møder med banken. Med sidste mener jeg sidste salgsmøde for meningen er at vi skal lave en rapport med ALT hvad der skal ske inden de kan gå i produktion og hvad den samlede pris er for det. Den skal de så helst skriver under og dermed købe vores system og projektet starter. Hvornår de skriver under og hvornår projektet rigtigt starter det er ikke til at sige. Det kan være 1st december, 1st januar eller 1 april eller alt der i mellem. Det er super spændende og alle regner med og håber på at de skriver under og gør det snart. Indtil de skriver under bliver der noget stille på kontoret. Især fordi Isbank roder rundt i deres egen lille verden og det er ikke meget de rykker.

Hvad der sker hvis Akbank ikke skriver under, det tænker vi ikke meget på.......men så bliver for alvor stille på kontoret!

Møder, møder og møder dagen lang, ja her skulle man jo tro at jeg brokkede mig, men det er nu ikke så galt endda! Vi startede mandag kl. 9, men kl. 9 mandag er ikke lige et godt tidspunkt at møde på hvis man er tyrker. Så omkring 9.30 var de fleste på plads, men der manglede lige nogen. Så vi rykkede starten til 9.30, med det resultat at folk (oss selv inklusiv desværre) kom ved 9.40 og vi kunne begynde 9.50! Men sådan er det! Et møde starter aldrig til tiden og endnu værre i løbet af dagen når vi holder pause. 10 minutters pause bliver let til 17-18 minutter og starten efter frokosten mellem 12.30 og 13.30 bliver til kl. 14.00! Det er jo ikke noget vi kølige, præcise, punktlige og pligtopfyldende (kedelige, farveløse) nordboer er helt gode til at forstå og acceptere. Det er jo ikke fordi de gør det bevist, mere fordi de lige skal nå at snakke lidt med en kollega/ manden/konen, ha en kop kaffe, sende en post, ryge en cigaret eller noget andet. Så det kan vi ikke gøre noget ved, bare indordne os. Til gengæld slutter mødet til tiden sådan nogenlunde hver dag. Så kl. 17-17.30 er vi færdige i banken. Men kun for at fortsætte med intern debriefing i en time eller 2, så først ved 19-19.30 er vi færdige som gruppe. Der kan så lige være lidt forberedelse til næste dag, men det er ikke så galt. Så alt i alt så er det knap så hårdt som forventet, men til gengæld meget spændende.

Hov måske skulle jeg lige berette om mandagens møde! Der var jeg træt, så træt at jeg flere gange var vel af falde i søvn. Ikke godt, specielt ikke da jeg sad allerforrest og dermed synlig for alle. Det var lørdagens bytur som tog hårdt på den unge, forholdsvis unge mand og søndagen var ikke nok, til at komme sig over de dry martini, som åbenbart skulle hældes ned! Men der var hygligt lørdag, mindre sjovt søndag og slet ikke sjovt mandag. Det skal aldrig ske mere, i hvert ikke før næste gang!

Her fra møderummet kan jeg i øvrigt ud af vinduet se indtil flere højhuse (skyskrabers som de kalder det i Obama-land), en del under opførelse med en kran på toppen og det har altid undret mig hvordan de får kranen der op. Er der en endnu større kran som hejser den op, eller kommer den i samlesæt, eller måske med helikopter? Endnu en gåde i mit liv!

Hvorfor har vi ikke bare et par enkelte højhuse i KBH? De kan jo laves så de ser godt ud og det er jo sjovt at kunne stå på toppen og se ud over byen. Måske er det derfor; vores land er så fladt at vi ikke har behov for at komme højere op end 6 etage for at kunne overskue hele verdenen. Men tænk hvor meget land og skov vi kunne have hvis vi havde et par enkelt højhuse, hvor der sagtens kunne arbejde 10,000 mennesker. Hele malmparken (denne udørk af et område hvor deres ydmyge udsendte arbejder, altså når han er på kontoret) ville kunne omlægges til landbrug, skov eller andet grønt område. 

Denne gang bor jeg (vi) på et hotel 5m gang fra banken. Banken som i øvrigt ligger lige ved siden af den anden bank, som jeg hidtil har besøgt. Men denne gang bor vi altså helt her ude tæt på banken, men noget væk fra byen sådan cirkeline 15m med metroen, som heldigvis er lige udenfor banken.. Det er jo rart når jeg skal til og tilbage fra mødet, men lidt kedeligt når jeg skal indtil byen (her er byen = området omkring Taksim og der hvor jeg har boet de fleste gange). Men det går.

En anden god ting ved at være hernede er at jeg undgår det hysteri om det amerikanske valg. Altså jo det er da vigtigt hvem der styrer denne (faldende..) stormagt, men når det hele går op i personfnidderfnadder, så er det ikke noget for deres udsendte. Der er vist brugt mere spalteplads og tvavisminutter på hudfarve, tøjstile og alder, end på hvad de herrer og damer egentlig har tænkt sig at gøre ved fred og samarbejde og dialog, finanskrisen, miljøet, homoseksuelle ægteskaber og ikke mindst de igangværende krige. Altså selvfølgelig er det Hr. Obama sikkert en fin fyr og vil blive en go præsident, men det er vel ikke noget vi skal falde sådan på halen over! Men det er nok bare mig der er ser de forkerte udsendelse og aviser. Iøvrigt er en af mine øverst chefer hernede og hun taler ikke om andet, eller rettere hun taler mest om Fru Palin og om hvordan dum hun er. Det er utroligt kedeligt, og overfladisk! Men jeg lade det sive igennem (der er heller ikke så meget til at stoppe det!).

Så er det torsdag og jeg arbejder hjemme igen. Denne gang er hjemme på hotellet. Jeg skal forberede 2 nye præsentations og behøvede derfor ikke deltage i formiddagsmøde. Meget fint med mig. Emnet for mødet var roll-out strategien og deres projektstyring, men det har jeg har folk til at tage sig af! J (Nogen vil mene at jeg ikke er interesseret, men det er helt sikkert ikke sandt!)

For lige at fortælle at jeg oss kommer andre steder end Tyrkiet er her et lille referat fra efterårsferiens skitræningslejr tur til Østrig. Mere eller MINDRE interessant, måske sjovt, måske bare trivikulturel beskrivelse. Læs eller lad være! Der modtages ikke klager over indhold, ord eller underholdningsværdi.

En uge på ski

16 timer i en bus!! Siddende sovende eller rettere ikke sovende!! Det gjorde jeg sidst for mange år siden og da lovede jeg mig at DET var sidste gang. Men nu gør jeg det igen. 16 timer i en bus for at komme på ski. På ski med den danske skiskole. På ski med 6t undervisning hver dag. Lige noget for den forholdsvis unge skitosse. Så kan han måske lærer det den her gang. Peter og Anders bød mig til deres bord på færgen og vi spiste sportshalkantinedsbscanliniefærge bøffer med lige så go såvs!

Pludselig gik den 
fuckingmøglortebumsedræbendelakridsmelllemtæernedetklørpåryggenhvormanikkekannåirriterende iphone iudu. 3rd værste mareridt uden telefon, sms, wifi-net og MUSIK i en uge. Det ka ødelægge en del humør og gjorde det oss! Men tryllerolletrollehexemagi og vupti virkede den igen og ejeren (mig for at udelukkende nogen tvivl og discussion!) smilede igen. Men man sover ikke godt men i det mindste har jeg musik i ørene (det er faktisk sjovere at stave det øerne!)
Tandbørstning og udeibuskentissen på tysk motorvejsrasteplads blandt andre skitosser og polske lastbiler vækker jo minder om fordumstiders postteenageår billigbillig skiture og andre ture!
Lørdagmorgenankomstkaos var mindre og kl 10.00 kørte skiene på nyfaldet gletsjersne. Det er sgu dejligt. Lidt tilsneentilvænningskørsel og så hold inddeling. Jeg er på kørerhurtigtmenkunnegodtbrugemerekontrol-holdet. Mads er læreren.
Mødte Andres og Peter på færgen hyglige fyre og bor på rum med Nikolaj
Vinmadkaffe er kun krydderier i livet var der enighed om blandt drengene, kvinder er det vigtigste!
Efterårsmorfar i solen på altanen med udkig til bjergene og sneen! Det er sgu dejligt.
Sauna1 og sauna2 koldt vandsbassin og 15m i ruheraum gør godt
Skiløbet er skilt af i atomer og alle fejl er påpeget og udstillet men meget få værktøjer til at rette op!! Dybt frustrerende og lysten til ski er yderst minimal (kan oss skyldes bagstiviteten!) Lige dele tømmermænd, uoplagthed og frustration = ingen ski onsdag!!
Smålommefilosofi på vej ned i liften: Sikke stor forskel et lille s kan gøre: Livsnyder eller livssnyder!
Torsdag gik det endelig fremad, fredag endnu bedre og endelig lørdag: Det lykkes, kroppen gjorde det den skulle og som Mads havde beordret den til. Ros fra læreren og store smil hos eleven.
16 timer hjem i bus og det var den uge. Sikke meget godt, sikke meget hygligt, sikke meget grin, sikke meget der skal huske, øves og trænes næste gang der er en uge på ski.

Jeres ydmyge udsendte, der nok vender tilbage senere med mere nyt senere med mindre der kommer et flertal af protester!

Pas på jer, hyg jer, kys jer, smil til jer og smil til alle dem i kender og ikke kender.....

J

Faren og Sønnen, En søndagsodysse i 3 dele

Del 1
Vi skriver 10. august det herrens år 2008 og faren og sønnen (den ældste, ikke fordi alderen har en betydning andet end for rækkefølgen) har sat hinanden stævne i det nordjyske.
Ideen til mødet er ret simple. Sønnen har ikke været på besøg i lang, lang tid og faren har, mere eller mindre indirekte, antydet at nu er det snart betids. Hvilket sønnen på ingen måder er uenig i. Men anledningen, timingen og formålet skal lige været passende. Det er det så denne søndag midt i august, eller rettere en tredje del inde i august.
Sønnen vil gerne holde ferie og det helst i Løkken, så Vesterhavet kan benyttes, beskues og nydes. Så han arrangerer med faren at de skal besøge den gamle fiskerby.

Nu er der ikke så meget der fiskes i byen længere. På stranden ved molen står der ganske vist 3 fiskerbåde, men ordet står skal tages ret alvorligt. For de står der bare og ligner det de er, fiskekuttere på førtidspension. Om de får statens støtte eller tilskud fra EU kassen er uvist, men der bliver ikke landet mange fisk fra de både. Faktisk foregår det meste fiskeri på byens værtshuse, kroer og diskoteker, hvor de forskellige køn, unge som gamle, fisker efter kærester, one-nights, x’er, tidsfordriv, morskab, fuldskab, galskab eller hvad der nu personligt foretrækkes.
Friske fisk, altså dem fra havet, kan købes ved Super’kvartini’Brugsen fra en dertil indrettet salgsvogn udenfor! Der er ingen fiskebutikker i byen og det er jo egentlig lidt besynderligt med havet lige udenfor døren. Men måske er det bare en afspejling af resten af landet. Fisk er ikke noget vi spiser med mindre det er pakket ind i karry, løg, æg og masser af snaps eller pakket ind i godt lag panering og remoluderlade (ikke at forveksle med en remoladeluder!), eller den moderne japanske version med ris, øl, wasabi og saké!
Fisk eller ej! (frit efter Tommy S) Byen er fin (frit efter Lasse og Mathilde)
Udenom byen er der bygget med en hast der vil få Kurt Thorsen og Jan Bonde til at blegne. Nye ferielejligheder, feriehuse, feriehytter er skudt op over alt. Noget pænt er det blevet til, men der er også et par mindre heldige pist og hist. Men heldigvis er den indre by kerne intakt. Det vil sige nogenlunde sådan som sønnen kan huske den. Der er sket forandringer, men det er gjort med rimelig nænsom hånd og byen er hyglig.

Planen er at mødes hos faren til frokost og så tage rutebil 71 derop. Planen bliver holdt til punkt og prikke og kl. 15:15 står de 2 generationer af rutebilsbussen og ser sig omkring. De bevæger langsomt, observerende gennem byen for at finde hotel Klitbakken, hvor er bestilt værelser. Hotellet er primært valgt, da det er et hotel. De øvrige hoteller er ikke hoteller med værelser, men hoteller med lejligheder. Det vil sige man kan bo en hel familie med indtil flere rum. Og det er ikke hvad der er behov for hos de 2. Nøglerne udleveres på den lokale bodega, hvor de lokale (deraf navnet) fordriver tiden med håndbajere og uveksling af ord, som dækker lige lidt over ligegyldigheder, anekdoter og småvittigheder, som man helt sikker skulle have været der for at synes at de er sjove. Hotellet kunne godt trænge til en kærlig hånd eller 22. Gulvtæppet er fra EGE tæppers første produktionsår og det er muligt at se enkelte af gulvbrædderne i gennem. Sorte rammer på væggene indikerer at der har hængt kunst der, men nu viser rammen bare at væggen har været hvid en gang! Men værelserne fejler ikke noget. Dobbeltseng, skab, bord, stol, lampe, baderen og indtil flere lyse- og stik kontakter der virker. Lige bortset fra af sengen i det ene værelse minder om en hængekøje, men knirker som en gammel hest.
Efter lidt udpakning på hver sit værelse mødes de 2 igen og bevæger sig ud i Løkken og omegn bevæbnet med godt humør, badetøj og masser, masser af ord. Faktisk er det lidt utroligt så mange ord der vil blive udvekslet. Men her skal man huske på at det er første gang at de bare er er de 2 og ingen ægtefæller, kærester, brødre, søstre, børn eller andre personager til at distrahere! Ikke fordi det er uhyggeligt at være sammen med de nævnte, men muligheden for at komme i dybden er stor når man kun er 2!

Her er en opremsning af emnerne:
OL og menneskerettigheder
Sønnen vil boykotte alle udsendelser som sin egen protest aktion, mens faren maner til besindighed og siger at dialog skal fortsættelse og at det ikke er godt at provokere 1.1 mia kinøjser! Siden har sønnen da oss set noget af det, men han forstår stadig ikke hvorfor brydning, dressur og synkron-udspring skulle være interessant hver 4. år, når det ikke er det i den mellemliggende periode (som jo egentligt er olympen!)
Tyrkiet, censur, terror
Egentlig bare en forlængelse af ovennævnte emne, bare et andet land, der oss har sine udfordringer med rettighederne for folk, terror bomber og censur.

Gåturen gik mod Furreby for at se morfar og mormor gamle sommerhus på Bjergbakken 23. Grunden ligner sig selv, men huset er helt nyt. Ikke så hygligt og de nævnte bedsteforældre manglede jo lige som oss.

Efter således at have besigtiget den morfædrende gård er det tid til bad i Vesterhavet. Vandet er lige nøjagtigt så dejligt og friskt som forventet. Blødt, salt, brusende og altomfattende. Fantastisk! Bare man kunne benytte det badekar hver dag!

Så er det kaffetid på Cafe Frandsen på Torvet. Og ordene fylder flittigt igen.
Nye emner:
Den demokratiske union
Faren nævner at der skulle være en union for alle lande, der er et demokrati eller ønsker at være det til erstatning for FN. Sønnen er helt enig. Men hvordan starter man sådan en? Det er vel ikke nok at oprette en gruppe på facebook!

Cyklist, Bilister, Fodgængere, regler og love, og mig og kun mig samfundet
Et meget stort emne som kan koges ned til at samfundet er blevet så mig fokuseret:
JEG må køre lige så hurtigt, som JEG har lyst
JEG kører på fortovet, hvis det passer MIG
JEG behøver ikke smide min pizzabakke i skraldespanden, fordi JEG ikke gider
Faren er en anelse mere konservativ og mener at alle regler skal overholdes, uanset hvad, mens sønnen godt kan acceptere at enkelte regler (som cykling i forgængerfelter) kan brydes. Naturligvis under stor respekt for alle de andre.
Sønnen er også klar til at gøre noget ved. Som for eksempel at vise overskud og smide pizzabakken i skraldespanden som JEG ikke gad gøre. Dette alene for at vise at omverdenen at det kan lade sige gør at opføre sig pænt. Faren er lidt mere tvivlende om det hjælper, men har ikke umiddelbart et bedre alternativ. Det hele skyldes i øvrigt 68 generations opdragelse (eller mangel på sammen) af deres børn!
Efter mange mange ord er det tid lidt mad.

Valget falder på byens fiskerestaurant og det viser sig hurtigt at være en go ide. Fiskesuppen og søtungen er superlækre og bliver indtaget sammen med en øl til den ældre generation, mens den yngre nyder en ½flaske Trimbach fra Alsace (ja ja ok, 2 ½ flasker blev det vist til, men fordi det var hygligt!).
Snakken handlede mest om forholdet til kvinder, forelskelse (og forsvunden forelskelse), skilsmisse og de udfordringer de modsatte køn kan stille os overfor.
Historien om den første skilsmisse, kampen om søsteren, morfaren og faren tur til KBH og Natalie Linds indblanding var ukendt for sønnen. Og lærerigt for samme!
Kl 22.00 er det slut med ord, mad og vin og begge trækker sig tilbage.

Kl 8.00 er faren til morgenmad, mens sønnen lige skal i vandet inden havregrynene. Vandet er om muligt endnu bedre end dagen før og frisk og glad arrivere sønnen til morgenbordet. Der er det nødvendige, uden at det er ekstravagant!
Efter kaffen bytter de værelser, for at undgå hængekøjen. Så er der tid til en ny traver. Denne gang ud af molen med en frisk vind og bølger. Der bliver taget billeder, både portrætter og gruppebilleder. De er vedlagt nederst.
Kl. 10 er rutebil nr 71 klar til afgang med faren indenbords og sønnen stående med det hvide lommetørklæde til afsked efter 22 timer i godt selskab med gode ord, meninger og holdning i baghovedet.

Del 2
Hva skulle sønnen nu lave? Mutter og fatters alene i sin elskede barndomssommerby?
Vejret var ok, så en gåtur langs stranden til Nr. Lyngby var på skemaet og af sted det gik. Godt nok i klipklapper, men hva det var jo bare strandsand under fussene. L.O.C i ørerne og af sted det går. Vejret trækker lidt sammen men først i Nr. Lyngby kommer regnen. Men det er smådråber og sønnen benytter lejligheden til at se på de nedadskræntenstrædne eller på vej den vej huse, kirkegården og den gamle købmand, nu med internet cafe!. Af en eller anden grund vælger sønnen at gå hjem ad vejen i stedet for stranden. Det skulle vise sig at blive fatal beslutning, altså ikke så fatal, men alligevel. Fordi halvvejs kommer regnen og nu er det ikke bare smådråber, men en skylle af Noah’ ard dimensioner. Det væltede ned og det blev ved og ved og nu er paraply, regnfrakke og sydvest eller nordøst ikke en del af standardudstyret, så sønnen blev våd. Våd som i gennemblødt, våd som i vand hvor der burde være tøj, våd som i en uopvræden karklud! Det eneste der var tørt var Iphonen. Og så til det fatale! Klipklapperne blev glatte. Så nu var det enten bare tæer på asfalt eller krampagtigtsammenpresset tæer om klipklapperstroppen. Det er ikke det mest behagelige, men det går. Især godt hjulpet af Dan Turéll i ørene, smil på læben, højt humør og en stigende sult! 3 timer er afgang er der ankomst. Tøj skifte, og her er det at det går op for den unge mand at der kun er medbragt en langærmet trøje og nu er den jo våd. Så udover at købe lidt frokost skal der købes en ny så varmen kan holdes.
Efter frokost og trøjeindkøb og bålsjerindkøb er der retur til hotellet til en lille morfar.
Efter den er vejret klaret op og sønnen sidder 2 time i bar maven på altanen og læser.
Så er det tid til en eftermiddagsøl på torvet og derefter er det fiskerestauranten igen. Det bliver en dejlig aften med tid til eftertanke, creme bruleé, og den fortræffelige hvidvin. Lettere beruset af vinen og livet går sønnen en aftentur på stranden og kan se solen går ned i en sæk, som betyder at den står op i bæk, som betyder at det bliver regn i morgen. Og med denne vejrmeteorologiske erindring går dagen på hæld.

Næste skinner solen og det er tid til morgenbadning, morgenmad og morgenkaffe. Resten af dagen går meget stille mest fordi fusserne er ømme, trætte og ødelagte af gårsdagens gåtur. Under morgenkaffen på torvet kan der høres vendelbomål. Det tøz a in betyder det synes jeg ikke, men det skal man nok næsten være indfødt for at forstå, eller have tilbragt meget lang tid der, som sønnen jo har. Baldret betyder i øvrigt smadret!
En lille gåtur bliver det til. Faktisk en lille opdagelsesrejse. Turen gik til Jomfrubakkerne, som ligger i den sydlige del af byen bag svømmehallen. Det er et klassisk sommerhus område, med de dejligste sommerhuse. Ret lækkert område med go plads om husene, tæt ved byen og kun 200 meter til vandet. Midt på Jomfruens bakker ringer bolighuset og pludselig er sønnen en lækker gyngestol rigere. Her er den:
Således gyngestolberiget og stadig med smil på læberne og ømme fødder er det tilbage til frokost og læsning på hotellet og nu kommer den bæk som sol skulle have stået op i. Eller på dansk det regner og regner.
Efter behørigt læsning, afslapning og sovning er der tid for eftermiddagsøl og middag. Denne gang på byens steak restaurant med en sydAfrikansk rødvin (Boshendal), som var en hel del bedre en bøffen! Efter en tur på stranden og en gonatøl på Frandsen, så er det gonat.
Onsdag og det regner og beslutningen skal tages. Bliver og hænge ud i Løkken eller ringe til faren og hænge ud hos ham og familien. Ret nem beslutning!

Del 3
Med rutebilen ankommer sønnen tilbage til storbyen, hvis man altså kan kalde Lindholm (og med den Nørresundby og Ålborg) for det. Faren og lillebror 3 er hjemme og de leger og snakker og hygger alle 3. Senere kommer lillebror 2 og børnenes mor hjem og der er frokost mere snak og hygge. Meget rart at være ’hjemme’ og kunne få en bid af hverdagen hos familien. Men familie idyllen vare jo ikke evigt og kl. 6 er der hjem til storbyen, hvis man altså kan kalde København for det. Hjemme er godt men familie samværet har været godt. Det er en go familie og på trods af fraværet af nærværet så er det tydeligt at følelser og tænker og ’blodets bånd’ er intakt. Tak.

Hej og ohøj

Kære søulke, havtasker, pirater og piratinder,
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)

Nå tilbage til ordene!

I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???

Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!

En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.

Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!

Det var bare det!

Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig