Hej med jer alle,
Så er det søndag aften er jeg ved at være noget træt efter en lang, lang uge selvom klokken kun er 20.15. Men der har været så meget arbejde, møder og beslutninger. For ikke at tale om frustrationer og besværligheder og besynderligheder. Det er hårdt og jeg er glad for der kun er 7 arbejdsdage tilbage herovre.
Nogen ville måske påpege at jeg ikke har gjort det nemmere for mig selv ved at se fodbold om natten. Det må jeg jo erkende. Jeg har set alle kampene, selvom de bliver vist meget sent; kl. 24 og 28! Egentlig er det noget besynderligt for derhjemme kan jeg ikke holde mig vågen til at se en kamp søndag på sofaen, men herovre med masser af arbejde og jet lag så kan jeg se begge kampe uden at tage en lille morfar ind i mellem. Ja, det er lidt mærkeligt. Til gengæld har jeg sovet som en lille barn fra kl. 6 til
12 uden at vågne eller noget både lørdag og søndag.
Jeg har fundet ud af flere regler. Regel 352: Et hotel værelse er først klar kl. 15. Uanset om det er gjort rent eller ej. Hvis ikke det er gjort rent kan tidspunktet udskydes.
Denne regel oplevede jeg tirsdag da jeg ankom kl. 13.30. Godt træt efter
14 timers rejseri. Men først kl. 3 kunne jeg få mit værelse, uanset hvor meget jeg tiggede, smilede, blev sur og spurgte pænt. Selv kl. 2.15 da rengøringsdamerne gik kunne jeg ikke få det. Det var imod reglerne.
Regel 442: Et vaskeri må kun stryge skjorter, hvis de samme skjorter også skal vaskes. Så her kom jeg med rene, men krøllede skjorter og de ville kun tage dem, hvis de blev vasket også. Så nu har meget, meget rene og strøget skjorter.
I dag forkælede jeg mig selv med en besøg hos barberen. Her er faktisk ret mange af dem og de har alle de der gamle blå og røde snurrende skilte foran butikken. Men lidt underligt med så mange for det er ikke lige frem skægvækst der præger de japanske mænd (eller kvinder). Men den her er lige rundt hjørnet og sikke dejligt det er at overgive sig til en kyndig hånd med masser af varme klude, skum, børste og sikre bevægelser. Nu er det jo altid med en let nervøsitet jeg går ind til barberen. Jeg ved ikke lige hvor meget sake han fik i går eller hvor sikker på hånden han er. Og med en barberknivsskarp barberkniv i hånden så kan det hurtigt gå galt. Men ham her var god og rolig og jeg blev dampet og skummet til efter alle kunstens regler. Og kunne efter en ½ times behandling gå ud med babybløder kinder, nakke og pande!! (Ja jeg ved ikke helt hvorfor jeg blev barberet i panden, men jeg må har overset et hår eller 2 tidligere på ugen). Det er så rart at det er sgu lidt træls med alt den Philipshave og Gillette. Hvis de nu ikke var blevet opfundet, så kunne vi alle, eller rettere den ene halvdel af os alle, jævnlig gå til og mødes hos barberen. Men desværre så er de blevet fundet op sammen med alt muligt andet, som gør os i stand til ikke at komme uden for en dør og møde andre mennesker. Her tænker jeg især på vaskemaskine, strygejern og tilhørende bræt. (TV’et hører ikke til i denne kategori, da det ofte kan være samlende, som når Italien spiller mod Tyskland på tirsdag.)
Efter barberen gik jeg en tur i parken. Der er så fint og helt stille, så jeg lagde mig på en bænk og lukkede øjnene og lod tankerne flyve tilbage til sommerdanmark og Jakob som 10 år i Rubjerg. (det var her i det nordvestlige Jylland vi havde sommerhus). Jeg kunne høre træerne vugge i vinden og bladene der raslede og luften af sommer, sol, jordbær, græs og frihed. Og det kunne lige så godt have været i Jylland, som her i Japan.
En dejlig lille powernap på 25 år og 15 min.
Hov, I får lige citat fra Listen, Politiken:
Spiseregler
Såsom »det, der kan flyve, må man spise med fingrene«. Hvem fanden har fundet på den fuldstændig arbitrære regel, hvor indtagelsens hygiejniske niveau bestemmes af dyreartens foretrukne transportmetode? Og hvem har bestemt, at man ikke må putte ristet løg på leverpostej?
Det er filosofi på en niveau som jeg forstår. Selvfølgelig må der kommes ristet løg på leverpostejen og selvfølge kan andet end fugle spises med fingrene. Ellers havde det vel ikke heddet en håndmad.
Nå, nu vil jeg slutte med at ønske jer en fortsat god søndag og næste uge.
I er savnet, tænkt på, smilet til, drømt om og alle elsket
Knus
Jakob
søndag den 2. juli 2006
mandag den 26. juni 2006
10.000 meter og WM
ej med jer,
Ja, det er lidt underligt, men nu er jeg på vej tilbage til Japan igen.
Det er ikke med min gode vilje, ja rettelig er det slet ikke med min vilje. Jeg har det alt for i København i nærheden af Sofie og det er et meget stort savn ikke at være i nærheden af min allerbedste støtte, afhængighed og kærlighed.
Men desværre vil mine arbejdsgivere det anderledes. Jeg er dog ikke sikker på at det kan fortsætte sådan her.
Nå, men her sidder jeg i flyet på vej ovre Sibirien i 10.000 meters højde og er logget på som på en almindelig dag på kontoret. Alle omkring sover og det larmer noget, men ellers er det som normalt. Bortset fra naturligvis at jeg ikke plejer at være så højt oppe! Det er meget smart, men også lidt farligt da det jo går ud over min søvn. Men jeg kan jo altid sove når jeg bliver gammel. Her vil nogen nok hæve at jeg så snart skal sove lidt, men bevares det tager jeg med oprejst pande og lukkede øjne!
I dag fik jeg laks med pastinak, rensdyrmedaljon og ost. Meget fin servering på denne flyvning. Undervejs har jeg nydt en New Zealandsk Sauvignon Blanc og en Chianti- Ikke dårligt for en meget højt flyvende restaurant. Kaffe er dog stadig ikke noget at skrive hjem om (det gør jeg jo så netop alligevel).
Ikke mere for nu. Jeg slutter med at glæde jer over at Il Azuro vandt igen og er videre til kvartfinalen og det er vi mange der er glade for.
Ha det godt, hold humøret højt og smil til naboen, kollegaen, konen, manden, købmanden, politimanden, kæresten, stewardessen og piloten
Jeres ærbødigste, højtflyvende søn, svigersøn, ven, kollega
jakob
Ja, det er lidt underligt, men nu er jeg på vej tilbage til Japan igen.
Det er ikke med min gode vilje, ja rettelig er det slet ikke med min vilje. Jeg har det alt for i København i nærheden af Sofie og det er et meget stort savn ikke at være i nærheden af min allerbedste støtte, afhængighed og kærlighed.
Men desværre vil mine arbejdsgivere det anderledes. Jeg er dog ikke sikker på at det kan fortsætte sådan her.
Nå, men her sidder jeg i flyet på vej ovre Sibirien i 10.000 meters højde og er logget på som på en almindelig dag på kontoret. Alle omkring sover og det larmer noget, men ellers er det som normalt. Bortset fra naturligvis at jeg ikke plejer at være så højt oppe! Det er meget smart, men også lidt farligt da det jo går ud over min søvn. Men jeg kan jo altid sove når jeg bliver gammel. Her vil nogen nok hæve at jeg så snart skal sove lidt, men bevares det tager jeg med oprejst pande og lukkede øjne!
I dag fik jeg laks med pastinak, rensdyrmedaljon og ost. Meget fin servering på denne flyvning. Undervejs har jeg nydt en New Zealandsk Sauvignon Blanc og en Chianti- Ikke dårligt for en meget højt flyvende restaurant. Kaffe er dog stadig ikke noget at skrive hjem om (det gør jeg jo så netop alligevel).
Ikke mere for nu. Jeg slutter med at glæde jer over at Il Azuro vandt igen og er videre til kvartfinalen og det er vi mange der er glade for.
Ha det godt, hold humøret højt og smil til naboen, kollegaen, konen, manden, købmanden, politimanden, kæresten, stewardessen og piloten
Jeres ærbødigste, højtflyvende søn, svigersøn, ven, kollega
jakob
mandag den 12. juni 2006
Japan part3, vejret og bussen
Hej med jer alle sammen
Nu skal jeg snart hjem, så det her er nok den sidste post i denne omgang.
Nu skal jeg jo snart herovre igen, så der er vel grund til at tro at der kommer mere senere, men altså det er først når JEG HAR VÆRET HJEMME.
Men jeg skylder lidt svar og så er der nok også etellerandet som jeg skal berette om.
Først til vejret. I fredag blev det officielt regnvejrsæson og sandelig om de ikke har styr på det. Det p...... hele fredagen og planen er at det bliver det ved med i en måneds tid. Ikke noget med bare lidt regn hist og pist, nej, man kan jo lige så godt gøre det ordentlig, så det er heldagsregn. Fredagen holdt planen. Endda så meget at vi havde svært ved at stå ved vores bar og få hos en fredagsøl. Det er verdens mindste bar.
Der kan stå 4 mænd ved siden af hinanden, altså ikke-japanske, så er tallet 5 eller 6.
Og et skridt bagud så er man ude igen. Så med regn er det lidt svært, men bare rolig vi er jo lidt rutinerede, så det lykkedes at få tømt et par glas uden at de blev fortyndet alt for meget. Resten af fredagen var japansk med en masse lækre småretter, øl og sake. Vi (mest mig) skulle jo holde os vågne til WM. Og det lykkedes da også. Men som Sofie kan bekræfte så er en lille lur undervejrs nogen gange meget svært at undgå. Især efter
12 timer på arbejde, en enkelt eller 2 fadøl (hov, nej måske var det 3 eller 4...). Men jeg så de først 3 mål og så måtte jeg overgive mig ved 02. tiden og læse resten på nettet dagen efter.
Nå, men tilbage til vejret. Lørdag holdt det tørt og vi håbede ligesom at regnvejret havde fået lyst til at være uartig. Men nej, nej søndag p......
det ned igen. Men i dag mandag er det bare Moshi atsui = fugtigt og varmt.
Men lørdag tog vi (Peter og jeg) til Atami med 2 mål. 1. Vi skulle bade i stillehavet og vi skulle i Onsen (=hot springs(=varme kilder fra det indre af jorden(altså måske ikke helt inden fra midten, men fra det lag under os hvor der er meget moshi atsui))) (hvis der er nogen matematik kyndig, så håber jeg at antallet af ( )’er korrekte)
Vi klarede begge dele. Det første var lidt koldt, men efter et par minutter, så var det dejligt. Det andet var ret varmt, men igen efter et par minutter, så gik det. Omend vi blev ret varme (som jeg vist har skrevet før, så ved jeg lidt mere om hvordan rejer og hummere må føle det) og så blev jeg helt utrolig ren. Jeg har nok ikke være så ren siden 4.
klasse hvor jeg tog 1000 meter svømmemærket. Kun et blandet alle svømmemærkerne, som siden blev påsyet min badedrenge, så jeg lignede sikkert en omvandrende reklame for DanskSkoleSvømning. Hvorefter jeg glemt både bukser og mærker en dag i Skanderborg svømmehal!!. Så nu har jeg faktisk ingen beviser for at jeg kan svømme.
Tilbage til vejret, nå nej, tilbage til undertrøjerne og sokkerne (I husker nok min møntvaskerioplevelse). Det passer altså sammen, så de er ikke krympet. Det var lidt rart. Jeg er heller ikke krympet, hvilket også er fin. Ja, ja jeg ved godt at jeg skrev om min tynde mave, men det har åbenbart ikke noget med vægten at gøre. I hvert fald er der ikke problemer med at holde en gennemsnitsvægt på 85K. Starttidspunktet for beregningen står lidt hen i det uvisse.
Tilbage til – den daglige bustur. Banken har været så flink at placere deres IT-center oppe på et bjerg. Så hver morgen skal vi med en bus, som banken sørger for. Både for os, og for alle de andre. Turen tager en 35 minutter og så da set ok, hvis ikke det var fordi nogen af os er højere end 170. (faktisk 186cm på en god dag). Sæderne er så små og med så lidt plads i mellem at jeg tror faktisk at kun Frodo og Sam ville føle sig tilpas (+ selvfølgelig de andre ansatte). Derudover er bussen ikke udstyret med FDM-godkendte støddæmpere og da den også foretage en hel del uregelmæssig og meget overraskende både sving og bremsemanøvre, så er turen på arbejde noget af en prøvelse. Jeg har faktisk overvejet et nyrebælte, så bliver de da siddende hvor de skal. Turen derop er dog ingenting at regne for tuen ned igen. Sving, opbremsninger, stød og rystelser som i Dæmonen i Tivoli med benene under hagen, efter en lang dag med banken er ikke lige sjovt. Og hvis ikke man har hovedpine og kvalme inden, så har man det helt sikkert efter de 35 40 minutter ned turen tager. Så ikke nok med at vi skal igennem 9 timer møde med banken, så skal vi altså også sidde i dæmonen+rutsjebanen+detdererværre i 2xenhalvtimestid hver dag. (enhver tur med HT er den rene limousine kørsel) Og så tror mine chefer at jeg lige kan arbejde et par timer mere i løbet af aftenen. Ja, det gør jeg jo, men der går lige en ½ times tid med at få de indre organer på plads og så få hjernen og øjne til at fokusere igen. Så måske forstår I når jeg siger at det er lidt hårdt.
Nå, mine kære familie og venner ikke mere vrøvl fra mig i denne omgang.
Tak for alle jeres breve retur, de hjælper med at holde humøret oppe og længslen stangen
Kys, smil og tak for opmærksomheden
Jeres udsending i riget i øst
Nu skal jeg snart hjem, så det her er nok den sidste post i denne omgang.
Nu skal jeg jo snart herovre igen, så der er vel grund til at tro at der kommer mere senere, men altså det er først når JEG HAR VÆRET HJEMME.
Men jeg skylder lidt svar og så er der nok også etellerandet som jeg skal berette om.
Først til vejret. I fredag blev det officielt regnvejrsæson og sandelig om de ikke har styr på det. Det p...... hele fredagen og planen er at det bliver det ved med i en måneds tid. Ikke noget med bare lidt regn hist og pist, nej, man kan jo lige så godt gøre det ordentlig, så det er heldagsregn. Fredagen holdt planen. Endda så meget at vi havde svært ved at stå ved vores bar og få hos en fredagsøl. Det er verdens mindste bar.
Der kan stå 4 mænd ved siden af hinanden, altså ikke-japanske, så er tallet 5 eller 6.
Og et skridt bagud så er man ude igen. Så med regn er det lidt svært, men bare rolig vi er jo lidt rutinerede, så det lykkedes at få tømt et par glas uden at de blev fortyndet alt for meget. Resten af fredagen var japansk med en masse lækre småretter, øl og sake. Vi (mest mig) skulle jo holde os vågne til WM. Og det lykkedes da også. Men som Sofie kan bekræfte så er en lille lur undervejrs nogen gange meget svært at undgå. Især efter
12 timer på arbejde, en enkelt eller 2 fadøl (hov, nej måske var det 3 eller 4...). Men jeg så de først 3 mål og så måtte jeg overgive mig ved 02. tiden og læse resten på nettet dagen efter.
Nå, men tilbage til vejret. Lørdag holdt det tørt og vi håbede ligesom at regnvejret havde fået lyst til at være uartig. Men nej, nej søndag p......
det ned igen. Men i dag mandag er det bare Moshi atsui = fugtigt og varmt.
Men lørdag tog vi (Peter og jeg) til Atami med 2 mål. 1. Vi skulle bade i stillehavet og vi skulle i Onsen (=hot springs(=varme kilder fra det indre af jorden(altså måske ikke helt inden fra midten, men fra det lag under os hvor der er meget moshi atsui))) (hvis der er nogen matematik kyndig, så håber jeg at antallet af ( )’er korrekte)
Vi klarede begge dele. Det første var lidt koldt, men efter et par minutter, så var det dejligt. Det andet var ret varmt, men igen efter et par minutter, så gik det. Omend vi blev ret varme (som jeg vist har skrevet før, så ved jeg lidt mere om hvordan rejer og hummere må føle det) og så blev jeg helt utrolig ren. Jeg har nok ikke være så ren siden 4.
klasse hvor jeg tog 1000 meter svømmemærket. Kun et blandet alle svømmemærkerne, som siden blev påsyet min badedrenge, så jeg lignede sikkert en omvandrende reklame for DanskSkoleSvømning. Hvorefter jeg glemt både bukser og mærker en dag i Skanderborg svømmehal!!. Så nu har jeg faktisk ingen beviser for at jeg kan svømme.
Tilbage til vejret, nå nej, tilbage til undertrøjerne og sokkerne (I husker nok min møntvaskerioplevelse). Det passer altså sammen, så de er ikke krympet. Det var lidt rart. Jeg er heller ikke krympet, hvilket også er fin. Ja, ja jeg ved godt at jeg skrev om min tynde mave, men det har åbenbart ikke noget med vægten at gøre. I hvert fald er der ikke problemer med at holde en gennemsnitsvægt på 85K. Starttidspunktet for beregningen står lidt hen i det uvisse.
Tilbage til – den daglige bustur. Banken har været så flink at placere deres IT-center oppe på et bjerg. Så hver morgen skal vi med en bus, som banken sørger for. Både for os, og for alle de andre. Turen tager en 35 minutter og så da set ok, hvis ikke det var fordi nogen af os er højere end 170. (faktisk 186cm på en god dag). Sæderne er så små og med så lidt plads i mellem at jeg tror faktisk at kun Frodo og Sam ville føle sig tilpas (+ selvfølgelig de andre ansatte). Derudover er bussen ikke udstyret med FDM-godkendte støddæmpere og da den også foretage en hel del uregelmæssig og meget overraskende både sving og bremsemanøvre, så er turen på arbejde noget af en prøvelse. Jeg har faktisk overvejet et nyrebælte, så bliver de da siddende hvor de skal. Turen derop er dog ingenting at regne for tuen ned igen. Sving, opbremsninger, stød og rystelser som i Dæmonen i Tivoli med benene under hagen, efter en lang dag med banken er ikke lige sjovt. Og hvis ikke man har hovedpine og kvalme inden, så har man det helt sikkert efter de 35 40 minutter ned turen tager. Så ikke nok med at vi skal igennem 9 timer møde med banken, så skal vi altså også sidde i dæmonen+rutsjebanen+detdererværre i 2xenhalvtimestid hver dag. (enhver tur med HT er den rene limousine kørsel) Og så tror mine chefer at jeg lige kan arbejde et par timer mere i løbet af aftenen. Ja, det gør jeg jo, men der går lige en ½ times tid med at få de indre organer på plads og så få hjernen og øjne til at fokusere igen. Så måske forstår I når jeg siger at det er lidt hårdt.
Nå, mine kære familie og venner ikke mere vrøvl fra mig i denne omgang.
Tak for alle jeres breve retur, de hjælper med at holde humøret oppe og længslen stangen
Kys, smil og tak for opmærksomheden
Jeres udsending i riget i øst
søndag den 4. juni 2006
Mere Mishima
Hejsan (den blev hvis lidt lang, men I må gerne læse den i flere afsnit)
Så er projektet skudt rigtigt igang. Vi har i dag fredag været til det officielle kick-off møde med banken, IBM og os. 135 folk var tilstede og det er kun dem der er involveret i den her del af projektet. Alle de dyre drenge fra banken var der inklusiv 3. øverste bank direktør og IBM world wide’s projekt chef.
Selve mødet var ualmindeligt formelt og planlagt. Vi havde forudbestemte pladser og vi blev bedt om at være på plads 20 minutter før start, så mødet kunne starte til tiden.
2 i 10 kom en af de dyre drenge fra banken og alle japanere rejste sig og bukkede og bukkede. 2 over 10 kom så de øverste folk og igen var der masser af bukken og bukken og ohayo gosarimas som er godmorgen, højtærede chef. Det vil sige at ohayo er godmorgen og gosarimas er høflig tiltale form, som bruges overfor chefer og kolleger med højere rang og overfor fremmede.
Som det måske fremgår så er det her et meget stort projekt. Udover de 135 folk er der mindst 200 andre IBM folk og andre som også er involveret.
Hvis de lykkes vil projektet sætte helt ud standard for bank systemer i Japan. Den anslåede projekt pris er på et sted mellem 150 og 200 millioner $!
Så hvad gør en lille dansker fra Lindholm der? Ja, det er godt spørgsmål og jeg er da også tit i tvivl. Men de regner vel med at jeg kan svare på et spørgsmål her og der og finde ud af hvordan en bank fungere her. Nu må vi se. Jeg gør mit bedste og heldigvis er der jo mindst 134 andre at give skylden hvis det gør galt!!
Lille i denne sammenhæng er mere fra et global synspunkt; altså 1 ud af 6 mia folk. Ikke hverken højde eller vægt her matcher stort set samtlige 134 med undtagelse af et par amerikaner.
Så har jeg lige set tvalavisen. Det er godt nok smart med det internet og jeg tror at vi kan konstatere at det ikke bare var en dille fra 90’erne.
Men det er da hyggeligt sådan 10.000 km væk fra eventyrlandet at kunne se og høre Divya Das fortælle om vejret i pinsen. Så kan jeg forhåbentlig se et par vm fodboldkampe med dansk kommentator. Iøvrigt er fodbold ret stort herovre. Japan er jo med og der er ret mange der skal se det og som snakker om det. Desværre komme kampene lidt sent, faktisk bliver de vist live klokken 22.00 og 1 og 4 om natten (eller på japansk klokken 25 og 28!). Så muligvis er der flere af bankfolkene der møder lidt trætte op.
Så er jeg jo ikke den eneste.
Nå, nu skal jeg lige tilbage til Tokyo og holde møde hele tirsdagen sammen med en anden japansk bank!! Så det er tidligt op og med toget og så møde hele dagen og hjem sikkert sent tirsdag aften. Puuhh, jeg tror at det bliver lidt hårdt. Men det gode er jo at jeg så kan få ordentlig kaffe hos Tully’s. Hurra.
I dag, søndag, har vi været på tur med et par stykker fra banken og fra IBM. De hentede os kl. 11.00 i 2 store biler og så det af sted rundt og se omegnen. Meget spændende og meget flot. Her er fyldt med bakker og småbjerge og i baggrunden er Mt. Fuji. Det flotteste af alle bjerge i Japan. Og det er flot. Det hævet sig majestætisk op over alle de andre og ligner et vulkanbjerg på en prik. (nu er det jo også det det er, så det er
heldigt.) Desværre var der lidt dis foran, men jeg kunne se sneen på toppen. (mon det er sneen der gør at det altid er koldt på toppen?)
I juli skulle det være muligt at komme helt på toppen, så måske skulle jeg prøve det.
Nu til noget helt andet og meget mere grusomt. I Japan er det konformiteten der er styrende. Man må endelig ikke skille ud og således er venstrehåndet ikke velset, ja faktisk nærmest pinligt. Så man ser ikke noget af dem. Det skyldes jo ikke noget genetisk, men simple tvang og tortur. En af mine kolleger kunne fortælle at en af hans japanske venner havde et stort rundt ar på venstre hånd lige mellem tommel og pegefingeren. Det var ar efter at faren brændte ham med en cigaret hver gang han kom til at bruge den ’forkerte’ hånd. Det er utroligt at det hele samfund kan være så extremt. Ikke ligefrem rart at vide.
Til slut vil jeg bare lige fortælle om gårdagens vaskedag. Vaskerierne, altså dem som vasker tøj for dovne folk som mig, vasker ikke undertøj, uanset hvor meget man tikker og be’r. Så jeg og min kollega Peter (ham jeg var i Tyskand med sidste år) måtte på mønten. Det viste sig at være rigtig nemt, billigt og hyggeligt. Det eneste der var lidt underligt var at vi ikke havde nogen mulighed for at bestemme vaske temperatur eller valo mængde (for yngre læsere: Valo er vaskepulverET). Hverken i vasken eller i tørre fætteren var der noget der mindede om grader, så jeg håber bare at mine underdrenge og dertilhørende trøjer ikke er blevet til størrelse small og mine sokker ikke er skrumpet til str. 38. Det får jeg at se i morgen tidlig. Fortsættelse følger....
Med denne teaser vil jeg slutte og håbe at I stiller ind en anden gang, så jeg kan få lov at berette om livet og oplevelser her i landet med den opgående sol, flotte landskaber og uden venstrehåndede
Knus, smil og de bedste og fleste tanker herfra til jer alle
Jakob
Så er projektet skudt rigtigt igang. Vi har i dag fredag været til det officielle kick-off møde med banken, IBM og os. 135 folk var tilstede og det er kun dem der er involveret i den her del af projektet. Alle de dyre drenge fra banken var der inklusiv 3. øverste bank direktør og IBM world wide’s projekt chef.
Selve mødet var ualmindeligt formelt og planlagt. Vi havde forudbestemte pladser og vi blev bedt om at være på plads 20 minutter før start, så mødet kunne starte til tiden.
2 i 10 kom en af de dyre drenge fra banken og alle japanere rejste sig og bukkede og bukkede. 2 over 10 kom så de øverste folk og igen var der masser af bukken og bukken og ohayo gosarimas som er godmorgen, højtærede chef. Det vil sige at ohayo er godmorgen og gosarimas er høflig tiltale form, som bruges overfor chefer og kolleger med højere rang og overfor fremmede.
Som det måske fremgår så er det her et meget stort projekt. Udover de 135 folk er der mindst 200 andre IBM folk og andre som også er involveret.
Hvis de lykkes vil projektet sætte helt ud standard for bank systemer i Japan. Den anslåede projekt pris er på et sted mellem 150 og 200 millioner $!
Så hvad gør en lille dansker fra Lindholm der? Ja, det er godt spørgsmål og jeg er da også tit i tvivl. Men de regner vel med at jeg kan svare på et spørgsmål her og der og finde ud af hvordan en bank fungere her. Nu må vi se. Jeg gør mit bedste og heldigvis er der jo mindst 134 andre at give skylden hvis det gør galt!!
Lille i denne sammenhæng er mere fra et global synspunkt; altså 1 ud af 6 mia folk. Ikke hverken højde eller vægt her matcher stort set samtlige 134 med undtagelse af et par amerikaner.
Så har jeg lige set tvalavisen. Det er godt nok smart med det internet og jeg tror at vi kan konstatere at det ikke bare var en dille fra 90’erne.
Men det er da hyggeligt sådan 10.000 km væk fra eventyrlandet at kunne se og høre Divya Das fortælle om vejret i pinsen. Så kan jeg forhåbentlig se et par vm fodboldkampe med dansk kommentator. Iøvrigt er fodbold ret stort herovre. Japan er jo med og der er ret mange der skal se det og som snakker om det. Desværre komme kampene lidt sent, faktisk bliver de vist live klokken 22.00 og 1 og 4 om natten (eller på japansk klokken 25 og 28!). Så muligvis er der flere af bankfolkene der møder lidt trætte op.
Så er jeg jo ikke den eneste.
Nå, nu skal jeg lige tilbage til Tokyo og holde møde hele tirsdagen sammen med en anden japansk bank!! Så det er tidligt op og med toget og så møde hele dagen og hjem sikkert sent tirsdag aften. Puuhh, jeg tror at det bliver lidt hårdt. Men det gode er jo at jeg så kan få ordentlig kaffe hos Tully’s. Hurra.
I dag, søndag, har vi været på tur med et par stykker fra banken og fra IBM. De hentede os kl. 11.00 i 2 store biler og så det af sted rundt og se omegnen. Meget spændende og meget flot. Her er fyldt med bakker og småbjerge og i baggrunden er Mt. Fuji. Det flotteste af alle bjerge i Japan. Og det er flot. Det hævet sig majestætisk op over alle de andre og ligner et vulkanbjerg på en prik. (nu er det jo også det det er, så det er
heldigt.) Desværre var der lidt dis foran, men jeg kunne se sneen på toppen. (mon det er sneen der gør at det altid er koldt på toppen?)
I juli skulle det være muligt at komme helt på toppen, så måske skulle jeg prøve det.
Nu til noget helt andet og meget mere grusomt. I Japan er det konformiteten der er styrende. Man må endelig ikke skille ud og således er venstrehåndet ikke velset, ja faktisk nærmest pinligt. Så man ser ikke noget af dem. Det skyldes jo ikke noget genetisk, men simple tvang og tortur. En af mine kolleger kunne fortælle at en af hans japanske venner havde et stort rundt ar på venstre hånd lige mellem tommel og pegefingeren. Det var ar efter at faren brændte ham med en cigaret hver gang han kom til at bruge den ’forkerte’ hånd. Det er utroligt at det hele samfund kan være så extremt. Ikke ligefrem rart at vide.
Til slut vil jeg bare lige fortælle om gårdagens vaskedag. Vaskerierne, altså dem som vasker tøj for dovne folk som mig, vasker ikke undertøj, uanset hvor meget man tikker og be’r. Så jeg og min kollega Peter (ham jeg var i Tyskand med sidste år) måtte på mønten. Det viste sig at være rigtig nemt, billigt og hyggeligt. Det eneste der var lidt underligt var at vi ikke havde nogen mulighed for at bestemme vaske temperatur eller valo mængde (for yngre læsere: Valo er vaskepulverET). Hverken i vasken eller i tørre fætteren var der noget der mindede om grader, så jeg håber bare at mine underdrenge og dertilhørende trøjer ikke er blevet til størrelse small og mine sokker ikke er skrumpet til str. 38. Det får jeg at se i morgen tidlig. Fortsættelse følger....
Med denne teaser vil jeg slutte og håbe at I stiller ind en anden gang, så jeg kan få lov at berette om livet og oplevelser her i landet med den opgående sol, flotte landskaber og uden venstrehåndede
Knus, smil og de bedste og fleste tanker herfra til jer alle
Jakob
tirsdag den 30. maj 2006
Mishima
Hej med jer,
Igen skete der noget uforklarligt, posten sende sig inden den var færdigskrevet. Men skulle næsten tror at det var nissen, men det var nok bare brugen der var en anelse uforsigtig, beklager. Men på den anden side så har det måske skabt lidt nysgerrighed om indholdet, så jeg er sikker på at I bliver hængende på denne kanal. I modsætning til tv, så kommer hele historien nedenfor:
Hej med jer alle
Først skal jeg lige beklage. Af en eller anden årsag, som jeg er helt uvidende om endsige skyldig i, så var der lidt problemer med del 1. Så hvis der er nogen som føler sig forbigået, så bare send mig en post og jeg sender straks del1 og en blomst som undskyldning.
Nå, men tilbage til den barske virkelighed. Jeg er nu flyttet til Mishima.
Vi kom i går søndag. Det er en mindre by, under japanske forhold altså og ualmindelig lidt køn by, set med danske kontaktlinser. Der er ikke ret meget på engelsk, så vi må klare os ved hjælp af lidt engelsk, lidt japansk, en ordbog og ved at pege på billeder af maden.
Men her er meget roligt i forhold til Tokyo og meget mindre hektisk, så det er sjovt at opleve forskellen. Jeg har fundet en dejlig italiensk restaurant, så den kommer nok til a få nogle besøg. De har et stort menukort, men vi har ikke fået det oversat endnu. Men de har panna cotta, som er rigtig dejlig.
Der er mange som cykler hernede, men af en eller anden årsag, så cykler de alle sammen på damecykler. Børn, kvinder, mænd, unge som gamle alle på dame cykler.
Det er lidt underligt, men det er kun en ud af mange mange mærkelig ting her i landet. Der kommer flere om lidt.
Her i banken er der mange sikkerheds regler og andre regler. Vi skal hver morgen tage alle vores ting op af tasken og putte dem i et gennemsigtig plastik net, så vi kan ikke lige skjule at vi har taget med som vi ikke må. Vi må hellere ikke have en mobiltelefon med kamera med os ind. Det har vi nu alligevel. Det er jo lidt svært at få en mobil uden kamera nu om dage. Jeg tror at disse sikkerhedsforanstaltninger, men der er ingen som kontrolleres os eller noget, så det virke bare lidt omsomst.
I banken skal man selvfølgelig have slips på, men de har en regel om at hvis man(d) har en button-down skjorte på, så behøver man ikke slipset!! 1 Juli er det sommer, så fra den dag må mænd have kort ærmet skjorte på, men ikke før. Uanset hvor varmt det. Og det er ret varmt allerede nu, men det er jo ikke 1 juli endnu.
1 juli er i øvrigt også den dag hvor udendørs svømme bade åbner. Igen fordi det er sommer på denne dag.
Det må man så håbe ikke kollidere med regntiden herovre. Parlamentet herovre deklarer hvert år den officielle start og slut dato for regntiden.
Uanset hvordan vejret i øvrigt er. Men i slutningen af juni regner det ret meget, men tilsyneladende og forhåbentligt kun i denne officielle periode.
I en tidligere post har jeg fortalt om den officielle kirsebærstræ blomstringsdag. Den bliver også fast sat af parlamentet. Dog uden en slut dag, da det jo er åbenlyst.
Jeg er ikke helt på det rene med hvad der sker hvis det regner før også efter regntiden. Kan man anholde et regnvejr? Hvor rykker man det, hvis ikke det betaler bøden til tiden?
Det er lidt pudsig med alle disse datoer og regler. Hvor jeg glemte lige at check in tidspunktet på hotel var 15.00 og ikke et minut før. Da jeg ville checke in var den 14.30, men det var ikke klart fordi den jo ikke 3 endnu.
En anden lille detalje. Når kvinderne, og det er kun kvinder griner, så holder de altid hånden for munden. Om det er fordi de har dårlige tænder (det har de), dårlig drage ånde (det ved jeg ikke om de har) eller om det er for ikke at forstyrre andre det ved jeg ikke, men de gør det hver gang.
Men mændene gør det ikke! De har åbenbart gode tænker og ånde og må gerne forstyrre.
Generelt er de alle meget tilbageholdende og meget forbeholdende overfor nyt, men alle disse regler gør det jo ikke nemmere for dem selv. Når det ene og det andet er reguleret og styret af gamle regler eller ’sådan plejer det at være’, så er det svært at træde udenfor. Det ville jo også måske kunne genere andre og det vil de jo heller ikke. Men altså der er så mange regler og der er mange af dem der er ret ulogiske, set vores lille eventyr land. Når disse småting er så svære at ændre på, så forstil jer lige hvordan de vil have det med at ændre renteberegningen på et lån!! Så det er en ganske svær opgave vi er ude i.
På baggrund af teaseren (som var den post der sendte sig selv lidt
ufrivilligt) har der været et par bekymrede henvendelser (mest fra den mødrende gård) om min sundhedstilstand. Jeg kan berolige alle. Jeg har det fint, men jeg har fået lidt tynd mave fordi jeg gør min morgengymnastik hver morgen. 150 mavebøjninger plus 30 gammeldags armbøjninger. Der er ikke plads til andet og mere udfoldelse på mit lille værelse. Men det hjælper på 6-pakken, men det medfører at mit bælte lige skal spændes et hak. Så jeg kommer hjem i fin form.
Pas godt på jer selv og jeres nærmeste og husk at smile til verdenen, så stopper regnen måske
Jeg savner jer alle
Knus og smil
Jakob
Igen skete der noget uforklarligt, posten sende sig inden den var færdigskrevet. Men skulle næsten tror at det var nissen, men det var nok bare brugen der var en anelse uforsigtig, beklager. Men på den anden side så har det måske skabt lidt nysgerrighed om indholdet, så jeg er sikker på at I bliver hængende på denne kanal. I modsætning til tv, så kommer hele historien nedenfor:
Hej med jer alle
Først skal jeg lige beklage. Af en eller anden årsag, som jeg er helt uvidende om endsige skyldig i, så var der lidt problemer med del 1. Så hvis der er nogen som føler sig forbigået, så bare send mig en post og jeg sender straks del1 og en blomst som undskyldning.
Nå, men tilbage til den barske virkelighed. Jeg er nu flyttet til Mishima.
Vi kom i går søndag. Det er en mindre by, under japanske forhold altså og ualmindelig lidt køn by, set med danske kontaktlinser. Der er ikke ret meget på engelsk, så vi må klare os ved hjælp af lidt engelsk, lidt japansk, en ordbog og ved at pege på billeder af maden.
Men her er meget roligt i forhold til Tokyo og meget mindre hektisk, så det er sjovt at opleve forskellen. Jeg har fundet en dejlig italiensk restaurant, så den kommer nok til a få nogle besøg. De har et stort menukort, men vi har ikke fået det oversat endnu. Men de har panna cotta, som er rigtig dejlig.
Der er mange som cykler hernede, men af en eller anden årsag, så cykler de alle sammen på damecykler. Børn, kvinder, mænd, unge som gamle alle på dame cykler.
Det er lidt underligt, men det er kun en ud af mange mange mærkelig ting her i landet. Der kommer flere om lidt.
Her i banken er der mange sikkerheds regler og andre regler. Vi skal hver morgen tage alle vores ting op af tasken og putte dem i et gennemsigtig plastik net, så vi kan ikke lige skjule at vi har taget med som vi ikke må. Vi må hellere ikke have en mobiltelefon med kamera med os ind. Det har vi nu alligevel. Det er jo lidt svært at få en mobil uden kamera nu om dage. Jeg tror at disse sikkerhedsforanstaltninger, men der er ingen som kontrolleres os eller noget, så det virke bare lidt omsomst.
I banken skal man selvfølgelig have slips på, men de har en regel om at hvis man(d) har en button-down skjorte på, så behøver man ikke slipset!! 1 Juli er det sommer, så fra den dag må mænd have kort ærmet skjorte på, men ikke før. Uanset hvor varmt det. Og det er ret varmt allerede nu, men det er jo ikke 1 juli endnu.
1 juli er i øvrigt også den dag hvor udendørs svømme bade åbner. Igen fordi det er sommer på denne dag.
Det må man så håbe ikke kollidere med regntiden herovre. Parlamentet herovre deklarer hvert år den officielle start og slut dato for regntiden.
Uanset hvordan vejret i øvrigt er. Men i slutningen af juni regner det ret meget, men tilsyneladende og forhåbentligt kun i denne officielle periode.
I en tidligere post har jeg fortalt om den officielle kirsebærstræ blomstringsdag. Den bliver også fast sat af parlamentet. Dog uden en slut dag, da det jo er åbenlyst.
Jeg er ikke helt på det rene med hvad der sker hvis det regner før også efter regntiden. Kan man anholde et regnvejr? Hvor rykker man det, hvis ikke det betaler bøden til tiden?
Det er lidt pudsig med alle disse datoer og regler. Hvor jeg glemte lige at check in tidspunktet på hotel var 15.00 og ikke et minut før. Da jeg ville checke in var den 14.30, men det var ikke klart fordi den jo ikke 3 endnu.
En anden lille detalje. Når kvinderne, og det er kun kvinder griner, så holder de altid hånden for munden. Om det er fordi de har dårlige tænder (det har de), dårlig drage ånde (det ved jeg ikke om de har) eller om det er for ikke at forstyrre andre det ved jeg ikke, men de gør det hver gang.
Men mændene gør det ikke! De har åbenbart gode tænker og ånde og må gerne forstyrre.
Generelt er de alle meget tilbageholdende og meget forbeholdende overfor nyt, men alle disse regler gør det jo ikke nemmere for dem selv. Når det ene og det andet er reguleret og styret af gamle regler eller ’sådan plejer det at være’, så er det svært at træde udenfor. Det ville jo også måske kunne genere andre og det vil de jo heller ikke. Men altså der er så mange regler og der er mange af dem der er ret ulogiske, set vores lille eventyr land. Når disse småting er så svære at ændre på, så forstil jer lige hvordan de vil have det med at ændre renteberegningen på et lån!! Så det er en ganske svær opgave vi er ude i.
På baggrund af teaseren (som var den post der sendte sig selv lidt
ufrivilligt) har der været et par bekymrede henvendelser (mest fra den mødrende gård) om min sundhedstilstand. Jeg kan berolige alle. Jeg har det fint, men jeg har fået lidt tynd mave fordi jeg gør min morgengymnastik hver morgen. 150 mavebøjninger plus 30 gammeldags armbøjninger. Der er ikke plads til andet og mere udfoldelse på mit lille værelse. Men det hjælper på 6-pakken, men det medfører at mit bælte lige skal spændes et hak. Så jeg kommer hjem i fin form.
Pas godt på jer selv og jeres nærmeste og husk at smile til verdenen, så stopper regnen måske
Jeg savner jer alle
Knus og smil
Jakob
onsdag den 24. maj 2006
Japan, part 1
Hej med jer,
Så er jeg sørme kommet til den opgående sols land igen. For første gang er jeg her i sommerperioden, så jeg er lidt spændt på hvor varmt og især fugtigt det bliver.
Mandag og i dag tirsdag er det meget fint med temperatur på ca 20c. Men ifølge pålidelige kilder så kan det bliver rigtig meget varmere og meget fugtigt. Faktisk så fugtigt at det nok kan betegnes som regn. Nå, men nu må jeg jo vente og se.
Turen herovre gik fint og flot. Piloten fløj direkte uden svinkeærinder, uheld eller forsinkelser og da jeg faktisk næsten sad på skødet af ham, så kunne jeg også hurtigt have grebet ind, hvis der skete noget. Men heldigvis var min indgriben ikke nødvendigt og kunne endda sove 4 timer undervejs. Bussen til hotellet gik 5 minutter efter at jeg kom igennem tolden, så jeg var på hotellet kl. 11.00. Nu er det jo altid sjovt at ankomme til et hotel og blive mødt med et ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Efter at have pakket lidt ud, chekket mails, spist frokost ude, måtte jeg lige have en lille 1½ times morfar for at blive klar igen.
Kaffe på Tully’s hvor det igen var ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Glimrende kaffe, næsten lige så god som på ’Valdefemtilhøjre’.
Derefter stod den på arbejde resten af aftenen indtil kl. 23.00. Så var jeg også putteklar igen. Sikken dag.
Sikke noget griseri
med alt det tisseri
(som vi siger i Jylland når man kommer til at nyse, mens man er på
toilettet)
Nå, så er det blevet onsdag efter en tirsdag som lignede mandagen, bare uden at checke ind på hotellet og uden jet lag. Det er varmt og fugtigt og jeg har smidt jakken, selvom om morgenen på vej til kontoret. Det er sikkert en overtrædelse af en eller anden lov, men jeg gider ikke svede så meget. Desuden overtræder jeg sikkert dagligt en helt masse andre regler, så som at pudse næse udenfor toilettet, drikke kaffe mens jeg går og mens jeg er i toget, udelade at bukke i den korrekte vinkel for de lokale. Så jeg står nok til en mindre bøde eller måske bare en tiltale.
Det ser ud til at vi skal flytte kontoret ned til den byen som banken bor i. Den hedder Mishima og ligger noget sydpå. Det bliver spændende at se noget nyt og andet af Japan. Vi skal nok flytte på søndag og bliver så der for resten af perioden. Men mere om det senere.
Jeg savner jer alle, landet, byen
Smil og korrekt buk til og for jer alle
Jakob
Så er jeg sørme kommet til den opgående sols land igen. For første gang er jeg her i sommerperioden, så jeg er lidt spændt på hvor varmt og især fugtigt det bliver.
Mandag og i dag tirsdag er det meget fint med temperatur på ca 20c. Men ifølge pålidelige kilder så kan det bliver rigtig meget varmere og meget fugtigt. Faktisk så fugtigt at det nok kan betegnes som regn. Nå, men nu må jeg jo vente og se.
Turen herovre gik fint og flot. Piloten fløj direkte uden svinkeærinder, uheld eller forsinkelser og da jeg faktisk næsten sad på skødet af ham, så kunne jeg også hurtigt have grebet ind, hvis der skete noget. Men heldigvis var min indgriben ikke nødvendigt og kunne endda sove 4 timer undervejs. Bussen til hotellet gik 5 minutter efter at jeg kom igennem tolden, så jeg var på hotellet kl. 11.00. Nu er det jo altid sjovt at ankomme til et hotel og blive mødt med et ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Efter at have pakket lidt ud, chekket mails, spist frokost ude, måtte jeg lige have en lille 1½ times morfar for at blive klar igen.
Kaffe på Tully’s hvor det igen var ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Glimrende kaffe, næsten lige så god som på ’Valdefemtilhøjre’.
Derefter stod den på arbejde resten af aftenen indtil kl. 23.00. Så var jeg også putteklar igen. Sikken dag.
Sikke noget griseri
med alt det tisseri
(som vi siger i Jylland når man kommer til at nyse, mens man er på
toilettet)
Nå, så er det blevet onsdag efter en tirsdag som lignede mandagen, bare uden at checke ind på hotellet og uden jet lag. Det er varmt og fugtigt og jeg har smidt jakken, selvom om morgenen på vej til kontoret. Det er sikkert en overtrædelse af en eller anden lov, men jeg gider ikke svede så meget. Desuden overtræder jeg sikkert dagligt en helt masse andre regler, så som at pudse næse udenfor toilettet, drikke kaffe mens jeg går og mens jeg er i toget, udelade at bukke i den korrekte vinkel for de lokale. Så jeg står nok til en mindre bøde eller måske bare en tiltale.
Det ser ud til at vi skal flytte kontoret ned til den byen som banken bor i. Den hedder Mishima og ligger noget sydpå. Det bliver spændende at se noget nyt og andet af Japan. Vi skal nok flytte på søndag og bliver så der for resten af perioden. Men mere om det senere.
Jeg savner jer alle, landet, byen
Smil og korrekt buk til og for jer alle
Jakob
Abonner på:
Opslag (Atom)
