Hej med jer,
Igen skete der noget uforklarligt, posten sende sig inden den var færdigskrevet. Men skulle næsten tror at det var nissen, men det var nok bare brugen der var en anelse uforsigtig, beklager. Men på den anden side så har det måske skabt lidt nysgerrighed om indholdet, så jeg er sikker på at I bliver hængende på denne kanal. I modsætning til tv, så kommer hele historien nedenfor:
Hej med jer alle
Først skal jeg lige beklage. Af en eller anden årsag, som jeg er helt uvidende om endsige skyldig i, så var der lidt problemer med del 1. Så hvis der er nogen som føler sig forbigået, så bare send mig en post og jeg sender straks del1 og en blomst som undskyldning.
Nå, men tilbage til den barske virkelighed. Jeg er nu flyttet til Mishima.
Vi kom i går søndag. Det er en mindre by, under japanske forhold altså og ualmindelig lidt køn by, set med danske kontaktlinser. Der er ikke ret meget på engelsk, så vi må klare os ved hjælp af lidt engelsk, lidt japansk, en ordbog og ved at pege på billeder af maden.
Men her er meget roligt i forhold til Tokyo og meget mindre hektisk, så det er sjovt at opleve forskellen. Jeg har fundet en dejlig italiensk restaurant, så den kommer nok til a få nogle besøg. De har et stort menukort, men vi har ikke fået det oversat endnu. Men de har panna cotta, som er rigtig dejlig.
Der er mange som cykler hernede, men af en eller anden årsag, så cykler de alle sammen på damecykler. Børn, kvinder, mænd, unge som gamle alle på dame cykler.
Det er lidt underligt, men det er kun en ud af mange mange mærkelig ting her i landet. Der kommer flere om lidt.
Her i banken er der mange sikkerheds regler og andre regler. Vi skal hver morgen tage alle vores ting op af tasken og putte dem i et gennemsigtig plastik net, så vi kan ikke lige skjule at vi har taget med som vi ikke må. Vi må hellere ikke have en mobiltelefon med kamera med os ind. Det har vi nu alligevel. Det er jo lidt svært at få en mobil uden kamera nu om dage. Jeg tror at disse sikkerhedsforanstaltninger, men der er ingen som kontrolleres os eller noget, så det virke bare lidt omsomst.
I banken skal man selvfølgelig have slips på, men de har en regel om at hvis man(d) har en button-down skjorte på, så behøver man ikke slipset!! 1 Juli er det sommer, så fra den dag må mænd have kort ærmet skjorte på, men ikke før. Uanset hvor varmt det. Og det er ret varmt allerede nu, men det er jo ikke 1 juli endnu.
1 juli er i øvrigt også den dag hvor udendørs svømme bade åbner. Igen fordi det er sommer på denne dag.
Det må man så håbe ikke kollidere med regntiden herovre. Parlamentet herovre deklarer hvert år den officielle start og slut dato for regntiden.
Uanset hvordan vejret i øvrigt er. Men i slutningen af juni regner det ret meget, men tilsyneladende og forhåbentligt kun i denne officielle periode.
I en tidligere post har jeg fortalt om den officielle kirsebærstræ blomstringsdag. Den bliver også fast sat af parlamentet. Dog uden en slut dag, da det jo er åbenlyst.
Jeg er ikke helt på det rene med hvad der sker hvis det regner før også efter regntiden. Kan man anholde et regnvejr? Hvor rykker man det, hvis ikke det betaler bøden til tiden?
Det er lidt pudsig med alle disse datoer og regler. Hvor jeg glemte lige at check in tidspunktet på hotel var 15.00 og ikke et minut før. Da jeg ville checke in var den 14.30, men det var ikke klart fordi den jo ikke 3 endnu.
En anden lille detalje. Når kvinderne, og det er kun kvinder griner, så holder de altid hånden for munden. Om det er fordi de har dårlige tænder (det har de), dårlig drage ånde (det ved jeg ikke om de har) eller om det er for ikke at forstyrre andre det ved jeg ikke, men de gør det hver gang.
Men mændene gør det ikke! De har åbenbart gode tænker og ånde og må gerne forstyrre.
Generelt er de alle meget tilbageholdende og meget forbeholdende overfor nyt, men alle disse regler gør det jo ikke nemmere for dem selv. Når det ene og det andet er reguleret og styret af gamle regler eller ’sådan plejer det at være’, så er det svært at træde udenfor. Det ville jo også måske kunne genere andre og det vil de jo heller ikke. Men altså der er så mange regler og der er mange af dem der er ret ulogiske, set vores lille eventyr land. Når disse småting er så svære at ændre på, så forstil jer lige hvordan de vil have det med at ændre renteberegningen på et lån!! Så det er en ganske svær opgave vi er ude i.
På baggrund af teaseren (som var den post der sendte sig selv lidt
ufrivilligt) har der været et par bekymrede henvendelser (mest fra den mødrende gård) om min sundhedstilstand. Jeg kan berolige alle. Jeg har det fint, men jeg har fået lidt tynd mave fordi jeg gør min morgengymnastik hver morgen. 150 mavebøjninger plus 30 gammeldags armbøjninger. Der er ikke plads til andet og mere udfoldelse på mit lille værelse. Men det hjælper på 6-pakken, men det medfører at mit bælte lige skal spændes et hak. Så jeg kommer hjem i fin form.
Pas godt på jer selv og jeres nærmeste og husk at smile til verdenen, så stopper regnen måske
Jeg savner jer alle
Knus og smil
Jakob
tirsdag den 30. maj 2006
onsdag den 24. maj 2006
Japan, part 1
Hej med jer,
Så er jeg sørme kommet til den opgående sols land igen. For første gang er jeg her i sommerperioden, så jeg er lidt spændt på hvor varmt og især fugtigt det bliver.
Mandag og i dag tirsdag er det meget fint med temperatur på ca 20c. Men ifølge pålidelige kilder så kan det bliver rigtig meget varmere og meget fugtigt. Faktisk så fugtigt at det nok kan betegnes som regn. Nå, men nu må jeg jo vente og se.
Turen herovre gik fint og flot. Piloten fløj direkte uden svinkeærinder, uheld eller forsinkelser og da jeg faktisk næsten sad på skødet af ham, så kunne jeg også hurtigt have grebet ind, hvis der skete noget. Men heldigvis var min indgriben ikke nødvendigt og kunne endda sove 4 timer undervejs. Bussen til hotellet gik 5 minutter efter at jeg kom igennem tolden, så jeg var på hotellet kl. 11.00. Nu er det jo altid sjovt at ankomme til et hotel og blive mødt med et ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Efter at have pakket lidt ud, chekket mails, spist frokost ude, måtte jeg lige have en lille 1½ times morfar for at blive klar igen.
Kaffe på Tully’s hvor det igen var ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Glimrende kaffe, næsten lige så god som på ’Valdefemtilhøjre’.
Derefter stod den på arbejde resten af aftenen indtil kl. 23.00. Så var jeg også putteklar igen. Sikken dag.
Sikke noget griseri
med alt det tisseri
(som vi siger i Jylland når man kommer til at nyse, mens man er på
toilettet)
Nå, så er det blevet onsdag efter en tirsdag som lignede mandagen, bare uden at checke ind på hotellet og uden jet lag. Det er varmt og fugtigt og jeg har smidt jakken, selvom om morgenen på vej til kontoret. Det er sikkert en overtrædelse af en eller anden lov, men jeg gider ikke svede så meget. Desuden overtræder jeg sikkert dagligt en helt masse andre regler, så som at pudse næse udenfor toilettet, drikke kaffe mens jeg går og mens jeg er i toget, udelade at bukke i den korrekte vinkel for de lokale. Så jeg står nok til en mindre bøde eller måske bare en tiltale.
Det ser ud til at vi skal flytte kontoret ned til den byen som banken bor i. Den hedder Mishima og ligger noget sydpå. Det bliver spændende at se noget nyt og andet af Japan. Vi skal nok flytte på søndag og bliver så der for resten af perioden. Men mere om det senere.
Jeg savner jer alle, landet, byen
Smil og korrekt buk til og for jer alle

Abonner på:
Opslag (Atom)