mandag den 12. juni 2006

Japan part3, vejret og bussen

Hej med jer alle sammen
Nu skal jeg snart hjem, så det her er nok den sidste post i denne omgang.
Nu skal jeg jo snart herovre igen, så der er vel grund til at tro at der kommer mere senere, men altså det er først når JEG HAR VÆRET HJEMME.
Men jeg skylder lidt svar og så er der nok også etellerandet som jeg skal berette om.
Først til vejret. I fredag blev det officielt regnvejrsæson og sandelig om de ikke har styr på det. Det p...... hele fredagen og planen er at det bliver det ved med i en måneds tid. Ikke noget med bare lidt regn hist og pist, nej, man kan jo lige så godt gøre det ordentlig, så det er heldagsregn. Fredagen holdt planen. Endda så meget at vi havde svært ved at stå ved vores bar og få hos en fredagsøl. Det er verdens mindste bar.
Der kan stå 4 mænd ved siden af hinanden, altså ikke-japanske, så er tallet 5 eller 6.
Og et skridt bagud så er man ude igen. Så med regn er det lidt svært, men bare rolig vi er jo lidt rutinerede, så det lykkedes at få tømt et par glas uden at de blev fortyndet alt for meget. Resten af fredagen var japansk med en masse lækre småretter, øl og sake. Vi (mest mig) skulle jo holde os vågne til WM. Og det lykkedes da også. Men som Sofie kan bekræfte så er en lille lur undervejrs nogen gange meget svært at undgå. Især efter
12 timer på arbejde, en enkelt eller 2 fadøl (hov, nej måske var det 3 eller 4...). Men jeg så de først 3 mål og så måtte jeg overgive mig ved 02. tiden og læse resten på nettet dagen efter.
Nå, men tilbage til vejret. Lørdag holdt det tørt og vi håbede ligesom at regnvejret havde fået lyst til at være uartig. Men nej, nej søndag p......
det ned igen. Men i dag mandag er det bare Moshi atsui = fugtigt og varmt.
Men lørdag tog vi (Peter og jeg) til Atami med 2 mål. 1. Vi skulle bade i stillehavet og vi skulle i Onsen (=hot springs(=varme kilder fra det indre af jorden(altså måske ikke helt inden fra midten, men fra det lag under os hvor der er meget moshi atsui))) (hvis der er nogen matematik kyndig, så håber jeg at antallet af ( )’er korrekte)
Vi klarede begge dele. Det første var lidt koldt, men efter et par minutter, så var det dejligt. Det andet var ret varmt, men igen efter et par minutter, så gik det. Omend vi blev ret varme (som jeg vist har skrevet før, så ved jeg lidt mere om hvordan rejer og hummere må føle det) og så blev jeg helt utrolig ren. Jeg har nok ikke være så ren siden 4.
klasse hvor jeg tog 1000 meter svømmemærket. Kun et blandet alle svømmemærkerne, som siden blev påsyet min badedrenge, så jeg lignede sikkert en omvandrende reklame for DanskSkoleSvømning. Hvorefter jeg glemt både bukser og mærker en dag i Skanderborg svømmehal!!. Så nu har jeg faktisk ingen beviser for at jeg kan svømme.
Tilbage til vejret, nå nej, tilbage til undertrøjerne og sokkerne (I husker nok min møntvaskerioplevelse). Det passer altså sammen, så de er ikke krympet. Det var lidt rart. Jeg er heller ikke krympet, hvilket også er fin. Ja, ja jeg ved godt at jeg skrev om min tynde mave, men det har åbenbart ikke noget med vægten at gøre. I hvert fald er der ikke problemer med at holde en gennemsnitsvægt på 85K. Starttidspunktet for beregningen står lidt hen i det uvisse.
Tilbage til – den daglige bustur. Banken har været så flink at placere deres IT-center oppe på et bjerg. Så hver morgen skal vi med en bus, som banken sørger for. Både for os, og for alle de andre. Turen tager en 35 minutter og så da set ok, hvis ikke det var fordi nogen af os er højere end 170. (faktisk 186cm på en god dag). Sæderne er så små og med så lidt plads i mellem at jeg tror faktisk at kun Frodo og Sam ville føle sig tilpas (+ selvfølgelig de andre ansatte). Derudover er bussen ikke udstyret med FDM-godkendte støddæmpere og da den også foretage en hel del uregelmæssig og meget overraskende både sving og bremsemanøvre, så er turen på arbejde noget af en prøvelse. Jeg har faktisk overvejet et nyrebælte, så bliver de da siddende hvor de skal. Turen derop er dog ingenting at regne for tuen ned igen. Sving, opbremsninger, stød og rystelser som i Dæmonen i Tivoli med benene under hagen, efter en lang dag med banken er ikke lige sjovt. Og hvis ikke man har hovedpine og kvalme inden, så har man det helt sikkert efter de 35 40 minutter ned turen tager. Så ikke nok med at vi skal igennem 9 timer møde med banken, så skal vi altså også sidde i dæmonen+rutsjebanen+detdererværre i 2xenhalvtimestid hver dag. (enhver tur med HT er den rene limousine kørsel) Og så tror mine chefer at jeg lige kan arbejde et par timer mere i løbet af aftenen. Ja, det gør jeg jo, men der går lige en ½ times tid med at få de indre organer på plads og så få hjernen og øjne til at fokusere igen. Så måske forstår I når jeg siger at det er lidt hårdt.
Nå, mine kære familie og venner ikke mere vrøvl fra mig i denne omgang.
Tak for alle jeres breve retur, de hjælper med at holde humøret oppe og længslen stangen
Kys, smil og tak for opmærksomheden
Jeres udsending i riget i øst

Ingen kommentarer: