Barberen fra Mishima

Hej med jer alle,
Så er det søndag aften er jeg ved at være noget træt efter en lang, lang uge selvom klokken kun er 20.15. Men der har været så meget arbejde, møder og beslutninger. For ikke at tale om frustrationer og besværligheder og besynderligheder. Det er hårdt og jeg er glad for der kun er 7 arbejdsdage tilbage herovre.
Nogen ville måske påpege at jeg ikke har gjort det nemmere for mig selv ved at se fodbold om natten. Det må jeg jo erkende. Jeg har set alle kampene, selvom de bliver vist meget sent; kl. 24 og 28! Egentlig er det noget besynderligt for derhjemme kan jeg ikke holde mig vågen til at se en kamp søndag på sofaen, men herovre med masser af arbejde og jet lag så kan jeg se begge kampe uden at tage en lille morfar ind i mellem. Ja, det er lidt mærkeligt. Til gengæld har jeg sovet som en lille barn fra kl. 6 til
12 uden at vågne eller noget både lørdag og søndag.
Jeg har fundet ud af flere regler. Regel 352: Et hotel værelse er først klar kl. 15. Uanset om det er gjort rent eller ej. Hvis ikke det er gjort rent kan tidspunktet udskydes.
Denne regel oplevede jeg tirsdag da jeg ankom kl. 13.30. Godt træt efter
14 timers rejseri. Men først kl. 3 kunne jeg få mit værelse, uanset hvor meget jeg tiggede, smilede, blev sur og spurgte pænt. Selv kl. 2.15 da rengøringsdamerne gik kunne jeg ikke få det. Det var imod reglerne.
Regel 442: Et vaskeri må kun stryge skjorter, hvis de samme skjorter også skal vaskes. Så her kom jeg med rene, men krøllede skjorter og de ville kun tage dem, hvis de blev vasket også. Så nu har meget, meget rene og strøget skjorter.
I dag forkælede jeg mig selv med en besøg hos barberen. Her er faktisk ret mange af dem og de har alle de der gamle blå og røde snurrende skilte foran butikken. Men lidt underligt med så mange for det er ikke lige frem skægvækst der præger de japanske mænd (eller kvinder). Men den her er lige rundt hjørnet og sikke dejligt det er at overgive sig til en kyndig hånd med masser af varme klude, skum, børste og sikre bevægelser. Nu er det jo altid med en let nervøsitet jeg går ind til barberen. Jeg ved ikke lige hvor meget sake han fik i går eller hvor sikker på hånden han er. Og med en barberknivsskarp barberkniv i hånden så kan det hurtigt gå galt. Men ham her var god og rolig og jeg blev dampet og skummet til efter alle kunstens regler. Og kunne efter en ½ times behandling gå ud med babybløder kinder, nakke og pande!! (Ja jeg ved ikke helt hvorfor jeg blev barberet i panden, men jeg må har overset et hår eller 2 tidligere på ugen). Det er så rart at det er sgu lidt træls med alt den Philipshave og Gillette. Hvis de nu ikke var blevet opfundet, så kunne vi alle, eller rettere den ene halvdel af os alle, jævnlig gå til og mødes hos barberen. Men desværre så er de blevet fundet op sammen med alt muligt andet, som gør os i stand til ikke at komme uden for en dør og møde andre mennesker. Her tænker jeg især på vaskemaskine, strygejern og tilhørende bræt. (TV’et hører ikke til i denne kategori, da det ofte kan være samlende, som når Italien spiller mod Tyskland på tirsdag.)
Efter barberen gik jeg en tur i parken. Der er så fint og helt stille, så jeg lagde mig på en bænk og lukkede øjnene og lod tankerne flyve tilbage til sommerdanmark og Jakob som 10 år i Rubjerg. (det var her i det nordvestlige Jylland vi havde sommerhus). Jeg kunne høre træerne vugge i vinden og bladene der raslede og luften af sommer, sol, jordbær, græs og frihed. Og det kunne lige så godt have været i Jylland, som her i Japan.
En dejlig lille powernap på 25 år og 15 min.
Hov, I får lige citat fra Listen, Politiken:

Spiseregler

Såsom »det, der kan flyve, må man spise med fingrene«. Hvem fanden har fundet på den fuldstændig arbitrære regel, hvor indtagelsens hygiejniske niveau bestemmes af dyreartens foretrukne transportmetode? Og hvem har bestemt, at man ikke må putte ristet løg på leverpostej?
Det er filosofi på en niveau som jeg forstår. Selvfølgelig må der kommes ristet løg på leverpostejen og selvfølge kan andet end fugle spises med fingrene. Ellers havde det vel ikke heddet en håndmad.
Nå, nu vil jeg slutte med at ønske jer en fortsat god søndag og næste uge.
I er savnet, tænkt på, smilet til, drømt om og alle elsket
Knus
Jakob