Ned ad trappen kommer den unge skribent, med saunavarm krop, sveden dryppende fra den muskuløse overkrop og med badekåben slængt over skulderen. Bare han kommer herover, tænkte hun, mens hun pressede armene lidt mere sammen, så kavalergangen blev endnu tydeligere.
VÅGN SÅ OP, sagde den gamle redaktør til sekretæren, vi skal skrive!
Vi vil tjene millioner sagde den unge skribent til eleven! Vi udgiver alle vores rejsebreve i bogform her op til jul og de vil sælge som varmt brød med koldt smør på en kold dag. Du skal finde dem og så skal du bare se. Begynd du bare at se dig om efter en Ferrari.
VÅGN SÅ OP, sagde den gamle redaktør til eleven, vi skal skrive!
Ja, der har været lidt stille den sidste tid på kontoret, men nu er der nyt på vej.
Der er igen kommet nye venner af skrivelse. Velkommen til dem.
Først og fremmeste er der en vinder af konkurrencen fra sidst. De rigtige desserter er:
Creme Brulée, Panna Cotta og jordbær med fløde og sukker. Allerede 2 timer efter start havde min kære kusine Eva gættet alle 3, så stort tillykke til hende. Præmien er jo en af dem serveret med følelse på Valde5th!
En anden ting der blev glemt. De sidste dage i København inden turen gik til Istanbul (Politiken, I må gerne låne denne titel!). Det blev jo vinteren og jeg kunne vågne op søndag morgen med den flotteste udsigt over alle byens hvide tage i den opgående sol. Fantastisk og det blev ikke dårligere af at sneen faldt så fint i løbet af søndagen. Mandag morgen var der så endnu mere hvidt på tagene. Magnifig, som de vil sige i Frankrig (eller noget i den stil)
Jeg nåede også lige at køre med den offentlige rutsjebanen fra Nørreport til Vanløse mandag morgen. Det er et utroligt transport middel. Pokkers at vi ikke har flere af dem.
Jeg sad forrest og så er det rigtigt sjovt. Jeg måtte lige sige høk til et par drenge, så der også var plads til mig. De forstod ikke helt udtrykket, men det er oss fra det nordjyske og betyder ryk dig lige lidt så der er plads til mig. Dejligt ord, på lige fod med kæk, sporenstregs (det er et gammelt ord for straks!).
Nå, men til det alvorlige.
I dag er jeg på kursus! Banken og IBM bruger et planlægningsværktøj der hedder RPM og det skal vi så oss bruge. Så her sidder jeg kl. 8.00 og lytter på jordens kedeligste mand, som fortæller noget så uinspirerende om det her legetøj, som jeg ikke skal bruge ret meget. Det er næsten lige så spændende som at se maling eller vasketøj tørre. Heldigvis er det kun i dag og i morgen.
Ellers så må jeg sige at det går ret godt med projektet. Om end jeg ikke laver det jeg troede jeg skulle. Jeg troede at jeg primært skulle holde review af deres kravs dokumenter, men det er ikke der hele. Jeg holder møde om alverdens ting. Sammenhæng mellem banken regnskabsprogram og vores system, system konfiguration, flytning af konti fra deres gamle systemer til vores system (det er en umådelig svært men interessant opgave, når der er ca 18 millioner kunder og 25 millioner konti!), intergration mellem front-end (det er de skærmbilleder som bankens ansatte og kunderne ser og bruger. Det samme som I ser når i hæve penge i en pengeautomat, så ser i en front-end) og vores system. Samtidig med alle disse møder er jeg til status møder, planlægningsmøder og fungere som onsite manager, som skal holde styr på alt hvad der sker her nede, som vi er involveret i! Hov, jeg glemte lige at jeg også skal svare på et halvt 100 spørgsmål fra mine kolleger i KBH om bankens krav! Så der er nok at se til, men dog uden at jeg bliver helt presset. De foregår jo ikke på samme tid alle disse møder. Arbejdstiden er fra 9-18 hver dag og så lige en time eller 2 om aftenen.
Forleden var jeg til noget regnskabsmøde og blev spurgt om mine erfaringer fra den international bankverden omkring at flytte konti fra en afdeling til en anden, sådan rent regnskabsmæssigt. Jeg tøvede lige et øjeblik, nogen ville tror det var for at samle tankerne, andre (mig selv) vidste at det var for lige at vende ordene rigtige og sige at det kan gøres på mange måder, uden at sige netop det! Så det gjorde jeg. Og de var meget tilfredse med svaret.
Nå, men så er er jo fodbold i aften og det kan jeg jo ikke se og jeg er ikke sikker på at jeg gider høre det heller. Vi spiller jo, ifølge Hr Olsen (jeg vil jo nødig fornærme ham ved at fortælle hvordan vi andre ser på tingene. Det brøs han sig jo ikke om og bliver sur!) altid godt, har mange chancer, og kunne have scoret mange mål, hvis ikke lige det var fordi bolden var rund, målet lidt uskarpt, de andre stod i vejen, dommeren så noget andet, spilletiden var kun 89½ minut og så videre og så videre. Hr. Olsen tag dig sammen! Hvorfor mon at det er så vigtigt for ham selv og DBU at beholde ham? Hvis det var FCK som 2 sæsoner i træk kun blev nr 4, så var Ståle blevet fyret med det samme, men bare forbi man er gammel anfører, så gælder de regler ikke. Nå så kom det ud og jeg må og vil tage surheden fra Hr Olsen med ophøjet ro.
Jeg er i øvrigt på kursus med en af mine nye venner, Near fra Israel. Han og jeg mødes hver dag i gymnahopsalen og hilser pænt og hyggesnakker lidt. Han er fra IBM og arbejder også i banken med datawarehouse. (det er dem der finder information i systemerne og analysere dem!). Så vi snakker om lidt af hvert. Han har været her i 7 måneder, så er vi ’gamle’ venner. Meget hygligt.
Næste møde i dag var om regnskab sammen med 3 tyskere og banken. Banken bruger SAP og det skal arbejde sammen med Corebank. Meget interessant, især fordi de kan gøre meget det som banken gerne vil have vi skal gøre. Men det er vigtigt at holde snot for sig og skidt for sig. De er gode til at analyser og vi er gode til at holde styr på en konto. Så jeg håber at banken kommer til fornuft.
Forleden kom jeg i tanker om de 3 VVV og 3 RRR i mit liv.
VVV blev introduceret af min gamle geografi lærer i Thistedsvejen skole, Conny Hørby. Det står for vand varmer vinter og betyder at det i Danmark ikke er så koldt om vinteren, fordi vandet holder os varmt. Meget vigtig læresætning som også gælder her ned. Bortset fra at det altså ikke er særlig varmt, så her betyder det nok bare at det ikke bliver hundeslædekoldt, som i DK
RRR er Ro, renlighed og regelmæssighed. Som kan være godt at holde sig for øje!
Tillykke med vores regering for resten. Som neutral skrivelse skal vi jo ikke tage stilling til farven, men til indholdet og til det vil vi da gerne tilslutte os at sygeplejersker får mere i løn, meget mere måske er 5,000 om måneden slet ikke nok. Det har de fortjent med alt deres hårde arbejde, hvor de med viden og kyndige hænder hjælper vores syge og passebare! Resten af indholdet er vist det samme som for november 13.
I weekenden fik jeg nye venner. Fredag var jeg ude at spise med mig selv på SSS (måske husker I; superstamsted!) men mødte nogle andre stamkunder der inviterede mig op til dem i baren, og det siger jeg jo ikke nej til. Så resten af fredagen foregik i baren med drinks, vin og masser af snak på engelsk og tyrkisk. Lørdag var så ude at spise med to af dem og det var oss fint, men jeg var noget træt, så det blev noget roligere.
Søndag var familiedag (og der var ingen kolleger heller, så det var bare mig). Jeg tog i hamam igen, og nu må det være nok. Det er da fint nok at blive så ren og varm, men altså det er sgu oss lidt mærkelig med en fremmed mands hænder så tæt på. Desuden var det ret dyrt, så nu er jeg færdig med det.
Jeg har lært følgende ord på tyrkisk:
Ja, nej, tak, mange tak, hvodden har du det- godt tak, 1,2,3,4,5, ok og skål (som jeg så ikke kan huske lige nu)
Evet, hayır, teşekkür, teşekkürler, nasılsınız, iem, bir, iki, üç, dört, beş, tamam, det kan jeg stadig ikke huske
Pas på jer, smil til vinteren, go kamp (kom så olsen, vis os hvad i kan!), knus hinanden og hverrandre, køb blomster til dem i kan li
Jeres udsendte på vegne af redaktionen
Jakob
onsdag den 21. november 2007
søndag den 11. november 2007
Vejret, November 11 2007
Man kan jo ikke skrive rejsebreve når man ikke er ude at rejse, sagde redaktøren
Hvorfor ikke, spurgte eleven, om der er 10-200 km til læserne eller 2000 km til dem er ved ligegyldigt.
Hva snakker du om, sagde redaktøren
Jamen de læser den jo på nettet og det meste af indholdet er vores egen spinderier (fik du den Tina?) og mere eller mindre dumsmarte (fik du den, Margrethe) bemærkninger om højt og nok mest lavt, sagde eleven
Hva snakker du om, gentog redaktøren indigneret og let rødmende
Jamen, hvis vi har noget at skrive om, hvorfor ikke skrive om det og så lade det være op til vores højtærede læsere at vurdere om vi må skrive rejsebreve selvom vi er ikke er ude at rejse (her vil nogen måske senere komme til at mene at eleven ikke havde ret, der var ikke noget at skrive om!)
OK, jamen så skriv dog for pokker, sagde den gamle redaktør (han fyldte i øvrigt næsten rundt i torsdag, som dog gik noget ubemærket hen blandt både ansatte på og læsere af denne skrivelsen )
Nå men tilbage til det alvorlige!
Der er sørme kommet 2-3 nye læsere!! Det er muligvis ikke helt frivilligt, men så må man sige fra og det vil blive respekteret!
Overskriften hentyder ikke til de 5-10 minutter som begge landsdækkende kanaler forstyrrer med op til flere gange i døgnet på trods af det temmelig er uforudsigeligt og dermed ret svært at sige meget andet om end det skifter lidt ind i mellem. Endda er det blevet sådan at der ligefrem er teasere om hvad der kommer i vejret om lidt, som så kommer lige bagefter. Hvad mon vi alle har gjort siden det er nødvendigt at fortælle os hvad der kommer om lidt og hvordan vejret er nu og lige om 30 sekunder. Det da mærkeligt. Nogen gange er det rart at være ude!
Overskriften handler om hvor heldig jer er. I dag søndag morgen kunne jeg vågne op kl 8 til frost på alle tagene i KBH. Det var så smukt, skinnende hvidt og med en lav sol hængende over fra øst. Senere om eftermiddagen fandt jeg is på springvandet og så som afslutning begyndte det at sne, som lagde fint på tage, træer og gader og det hele blev hvidt. Tænk at jeg er så heldig at være hjemme på denne sæsons først vinterdag. Det er så smukt.
Nå, men jeg skal jo afsted igen på tirsdag. Men jeg skal lige ned om stemme. Det bliver spændende. Jeg håber at vi får en regering som kan se sig selv i øjnene hver morgen og være stolt af at alle mennesker (med alle mener alle! Unge, gamle, ærkedanskere, nytilflyttere, flygtninger, selv svenskere) bliver behandlet med lige respekt og omsogn. Og at den vil huske at der skal være plads til frihed, anderledeshed, sprælskhed og mangfoldighed. Nå, det blev vist lidt for alvorligt, men jeg blev måske inspireret af den ordstrøm der strømmer alle de bedste af de bedste på DR1 lige nu.
Det var dejligt at være hjemme. Jeg er blevet klippet, mit spisebord er på plads, mine nye sofaborde kommer i morgen, jeg har lavet mad i mit eget køkken, jeg skal til tandlægen i morgen tidlig, jeg har siddet i sofaen med joggingdrenge og dyne, jeg har været snottet (ja, måske ikke så sjovt, men heller snottet herhjemme end i Istanbul!) og jeg har hygget mig. Jeg har set nogen af jer og desværre ikke alle. Det bliver der vel rettet op på når jeg er hjemme igen.
Det var det. Havde han ret ham eleven? Måske, måske ikke.
Pas på jer, husk vinterdæk, luffer, muffedisse og ha det så bare dejligt
Jakob
Hvorfor ikke, spurgte eleven, om der er 10-200 km til læserne eller 2000 km til dem er ved ligegyldigt.
Hva snakker du om, sagde redaktøren
Jamen de læser den jo på nettet og det meste af indholdet er vores egen spinderier (fik du den Tina?) og mere eller mindre dumsmarte (fik du den, Margrethe) bemærkninger om højt og nok mest lavt, sagde eleven
Hva snakker du om, gentog redaktøren indigneret og let rødmende
Jamen, hvis vi har noget at skrive om, hvorfor ikke skrive om det og så lade det være op til vores højtærede læsere at vurdere om vi må skrive rejsebreve selvom vi er ikke er ude at rejse (her vil nogen måske senere komme til at mene at eleven ikke havde ret, der var ikke noget at skrive om!)
OK, jamen så skriv dog for pokker, sagde den gamle redaktør (han fyldte i øvrigt næsten rundt i torsdag, som dog gik noget ubemærket hen blandt både ansatte på og læsere af denne skrivelsen )
Nå men tilbage til det alvorlige!
Der er sørme kommet 2-3 nye læsere!! Det er muligvis ikke helt frivilligt, men så må man sige fra og det vil blive respekteret!
Overskriften hentyder ikke til de 5-10 minutter som begge landsdækkende kanaler forstyrrer med op til flere gange i døgnet på trods af det temmelig er uforudsigeligt og dermed ret svært at sige meget andet om end det skifter lidt ind i mellem. Endda er det blevet sådan at der ligefrem er teasere om hvad der kommer i vejret om lidt, som så kommer lige bagefter. Hvad mon vi alle har gjort siden det er nødvendigt at fortælle os hvad der kommer om lidt og hvordan vejret er nu og lige om 30 sekunder. Det da mærkeligt. Nogen gange er det rart at være ude!
Overskriften handler om hvor heldig jer er. I dag søndag morgen kunne jeg vågne op kl 8 til frost på alle tagene i KBH. Det var så smukt, skinnende hvidt og med en lav sol hængende over fra øst. Senere om eftermiddagen fandt jeg is på springvandet og så som afslutning begyndte det at sne, som lagde fint på tage, træer og gader og det hele blev hvidt. Tænk at jeg er så heldig at være hjemme på denne sæsons først vinterdag. Det er så smukt.
Nå, men jeg skal jo afsted igen på tirsdag. Men jeg skal lige ned om stemme. Det bliver spændende. Jeg håber at vi får en regering som kan se sig selv i øjnene hver morgen og være stolt af at alle mennesker (med alle mener alle! Unge, gamle, ærkedanskere, nytilflyttere, flygtninger, selv svenskere) bliver behandlet med lige respekt og omsogn. Og at den vil huske at der skal være plads til frihed, anderledeshed, sprælskhed og mangfoldighed. Nå, det blev vist lidt for alvorligt, men jeg blev måske inspireret af den ordstrøm der strømmer alle de bedste af de bedste på DR1 lige nu.
Det var dejligt at være hjemme. Jeg er blevet klippet, mit spisebord er på plads, mine nye sofaborde kommer i morgen, jeg har lavet mad i mit eget køkken, jeg skal til tandlægen i morgen tidlig, jeg har siddet i sofaen med joggingdrenge og dyne, jeg har været snottet (ja, måske ikke så sjovt, men heller snottet herhjemme end i Istanbul!) og jeg har hygget mig. Jeg har set nogen af jer og desværre ikke alle. Det bliver der vel rettet op på når jeg er hjemme igen.
Det var det. Havde han ret ham eleven? Måske, måske ikke.
Pas på jer, husk vinterdæk, luffer, muffedisse og ha det så bare dejligt
Jakob
tirsdag den 6. november 2007
Rejsebrev 4, Istanbul, 6 November 2007 med quiz regler
Hej med jer,
Jeg kan se at der er lidt præciseringer at gøre. Jeg har talt med den teknisk ansvarlige!
Man skal gætte ALLE 3 forkortelser. Altså hvad står
CB
PC
JMFOS
For.
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!! Serveret af undertegnede selv.
Med venlig hilsen og HOPLA
Otto Leisner
Jeg kan se at der er lidt præciseringer at gøre. Jeg har talt med den teknisk ansvarlige!
Man skal gætte ALLE 3 forkortelser. Altså hvad står
CB
PC
JMFOS
For.
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!! Serveret af undertegnede selv.
Med venlig hilsen og HOPLA
Otto Leisner
Rejsebrev 4, Istanbul, 6 November 2007 med afslutning
Hej med jer,
Der har været lidt ændringer i planerne, så vores møder denne uge er blevet aflyste. Så nu flyver jeg hjem allerede morgen. Det er da super. Altså for mig. Det er lidt kedeligt for projektet for det er tegn på at banken og især IBM ikke har styr på deres sager. IBM er simpelthen jo ustrukturfede (ja, undskyld men det var altså det ord som auto ordbogen foreslog! da jeg skrev ustrukturerede) og uinspirerende og de er overordnet ansvarlige. Man skulle tro at de havde prøvet det og vidste hvad der skulle gøres. Men det har de ikke. Selv endda en simpel bankmand fra Lindholm kan rådgive banken bedre, hvilket jeg så gør!
Nå men hjemme igen, så kan jeg nå at det jeg skal nå.
Min søde, flotte dejlige og nygiftet frisør har fundet plads til mig kalenderen allerede på fredag i stedet. Hun havde ellers først fundet plads på tirsdag, men ny aftale er på plads. Mit spisebord kommer torsdag i stedet for mandag. Så er jeg fri for at indtage alle måltider ved sofaen. Selvom det oss har sin charme, bla. kan jeg ret faktisk set både billede og tekster derfra, så er det nu meget rart med et bord.
Jeg regner stadig med at skulle herned igen på tirsdag efter korrekt overstået valghandling. Men det kan oss nå at ændre sig.
Er der nogle af jer som viser min poster til mormor og erik? (For de mindre familiære læsere, så er det min mormor (ja selvfølgelig) og min onkel, som begge af hver sin årsag ikke har så nem adgang til dette media. Så spørgsmålet er mest til Eva. Hvorfor har jeg egentlig ikke Carl email? Tillykke Carl med den nye lejllighed. Eva, det var en mere til dig.
Nå, inden det hele går op i frisør og familie hilsner, må jeg hellere slutte.
For at finde ud af om I egentlig læser mine poster er her en lille quiz:
Hvad er netop blevet kåret som top 3 desserter af højestimerede madelskere?
Initialer er
CB
PC
JMFOS
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!!
Knus, smil og venlige tanker
Jakob
PS. Beklager alle slavefejl, tyrkfejl og andre potygrafiske ukorrektheder, men jeg har travlt, da jeg er sulten. Blame it on the sætternisse!
Der har været lidt ændringer i planerne, så vores møder denne uge er blevet aflyste. Så nu flyver jeg hjem allerede morgen. Det er da super. Altså for mig. Det er lidt kedeligt for projektet for det er tegn på at banken og især IBM ikke har styr på deres sager. IBM er simpelthen jo ustrukturfede (ja, undskyld men det var altså det ord som auto ordbogen foreslog! da jeg skrev ustrukturerede) og uinspirerende og de er overordnet ansvarlige. Man skulle tro at de havde prøvet det og vidste hvad der skulle gøres. Men det har de ikke. Selv endda en simpel bankmand fra Lindholm kan rådgive banken bedre, hvilket jeg så gør!
Nå men hjemme igen, så kan jeg nå at det jeg skal nå.
Min søde, flotte dejlige og nygiftet frisør har fundet plads til mig kalenderen allerede på fredag i stedet. Hun havde ellers først fundet plads på tirsdag, men ny aftale er på plads. Mit spisebord kommer torsdag i stedet for mandag. Så er jeg fri for at indtage alle måltider ved sofaen. Selvom det oss har sin charme, bla. kan jeg ret faktisk set både billede og tekster derfra, så er det nu meget rart med et bord.
Jeg regner stadig med at skulle herned igen på tirsdag efter korrekt overstået valghandling. Men det kan oss nå at ændre sig.
Er der nogle af jer som viser min poster til mormor og erik? (For de mindre familiære læsere, så er det min mormor (ja selvfølgelig) og min onkel, som begge af hver sin årsag ikke har så nem adgang til dette media. Så spørgsmålet er mest til Eva. Hvorfor har jeg egentlig ikke Carl email? Tillykke Carl med den nye lejllighed. Eva, det var en mere til dig.
Nå, inden det hele går op i frisør og familie hilsner, må jeg hellere slutte.
For at finde ud af om I egentlig læser mine poster er her en lille quiz:
Hvad er netop blevet kåret som top 3 desserter af højestimerede madelskere?
Initialer er
CB
PC
JMFOS
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!!
Knus, smil og venlige tanker
Jakob
PS. Beklager alle slavefejl, tyrkfejl og andre potygrafiske ukorrektheder, men jeg har travlt, da jeg er sulten. Blame it on the sætternisse!
søndag den 4. november 2007
Rejsebrev 3, Istanbul, 4 November 2007, nu med fotos
Gosøndagaftenpost
Det er desværre for nedad gående med abonnenterne. Seneste er den mest trofaste faldet fra. Men det var vist fordi hun fandt en anden at abonnere hos! Og i denne her skrivelse kan man ikke være sammen med 2 på en gang. Man tager et valg og dermed oss et fravalgt!
Sidst uge forløb stort set som jeg beskrev. Møder fra 9.00 til 19.30. Dog ikke alle dage. Fredag holdt vi endda en pause kl. 16, da der var fødselsdagskage for en bankfolkene i teamet. Sikke en kage, det er nok nogenlunde den tungeste flødeskumskage jeg har fået til dato. Hvordan det er lykkedes at få det så tungt ved jeg ikke. Jeg har hørt om tungt vand, men tungt fløde. Nå men den holdt sulten stangen, som man siger på min fødeegn eller der omkring.
Fredag aften (efter kagen var forduftet!) var jeg til koncert. Inde i byen (hvis man altså kan sige det, når man bor midt i byen) ligger der et lille spillested, hvor både tyrkiske og udenlandske band kommer og i går var jeg med min kollega Ebbe i nærheden og så besluttede vi at kigge ind. Det var et norsk band, der spillede; Datarock. Jeg har aldrig hørt om dem, men det viste sig at de var super. Masser af energi, udstråling og glæde. Og folk dansede, sang, jublede til den store guldmedalje og stemningen var høj. Det var simpelthen sjovt.
Det blev lidt sent fredag, så lørdagen var stille. Vi tog metroen til Sisli og fandt Galatasaray stadion, som Ebbe gerne ville se og for at købe en klub trøje til hans søn.
For de usportlige, så er det en af 3 top fodboldklubber her i byen! Trøjen fandt vi. Så fandt vi Fiskeren i Istanbul. (fiskeren =fisketorvet= indkøbsmekka!, for nogen!). Det her var bare 100 gange størrere, men med de samme butikker. Eller rettere det tror, for jeg skal være ærlig og nævne at de gange jeg har været på fiskeren kan tælles på 2 fingre!. Vi gik en runde og så var det ud igen. Jette/Marie, det hed cevahir og jeg væddede en kop kaffe med mig selv om det var her I var.) Vi fandt ud af vi nok ikke var langt hjemmefra og det var ret nemt at gå hjem, så gjorde vi. På vejen hjem købte jeg lige jakkesæt 2. Denne gang fraveg jeg den konservative stil og købte et mørkebrunt! Super og stadig til en go pris.
Søndag havde jeg sagt til Ebbe at det var familiedag. Det betyder jeg kun vil være sammen med min familie og da ingen af jer er i nærheden, så betyder det i praksis at jeg vil være alene!
Selvom jeg var lidt doven tog jeg mig sammen og gik jeg ud i det gode vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Så gik jeg hele vejen ned til Bosporus strædet. Det tager en times tid, spiste Kumpir (bagt kartoffel med diverse fyldt, meget dejlig), hoppede på en tur båd og sejlede nedad af strædet og op igen på en times tid og så gik jeg hjem igen. Og samlede lige mit nyindkøbte jakkesæt op. Med alt det gåeri var jeg blevet træt og måtte lige tage dagens anden lur med sport på 3'erne i baggrunden. Nu sidder jeg så igen og damper efter en tur i saunaen og arbejder lidt, hører p3, skriver til jer. Ikke nogen dårlig søndag. Desværre kan jeg ikke se forbrydelsen live, men først i morgen.
Billeder er frisk fra fad og er taget inden jeg sprang på båden! Det lykkedes at få mig selv med og få dem skarpe, om end hverken fotograf eller objektet er særlig skarp!
Jeg glemte lige at fortælle om mine sprog talenter! Næste afsnit er rent pral, så bare sig hvis det er for meget!
Ved morgenmaden var der 2 ældre japanske kvinder, som forsøgte at lære tjeneren at sige godmorgen på japansk!
Det gik ikke godt, så jeg måtte hjælpe dem. Jeg fortalte ham hvad det hedder på japansk (trofaste læser kan måske ligefrem også huske det!) og de to kvinder var noget overraskede over mit fine japanske! (Jeg kan faktisk kun 5-6 ord, og godmorgen er et af dem). Så talte vi lidt om Japan og de var imponeret over at jeg har set både Tokyo, Osaka, Kyoto og Nara.
Resten af dagen foregik så på engelsk og med dansk med min kollega og lidt tyrkisk med banken, restauranten. Aftenen sluttede med at jeg i elevatoren måtte hjælpe bell-boyen (han der slæber kufferten på op værelset) med at forklare et tysk ægtepar at der var sauna, hammam og svømmepool på øverste sal. De kunne ikke engelsk og han ikke tysk, så jeg var simultantolken!
Så 5 sprog på en dag. Det er da ikke helt galt.
Nå det blev en lang smørelse denne her og så har jeg slet ikke kommenteret valget. Den ene kan ikke tælle plejehjemsbesøg, den anden har måske/måske ikke fået lavet sort arbejde, den næste mener ikke der er noget galt i at udvise moren til en psykisk syg dreng. Det er seriøse emner der er på dagsordnen. I mellem tiden må vi så håbe at der er nogle andre der tage sig af krigen i Irak og Afghanistan, lidt opvarmning, velfærd og andre trivialiteter!
Ha det godt, ha en go uge, pas på jer selv, jeg savner og elsker jer alle
Husk jeg er hjemme på lørdag lige indtil jeg har sat mit X om tirsdagen!
Jakob
Det er desværre for nedad gående med abonnenterne. Seneste er den mest trofaste faldet fra. Men det var vist fordi hun fandt en anden at abonnere hos! Og i denne her skrivelse kan man ikke være sammen med 2 på en gang. Man tager et valg og dermed oss et fravalgt!
Sidst uge forløb stort set som jeg beskrev. Møder fra 9.00 til 19.30. Dog ikke alle dage. Fredag holdt vi endda en pause kl. 16, da der var fødselsdagskage for en bankfolkene i teamet. Sikke en kage, det er nok nogenlunde den tungeste flødeskumskage jeg har fået til dato. Hvordan det er lykkedes at få det så tungt ved jeg ikke. Jeg har hørt om tungt vand, men tungt fløde. Nå men den holdt sulten stangen, som man siger på min fødeegn eller der omkring.
Fredag aften (efter kagen var forduftet!) var jeg til koncert. Inde i byen (hvis man altså kan sige det, når man bor midt i byen) ligger der et lille spillested, hvor både tyrkiske og udenlandske band kommer og i går var jeg med min kollega Ebbe i nærheden og så besluttede vi at kigge ind. Det var et norsk band, der spillede; Datarock. Jeg har aldrig hørt om dem, men det viste sig at de var super. Masser af energi, udstråling og glæde. Og folk dansede, sang, jublede til den store guldmedalje og stemningen var høj. Det var simpelthen sjovt.
Det blev lidt sent fredag, så lørdagen var stille. Vi tog metroen til Sisli og fandt Galatasaray stadion, som Ebbe gerne ville se og for at købe en klub trøje til hans søn.
For de usportlige, så er det en af 3 top fodboldklubber her i byen! Trøjen fandt vi. Så fandt vi Fiskeren i Istanbul. (fiskeren =fisketorvet= indkøbsmekka!, for nogen!). Det her var bare 100 gange størrere, men med de samme butikker. Eller rettere det tror, for jeg skal være ærlig og nævne at de gange jeg har været på fiskeren kan tælles på 2 fingre!. Vi gik en runde og så var det ud igen. Jette/Marie, det hed cevahir og jeg væddede en kop kaffe med mig selv om det var her I var.) Vi fandt ud af vi nok ikke var langt hjemmefra og det var ret nemt at gå hjem, så gjorde vi. På vejen hjem købte jeg lige jakkesæt 2. Denne gang fraveg jeg den konservative stil og købte et mørkebrunt! Super og stadig til en go pris.
Søndag havde jeg sagt til Ebbe at det var familiedag. Det betyder jeg kun vil være sammen med min familie og da ingen af jer er i nærheden, så betyder det i praksis at jeg vil være alene!
Selvom jeg var lidt doven tog jeg mig sammen og gik jeg ud i det gode vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Så gik jeg hele vejen ned til Bosporus strædet. Det tager en times tid, spiste Kumpir (bagt kartoffel med diverse fyldt, meget dejlig), hoppede på en tur båd og sejlede nedad af strædet og op igen på en times tid og så gik jeg hjem igen. Og samlede lige mit nyindkøbte jakkesæt op. Med alt det gåeri var jeg blevet træt og måtte lige tage dagens anden lur med sport på 3'erne i baggrunden. Nu sidder jeg så igen og damper efter en tur i saunaen og arbejder lidt, hører p3, skriver til jer. Ikke nogen dårlig søndag. Desværre kan jeg ikke se forbrydelsen live, men først i morgen.
Billeder er frisk fra fad og er taget inden jeg sprang på båden! Det lykkedes at få mig selv med og få dem skarpe, om end hverken fotograf eller objektet er særlig skarp!
Jeg glemte lige at fortælle om mine sprog talenter! Næste afsnit er rent pral, så bare sig hvis det er for meget!
Ved morgenmaden var der 2 ældre japanske kvinder, som forsøgte at lære tjeneren at sige godmorgen på japansk!
Det gik ikke godt, så jeg måtte hjælpe dem. Jeg fortalte ham hvad det hedder på japansk (trofaste læser kan måske ligefrem også huske det!) og de to kvinder var noget overraskede over mit fine japanske! (Jeg kan faktisk kun 5-6 ord, og godmorgen er et af dem). Så talte vi lidt om Japan og de var imponeret over at jeg har set både Tokyo, Osaka, Kyoto og Nara.
Resten af dagen foregik så på engelsk og med dansk med min kollega og lidt tyrkisk med banken, restauranten. Aftenen sluttede med at jeg i elevatoren måtte hjælpe bell-boyen (han der slæber kufferten på op værelset) med at forklare et tysk ægtepar at der var sauna, hammam og svømmepool på øverste sal. De kunne ikke engelsk og han ikke tysk, så jeg var simultantolken!
Så 5 sprog på en dag. Det er da ikke helt galt.
Nå det blev en lang smørelse denne her og så har jeg slet ikke kommenteret valget. Den ene kan ikke tælle plejehjemsbesøg, den anden har måske/måske ikke fået lavet sort arbejde, den næste mener ikke der er noget galt i at udvise moren til en psykisk syg dreng. Det er seriøse emner der er på dagsordnen. I mellem tiden må vi så håbe at der er nogle andre der tage sig af krigen i Irak og Afghanistan, lidt opvarmning, velfærd og andre trivialiteter!
Ha det godt, ha en go uge, pas på jer selv, jeg savner og elsker jer alle
Husk jeg er hjemme på lørdag lige indtil jeg har sat mit X om tirsdagen!
Jakob
Abonner på:
Opslag (Atom)
