Rugbrød

Rugbrød der smager godt:

9 dl lunken vand
Bland med surdej
333 g knækket rugkerner
150 g hvedemel
100 g hørfrø
400 g  rugmel
10 g salt
Røres sammen
Husk surdej til næste gang
I Jamie oliver form med stålkant 12-24 t i køleren
Prikkes helt i bund
Bages 180 i 2 t og står i eftervarmen i et par timer
Pakkes i vådt viskestykke og opbevares i køleren

Jeg drømmer om en verden hvor

jeg ikke behøver låse min cykel min bildør min hoveddør 
en væltet cykel bliver rejst op af den første forbipasserende 
økonomisk status betyder mindre end lykkelighedsstatus 
de offentlige skraldespande bliver brugt efter hensigten
den offentlige trafik er et alternativ
uøkologi er mærket på noget mad
tillid, naivitet, høflighed og godtroenhed er udbredt
hensyntagenhed er vigtigt
flere har det godt med sig selv og deres nærmeste og alle os andre
man koncentrerer sig om det man laver nu
som jeg er stolt over af overlade til mine og dine børn
..
..
(find selv på flere.....)
Men jeg er nok oss en anelse naiv!

Ak, Akbank og på ski i Østrig

Hej med jer alle,

Nu er der PostNyt igen (mange mange ord, men jeg er sikker på at der er nok ord i mig, så jeg kan godt bruge løs!) og det betyder jo at jeg er i de varme lande igen. Mere præcist i Tyrkiet, Istanbul igen.

Men denne gang er det ikke Isbank, men derimod Tyrkiets næststørste bank Akbank. Det her sidste møde i en lang række af møder med banken. Med sidste mener jeg sidste salgsmøde for meningen er at vi skal lave en rapport med ALT hvad der skal ske inden de kan gå i produktion og hvad den samlede pris er for det. Den skal de så helst skriver under og dermed købe vores system og projektet starter. Hvornår de skriver under og hvornår projektet rigtigt starter det er ikke til at sige. Det kan være 1st december, 1st januar eller 1 april eller alt der i mellem. Det er super spændende og alle regner med og håber på at de skriver under og gør det snart. Indtil de skriver under bliver der noget stille på kontoret. Især fordi Isbank roder rundt i deres egen lille verden og det er ikke meget de rykker.

Hvad der sker hvis Akbank ikke skriver under, det tænker vi ikke meget på.......men så bliver for alvor stille på kontoret!

Møder, møder og møder dagen lang, ja her skulle man jo tro at jeg brokkede mig, men det er nu ikke så galt endda! Vi startede mandag kl. 9, men kl. 9 mandag er ikke lige et godt tidspunkt at møde på hvis man er tyrker. Så omkring 9.30 var de fleste på plads, men der manglede lige nogen. Så vi rykkede starten til 9.30, med det resultat at folk (oss selv inklusiv desværre) kom ved 9.40 og vi kunne begynde 9.50! Men sådan er det! Et møde starter aldrig til tiden og endnu værre i løbet af dagen når vi holder pause. 10 minutters pause bliver let til 17-18 minutter og starten efter frokosten mellem 12.30 og 13.30 bliver til kl. 14.00! Det er jo ikke noget vi kølige, præcise, punktlige og pligtopfyldende (kedelige, farveløse) nordboer er helt gode til at forstå og acceptere. Det er jo ikke fordi de gør det bevist, mere fordi de lige skal nå at snakke lidt med en kollega/ manden/konen, ha en kop kaffe, sende en post, ryge en cigaret eller noget andet. Så det kan vi ikke gøre noget ved, bare indordne os. Til gengæld slutter mødet til tiden sådan nogenlunde hver dag. Så kl. 17-17.30 er vi færdige i banken. Men kun for at fortsætte med intern debriefing i en time eller 2, så først ved 19-19.30 er vi færdige som gruppe. Der kan så lige være lidt forberedelse til næste dag, men det er ikke så galt. Så alt i alt så er det knap så hårdt som forventet, men til gengæld meget spændende.

Hov måske skulle jeg lige berette om mandagens møde! Der var jeg træt, så træt at jeg flere gange var vel af falde i søvn. Ikke godt, specielt ikke da jeg sad allerforrest og dermed synlig for alle. Det var lørdagens bytur som tog hårdt på den unge, forholdsvis unge mand og søndagen var ikke nok, til at komme sig over de dry martini, som åbenbart skulle hældes ned! Men der var hygligt lørdag, mindre sjovt søndag og slet ikke sjovt mandag. Det skal aldrig ske mere, i hvert ikke før næste gang!

Her fra møderummet kan jeg i øvrigt ud af vinduet se indtil flere højhuse (skyskrabers som de kalder det i Obama-land), en del under opførelse med en kran på toppen og det har altid undret mig hvordan de får kranen der op. Er der en endnu større kran som hejser den op, eller kommer den i samlesæt, eller måske med helikopter? Endnu en gåde i mit liv!

Hvorfor har vi ikke bare et par enkelte højhuse i KBH? De kan jo laves så de ser godt ud og det er jo sjovt at kunne stå på toppen og se ud over byen. Måske er det derfor; vores land er så fladt at vi ikke har behov for at komme højere op end 6 etage for at kunne overskue hele verdenen. Men tænk hvor meget land og skov vi kunne have hvis vi havde et par enkelt højhuse, hvor der sagtens kunne arbejde 10,000 mennesker. Hele malmparken (denne udørk af et område hvor deres ydmyge udsendte arbejder, altså når han er på kontoret) ville kunne omlægges til landbrug, skov eller andet grønt område. 

Denne gang bor jeg (vi) på et hotel 5m gang fra banken. Banken som i øvrigt ligger lige ved siden af den anden bank, som jeg hidtil har besøgt. Men denne gang bor vi altså helt her ude tæt på banken, men noget væk fra byen sådan cirkeline 15m med metroen, som heldigvis er lige udenfor banken.. Det er jo rart når jeg skal til og tilbage fra mødet, men lidt kedeligt når jeg skal indtil byen (her er byen = området omkring Taksim og der hvor jeg har boet de fleste gange). Men det går.

En anden god ting ved at være hernede er at jeg undgår det hysteri om det amerikanske valg. Altså jo det er da vigtigt hvem der styrer denne (faldende..) stormagt, men når det hele går op i personfnidderfnadder, så er det ikke noget for deres udsendte. Der er vist brugt mere spalteplads og tvavisminutter på hudfarve, tøjstile og alder, end på hvad de herrer og damer egentlig har tænkt sig at gøre ved fred og samarbejde og dialog, finanskrisen, miljøet, homoseksuelle ægteskaber og ikke mindst de igangværende krige. Altså selvfølgelig er det Hr. Obama sikkert en fin fyr og vil blive en go præsident, men det er vel ikke noget vi skal falde sådan på halen over! Men det er nok bare mig der er ser de forkerte udsendelse og aviser. Iøvrigt er en af mine øverst chefer hernede og hun taler ikke om andet, eller rettere hun taler mest om Fru Palin og om hvordan dum hun er. Det er utroligt kedeligt, og overfladisk! Men jeg lade det sive igennem (der er heller ikke så meget til at stoppe det!).

Så er det torsdag og jeg arbejder hjemme igen. Denne gang er hjemme på hotellet. Jeg skal forberede 2 nye præsentations og behøvede derfor ikke deltage i formiddagsmøde. Meget fint med mig. Emnet for mødet var roll-out strategien og deres projektstyring, men det har jeg har folk til at tage sig af! J (Nogen vil mene at jeg ikke er interesseret, men det er helt sikkert ikke sandt!)

For lige at fortælle at jeg oss kommer andre steder end Tyrkiet er her et lille referat fra efterårsferiens skitræningslejr tur til Østrig. Mere eller MINDRE interessant, måske sjovt, måske bare trivikulturel beskrivelse. Læs eller lad være! Der modtages ikke klager over indhold, ord eller underholdningsværdi.

En uge på ski

16 timer i en bus!! Siddende sovende eller rettere ikke sovende!! Det gjorde jeg sidst for mange år siden og da lovede jeg mig at DET var sidste gang. Men nu gør jeg det igen. 16 timer i en bus for at komme på ski. På ski med den danske skiskole. På ski med 6t undervisning hver dag. Lige noget for den forholdsvis unge skitosse. Så kan han måske lærer det den her gang. Peter og Anders bød mig til deres bord på færgen og vi spiste sportshalkantinedsbscanliniefærge bøffer med lige så go såvs!

Pludselig gik den 
fuckingmøglortebumsedræbendelakridsmelllemtæernedetklørpåryggenhvormanikkekannåirriterende iphone iudu. 3rd værste mareridt uden telefon, sms, wifi-net og MUSIK i en uge. Det ka ødelægge en del humør og gjorde det oss! Men tryllerolletrollehexemagi og vupti virkede den igen og ejeren (mig for at udelukkende nogen tvivl og discussion!) smilede igen. Men man sover ikke godt men i det mindste har jeg musik i ørene (det er faktisk sjovere at stave det øerne!)
Tandbørstning og udeibuskentissen på tysk motorvejsrasteplads blandt andre skitosser og polske lastbiler vækker jo minder om fordumstiders postteenageår billigbillig skiture og andre ture!
Lørdagmorgenankomstkaos var mindre og kl 10.00 kørte skiene på nyfaldet gletsjersne. Det er sgu dejligt. Lidt tilsneentilvænningskørsel og så hold inddeling. Jeg er på kørerhurtigtmenkunnegodtbrugemerekontrol-holdet. Mads er læreren.
Mødte Andres og Peter på færgen hyglige fyre og bor på rum med Nikolaj
Vinmadkaffe er kun krydderier i livet var der enighed om blandt drengene, kvinder er det vigtigste!
Efterårsmorfar i solen på altanen med udkig til bjergene og sneen! Det er sgu dejligt.
Sauna1 og sauna2 koldt vandsbassin og 15m i ruheraum gør godt
Skiløbet er skilt af i atomer og alle fejl er påpeget og udstillet men meget få værktøjer til at rette op!! Dybt frustrerende og lysten til ski er yderst minimal (kan oss skyldes bagstiviteten!) Lige dele tømmermænd, uoplagthed og frustration = ingen ski onsdag!!
Smålommefilosofi på vej ned i liften: Sikke stor forskel et lille s kan gøre: Livsnyder eller livssnyder!
Torsdag gik det endelig fremad, fredag endnu bedre og endelig lørdag: Det lykkes, kroppen gjorde det den skulle og som Mads havde beordret den til. Ros fra læreren og store smil hos eleven.
16 timer hjem i bus og det var den uge. Sikke meget godt, sikke meget hygligt, sikke meget grin, sikke meget der skal huske, øves og trænes næste gang der er en uge på ski.

Jeres ydmyge udsendte, der nok vender tilbage senere med mere nyt senere med mindre der kommer et flertal af protester!

Pas på jer, hyg jer, kys jer, smil til jer og smil til alle dem i kender og ikke kender.....

J

Faren og Sønnen, En søndagsodysse i 3 dele

Del 1
Vi skriver 10. august det herrens år 2008 og faren og sønnen (den ældste, ikke fordi alderen har en betydning andet end for rækkefølgen) har sat hinanden stævne i det nordjyske.
Ideen til mødet er ret simple. Sønnen har ikke været på besøg i lang, lang tid og faren har, mere eller mindre indirekte, antydet at nu er det snart betids. Hvilket sønnen på ingen måder er uenig i. Men anledningen, timingen og formålet skal lige været passende. Det er det så denne søndag midt i august, eller rettere en tredje del inde i august.
Sønnen vil gerne holde ferie og det helst i Løkken, så Vesterhavet kan benyttes, beskues og nydes. Så han arrangerer med faren at de skal besøge den gamle fiskerby.

Nu er der ikke så meget der fiskes i byen længere. På stranden ved molen står der ganske vist 3 fiskerbåde, men ordet står skal tages ret alvorligt. For de står der bare og ligner det de er, fiskekuttere på førtidspension. Om de får statens støtte eller tilskud fra EU kassen er uvist, men der bliver ikke landet mange fisk fra de både. Faktisk foregår det meste fiskeri på byens værtshuse, kroer og diskoteker, hvor de forskellige køn, unge som gamle, fisker efter kærester, one-nights, x’er, tidsfordriv, morskab, fuldskab, galskab eller hvad der nu personligt foretrækkes.
Friske fisk, altså dem fra havet, kan købes ved Super’kvartini’Brugsen fra en dertil indrettet salgsvogn udenfor! Der er ingen fiskebutikker i byen og det er jo egentlig lidt besynderligt med havet lige udenfor døren. Men måske er det bare en afspejling af resten af landet. Fisk er ikke noget vi spiser med mindre det er pakket ind i karry, løg, æg og masser af snaps eller pakket ind i godt lag panering og remoluderlade (ikke at forveksle med en remoladeluder!), eller den moderne japanske version med ris, øl, wasabi og saké!
Fisk eller ej! (frit efter Tommy S) Byen er fin (frit efter Lasse og Mathilde)
Udenom byen er der bygget med en hast der vil få Kurt Thorsen og Jan Bonde til at blegne. Nye ferielejligheder, feriehuse, feriehytter er skudt op over alt. Noget pænt er det blevet til, men der er også et par mindre heldige pist og hist. Men heldigvis er den indre by kerne intakt. Det vil sige nogenlunde sådan som sønnen kan huske den. Der er sket forandringer, men det er gjort med rimelig nænsom hånd og byen er hyglig.

Planen er at mødes hos faren til frokost og så tage rutebil 71 derop. Planen bliver holdt til punkt og prikke og kl. 15:15 står de 2 generationer af rutebilsbussen og ser sig omkring. De bevæger langsomt, observerende gennem byen for at finde hotel Klitbakken, hvor er bestilt værelser. Hotellet er primært valgt, da det er et hotel. De øvrige hoteller er ikke hoteller med værelser, men hoteller med lejligheder. Det vil sige man kan bo en hel familie med indtil flere rum. Og det er ikke hvad der er behov for hos de 2. Nøglerne udleveres på den lokale bodega, hvor de lokale (deraf navnet) fordriver tiden med håndbajere og uveksling af ord, som dækker lige lidt over ligegyldigheder, anekdoter og småvittigheder, som man helt sikker skulle have været der for at synes at de er sjove. Hotellet kunne godt trænge til en kærlig hånd eller 22. Gulvtæppet er fra EGE tæppers første produktionsår og det er muligt at se enkelte af gulvbrædderne i gennem. Sorte rammer på væggene indikerer at der har hængt kunst der, men nu viser rammen bare at væggen har været hvid en gang! Men værelserne fejler ikke noget. Dobbeltseng, skab, bord, stol, lampe, baderen og indtil flere lyse- og stik kontakter der virker. Lige bortset fra af sengen i det ene værelse minder om en hængekøje, men knirker som en gammel hest.
Efter lidt udpakning på hver sit værelse mødes de 2 igen og bevæger sig ud i Løkken og omegn bevæbnet med godt humør, badetøj og masser, masser af ord. Faktisk er det lidt utroligt så mange ord der vil blive udvekslet. Men her skal man huske på at det er første gang at de bare er er de 2 og ingen ægtefæller, kærester, brødre, søstre, børn eller andre personager til at distrahere! Ikke fordi det er uhyggeligt at være sammen med de nævnte, men muligheden for at komme i dybden er stor når man kun er 2!

Her er en opremsning af emnerne:
OL og menneskerettigheder
Sønnen vil boykotte alle udsendelser som sin egen protest aktion, mens faren maner til besindighed og siger at dialog skal fortsættelse og at det ikke er godt at provokere 1.1 mia kinøjser! Siden har sønnen da oss set noget af det, men han forstår stadig ikke hvorfor brydning, dressur og synkron-udspring skulle være interessant hver 4. år, når det ikke er det i den mellemliggende periode (som jo egentligt er olympen!)
Tyrkiet, censur, terror
Egentlig bare en forlængelse af ovennævnte emne, bare et andet land, der oss har sine udfordringer med rettighederne for folk, terror bomber og censur.

Gåturen gik mod Furreby for at se morfar og mormor gamle sommerhus på Bjergbakken 23. Grunden ligner sig selv, men huset er helt nyt. Ikke så hygligt og de nævnte bedsteforældre manglede jo lige som oss.

Efter således at have besigtiget den morfædrende gård er det tid til bad i Vesterhavet. Vandet er lige nøjagtigt så dejligt og friskt som forventet. Blødt, salt, brusende og altomfattende. Fantastisk! Bare man kunne benytte det badekar hver dag!

Så er det kaffetid på Cafe Frandsen på Torvet. Og ordene fylder flittigt igen.
Nye emner:
Den demokratiske union
Faren nævner at der skulle være en union for alle lande, der er et demokrati eller ønsker at være det til erstatning for FN. Sønnen er helt enig. Men hvordan starter man sådan en? Det er vel ikke nok at oprette en gruppe på facebook!

Cyklist, Bilister, Fodgængere, regler og love, og mig og kun mig samfundet
Et meget stort emne som kan koges ned til at samfundet er blevet så mig fokuseret:
JEG må køre lige så hurtigt, som JEG har lyst
JEG kører på fortovet, hvis det passer MIG
JEG behøver ikke smide min pizzabakke i skraldespanden, fordi JEG ikke gider
Faren er en anelse mere konservativ og mener at alle regler skal overholdes, uanset hvad, mens sønnen godt kan acceptere at enkelte regler (som cykling i forgængerfelter) kan brydes. Naturligvis under stor respekt for alle de andre.
Sønnen er også klar til at gøre noget ved. Som for eksempel at vise overskud og smide pizzabakken i skraldespanden som JEG ikke gad gøre. Dette alene for at vise at omverdenen at det kan lade sige gør at opføre sig pænt. Faren er lidt mere tvivlende om det hjælper, men har ikke umiddelbart et bedre alternativ. Det hele skyldes i øvrigt 68 generations opdragelse (eller mangel på sammen) af deres børn!
Efter mange mange ord er det tid lidt mad.

Valget falder på byens fiskerestaurant og det viser sig hurtigt at være en go ide. Fiskesuppen og søtungen er superlækre og bliver indtaget sammen med en øl til den ældre generation, mens den yngre nyder en ½flaske Trimbach fra Alsace (ja ja ok, 2 ½ flasker blev det vist til, men fordi det var hygligt!).
Snakken handlede mest om forholdet til kvinder, forelskelse (og forsvunden forelskelse), skilsmisse og de udfordringer de modsatte køn kan stille os overfor.
Historien om den første skilsmisse, kampen om søsteren, morfaren og faren tur til KBH og Natalie Linds indblanding var ukendt for sønnen. Og lærerigt for samme!
Kl 22.00 er det slut med ord, mad og vin og begge trækker sig tilbage.

Kl 8.00 er faren til morgenmad, mens sønnen lige skal i vandet inden havregrynene. Vandet er om muligt endnu bedre end dagen før og frisk og glad arrivere sønnen til morgenbordet. Der er det nødvendige, uden at det er ekstravagant!
Efter kaffen bytter de værelser, for at undgå hængekøjen. Så er der tid til en ny traver. Denne gang ud af molen med en frisk vind og bølger. Der bliver taget billeder, både portrætter og gruppebilleder. De er vedlagt nederst.
Kl. 10 er rutebil nr 71 klar til afgang med faren indenbords og sønnen stående med det hvide lommetørklæde til afsked efter 22 timer i godt selskab med gode ord, meninger og holdning i baghovedet.

Del 2
Hva skulle sønnen nu lave? Mutter og fatters alene i sin elskede barndomssommerby?
Vejret var ok, så en gåtur langs stranden til Nr. Lyngby var på skemaet og af sted det gik. Godt nok i klipklapper, men hva det var jo bare strandsand under fussene. L.O.C i ørerne og af sted det går. Vejret trækker lidt sammen men først i Nr. Lyngby kommer regnen. Men det er smådråber og sønnen benytter lejligheden til at se på de nedadskræntenstrædne eller på vej den vej huse, kirkegården og den gamle købmand, nu med internet cafe!. Af en eller anden grund vælger sønnen at gå hjem ad vejen i stedet for stranden. Det skulle vise sig at blive fatal beslutning, altså ikke så fatal, men alligevel. Fordi halvvejs kommer regnen og nu er det ikke bare smådråber, men en skylle af Noah’ ard dimensioner. Det væltede ned og det blev ved og ved og nu er paraply, regnfrakke og sydvest eller nordøst ikke en del af standardudstyret, så sønnen blev våd. Våd som i gennemblødt, våd som i vand hvor der burde være tøj, våd som i en uopvræden karklud! Det eneste der var tørt var Iphonen. Og så til det fatale! Klipklapperne blev glatte. Så nu var det enten bare tæer på asfalt eller krampagtigtsammenpresset tæer om klipklapperstroppen. Det er ikke det mest behagelige, men det går. Især godt hjulpet af Dan Turéll i ørene, smil på læben, højt humør og en stigende sult! 3 timer er afgang er der ankomst. Tøj skifte, og her er det at det går op for den unge mand at der kun er medbragt en langærmet trøje og nu er den jo våd. Så udover at købe lidt frokost skal der købes en ny så varmen kan holdes.
Efter frokost og trøjeindkøb og bålsjerindkøb er der retur til hotellet til en lille morfar.
Efter den er vejret klaret op og sønnen sidder 2 time i bar maven på altanen og læser.
Så er det tid til en eftermiddagsøl på torvet og derefter er det fiskerestauranten igen. Det bliver en dejlig aften med tid til eftertanke, creme bruleé, og den fortræffelige hvidvin. Lettere beruset af vinen og livet går sønnen en aftentur på stranden og kan se solen går ned i en sæk, som betyder at den står op i bæk, som betyder at det bliver regn i morgen. Og med denne vejrmeteorologiske erindring går dagen på hæld.

Næste skinner solen og det er tid til morgenbadning, morgenmad og morgenkaffe. Resten af dagen går meget stille mest fordi fusserne er ømme, trætte og ødelagte af gårsdagens gåtur. Under morgenkaffen på torvet kan der høres vendelbomål. Det tøz a in betyder det synes jeg ikke, men det skal man nok næsten være indfødt for at forstå, eller have tilbragt meget lang tid der, som sønnen jo har. Baldret betyder i øvrigt smadret!
En lille gåtur bliver det til. Faktisk en lille opdagelsesrejse. Turen gik til Jomfrubakkerne, som ligger i den sydlige del af byen bag svømmehallen. Det er et klassisk sommerhus område, med de dejligste sommerhuse. Ret lækkert område med go plads om husene, tæt ved byen og kun 200 meter til vandet. Midt på Jomfruens bakker ringer bolighuset og pludselig er sønnen en lækker gyngestol rigere. Her er den:
Således gyngestolberiget og stadig med smil på læberne og ømme fødder er det tilbage til frokost og læsning på hotellet og nu kommer den bæk som sol skulle have stået op i. Eller på dansk det regner og regner.
Efter behørigt læsning, afslapning og sovning er der tid for eftermiddagsøl og middag. Denne gang på byens steak restaurant med en sydAfrikansk rødvin (Boshendal), som var en hel del bedre en bøffen! Efter en tur på stranden og en gonatøl på Frandsen, så er det gonat.
Onsdag og det regner og beslutningen skal tages. Bliver og hænge ud i Løkken eller ringe til faren og hænge ud hos ham og familien. Ret nem beslutning!

Del 3
Med rutebilen ankommer sønnen tilbage til storbyen, hvis man altså kan kalde Lindholm (og med den Nørresundby og Ålborg) for det. Faren og lillebror 3 er hjemme og de leger og snakker og hygger alle 3. Senere kommer lillebror 2 og børnenes mor hjem og der er frokost mere snak og hygge. Meget rart at være ’hjemme’ og kunne få en bid af hverdagen hos familien. Men familie idyllen vare jo ikke evigt og kl. 6 er der hjem til storbyen, hvis man altså kan kalde København for det. Hjemme er godt men familie samværet har været godt. Det er en go familie og på trods af fraværet af nærværet så er det tydeligt at følelser og tænker og ’blodets bånd’ er intakt. Tak.

Hej og ohøj

Kære søulke, havtasker, pirater og piratinder,
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)

Nå tilbage til ordene!

I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???

Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!

En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.

Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!

Det var bare det!

Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig

Tilbage i Japan og min nye lejlighed

Kære abonnent, læser, medkigger, forældre, bror, søster, onkel, tante og venner
Så er jeg tilbage i ...... Istanbul og ikke Japan. Men man skulle næste tro at det var Japan.
Jeg er omgivet af japanske ting!
1. Jeg boede på et nyt hotel, som hed Nippon. Det er jo det japanske navn for Japan. Jeg ved ikke helt hvorfor hotellet har valgt det navn. Altså andet end for at tiltrække de mange japanske turister der kommer til byen. Der var ikke meget japansk over selv hotellet. Det mest japanske var faktisk at håndvasken i baderen var monteret i knæhøjde og at stolene i restauranten kunne bruges både på rød og grøn stue i en hvilken som helst børnehave i Kolding, Lemvig eller Næstved.
2. IBM Japan har oss folk herovre og jeg ude at spise med en af dem i fredags. Altså ikk kun med ham, men med mine kolleger til en fødselsdagsmiddag. Ta, ja det hedder hun er rettere det er hendes kaldenavn. Egentlig hedder hun Angkana Kunakornporamut, med det er jo noget langt lige at råbe ud af vinduet når maden er klar, hvis man altså gør noget sådant i Thailand, hvor hun er fra, fyldte 29 år. Og hun havde inviteret Kamiki-san og han er en fornøjelig fætter. Faktisk meget lidt japansk han snakker og snakker og er på ingen måde tilbageholdende eller sky, som andre. Han fortalte blandt andet at han er blevet ret vild med den lokale øl Efes. Så glad så han tog 15 dåser med hjem sidst som den eneste souvenir til sin kone og datter! En på alle måder munter fætter.
3. Jeg er flyttet fra mit Nippon hotel og bor nu en min egen lejlighed lige Taksim square. Vi har 6 lejligheder her og en af dem var ledig og så kunne jeg jo lige så godt flytte og spare hotelpengene. Min lejlighed hedder Miyako! Den er japansk inspireret og har skydedøre og japanske tegn på sofaen. Heldigvis er alt placeret i en brugervenlig højde som deres udsendte! Men det er en lækker lejlighed med alt havde jeg skal bruge. Hvilket ikke er ret meget. Men det er en service lejlighed med et lille køkken (hvilket jeg ikke bruger, ud over køleskabet og vasken og elkogekandekedlen), sofa (som jeg bruger som garderobeskab), tv (som jeg ikke gider tænde, da der jo ikke er EM i fodbold! (Hov lad mig lige ønske teløk til Spanien. Når det nu ikke kunne være mine blå venner! Enkelte kolleger og venner har påpeget at det var godt at det ikke var Italien, der vandt da de jo spiller jo kedeligt. Sikke noget sludder! Det hedder resultat orienteret og taktisk overlegent!) og en stor seng, som jeg bruger fuldt ud. Der bliver gjort rent og skiftet sengetøj og håndklæder hver dag og den ligger 2m fra metroen. Så ret godt. Jeg tror faktisk at jeg kunne bo her i en længere periode.
Hvad er nu det for noget, vil nogle nok tænke!! Men ja, jeg går og overvejer om jeg skulle tilbyde at være hernede i 3 måneder i træk. Det kunne projektet nok have godt af og jeg ville nok godt kunne holde det ud også. Og hvis det kunne være i september, oktober og november, som jo ikke er de mest spændende måneder, så ville det være fint. En af betingelserne ville være at jeg kunne bo i den her lejlighed i alle 3 måneder. Og den er stor til at I kan komme på besøg, altså ikke alle sammen på samme tidspunkt! Men ro på nu, det er kun tanker og jeg ved ikke med mig selv endnu. I skal blive holdt orienteret.

Nå det var en længere historie om det japanske!

Nu til noget helt andet (som de sagde i DR Provinsafdelingen i min ungdom!)
Her er lige en overskrift fra min netavis:


Jeg forstår ikke helt hvorfor tyvene mon gør. Det gør jo ligesom ikke deres job nemmere. Så måske skulle de hellere tie stille.
Men nu er det måske kun århusianske tyve der gør. Hva ved jeg!

Hvorfor er det så jeg er hernede denne gang?
Jo, banken er pludselig kommet i sving og det skal fart over feltet. Så tirsdag 17.30, da jeg lige var kommet op at badet, havnebadet altså, ringede Steve (en af mine mange projektledere) og spurgte hvor hurtig jeg kunne komme til Istanbul. I morgen svarere jeg og tilføjede at jeg skulle være tilbage fredag den 8.8.08! Det er i orden sagde han (nej, det sagde han ikke for han er amerikaner og taler ikke dansk, men jeg oversatte for læsevenligheden skyld). Så onsdag sad jeg (igen) i flyveren på vej herned. Banken er pludselig gået i selvsving og gået direkte til fase 2 og nu kan det ikke gå hurtigt nok. Så jeg er hernede for at få kravspecifikationer til deres nye opsparingsprodukt og det er nemmere når jeg er her og kan tale med bankfolkene hele tiden. Og gør (altså ikke ligesom tyvene!) jeg så. Og det lykkedes i sidste at gennemgå det nye produkt fra a-z og finde nye krav til vores system. Det er godt for det betyde arbejde og arbejde betyder penge i kassen og penge i kassen betyder løn til deres udsendte! Næste uge skal så bruges på at få styr på de små detaljer i kravene. Hvordan skal det der rentebeløb rundes af? Hvordan skal der ske, hvis kunden vil betale på en ikke bankdag, må kunden betale mindre end minimumsbeløbet, hvis nu kunder er en VIP kunde? Sådan er min verden.
Nå, men en del af aftalen er oss at jeg skal flyve hjem på fredag. (så bare rolig mor, jeg kommer til Århus i løbet af eftermiddagen!).
Men det er rart at være her og det er rart at lave noget at lave i alle 8-10 timers arbejdsdag! Til en forandring!
Der er bud efter at få mig herned igen så hurtigt som muligt, men jeg skal lige have styr på kalenderen.

Weekenden har været den rene afslapning og mini-ferie:
Lørdag morgen tog jeg, sammen med en af mine tyrkiske venner (Leyla) bussen til stranden oppe nord på ved Sortehavet (som stadigvæk ikke er sort). Lækker strand, med masser af plads og super sand og endnu bedre vand. Faktisk var det nærmest vesterhavs, Løkkenagtigt med store, krappe bølger som jeg kunne boltre mig i. Jeg blev ligesom 12 år og 3 måneder igen og var i vandet flere gange og flød rundt med bølgerne og morede mig. Leyla var ikke helt så pjattet med dem, men hun har jo heller ikke været i Løkken. Her er lige et link: http://www.solarbeach.org/icerik.asp?s=icerik&id=15
Hjemme kl 19 godt brun og kun lidt rød. Faktisk er det utroligt at jeg er blevet så brun, når jeg nu ikke har holdt ferie. Men hele forsiden (af mig) er mørkebrun, mens ryggen er rimelig bleg, da jeg jo ikke ka smøre solcreme der!
Så tog vi på lækker restaurant og spiste med den smukkeste udsigt til boporus or marmara havet og så kom vi til at holde Black Russian (BR er nok den mest enkle drink med vodka og kahula) fest! Og pludselig var kl ½4 og jeg måtte hjem i den nye lejlighed. Træt, mæt, solbrun, lettere overrislet og glad.

Vågende lidt sent, spiste selv lavet morgenmad, arbejde lidt, netsurfede, læst nyheder, tjekkede Facebook og hørte musik. Kl 13 bankede min thai nabo på døren og spurgte om jeg ville have frokost. De, altså thai folkene, have lige lavet lidt mad, så der var thai suppe, kylling, kål og omelet og ris. Altså hjemmelavet og varmt og stærkt som maden nu er i Thailand. Fantastisk. De er så søde og venlige og jeg ved ikke hvordan jeg kan betale tilbage. En gang pasta med kødsovs er måske ikke lige sagen, selvom den er go!

Men selvom jeg fik meget sol i går tog jeg alligevel ud til mere. Denne gang til en flydende pool, som ligger midt ude i Bosporus. Kæmpe pool med masser af madrasser, restauranter, bar, tjenere og lækre folk. Det er mest et sted for de unge, rige og smarte og jeg var så bare på besøg. Men sjovt var det. Sidste på eftermiddagen blev der fyret op for festen og så var der live band (tyrkisk version af Safriduo!), mojito’s i baren og der blev drukket, hygget, danset og festet igennem. Svært at tro at det var søndag. Jeg blev hængende en times tid (lige præcis så lang tid det tager af drikke en BR og Mojito) og så var det hjem. Træt, sulten, mere solbrun, mindre overrislet og glad!
Her er lige et link: http://www.suada.com.tr/en-US/
Og nu det ved at være slut for i dag. Ikke mere skriveri, ikke flere nyheder, ikke flere røver historier for i dag altså.
Ha det skønt og dejligt alle sammen, jeg tænker på jer, savner jer, glæder mig til at se jer og holder uendeligt meget af jer
Venligst jeres udsendte
Jakob(nu meget langhåret, da han ikke nåede at bliver klippet inden afrejsen og uden den normale voks, så det er en anelse flyvsk!)

Back in, back in the USS Istanbul

Kære familie, venner, herskaber, grevskaber og alle de andre skaber..

Ja, ja de der 4 gamle drenge kan bruges til noget endnu....

Så er det nyheder fra den STORE verden igen. Som mange vil vide er jeg på en lille ’bonus’ trip til Istanbul. Jeg havde jo egentlig sagt at jeg ikke ville rejse mere, men det var ment, som i at jeg ikke ville rejse i rotation. Det betyder 3 uger ude og 1 uge hjemme, 3 ude, 1 hjemme og så videre. Det kan oss være 6/1 rotation, som er 6 uger ude, 1 uge hjemme også videre. Kombinations mulighederne er uendelige, men de fleste af dem betyder at man er mere ude end hjemme. Det gider jeg ikke. Men 2 uger ude her og der er fint. Og når nu sommeren er ovre i DK, så er det ikke helt skidt at komme ned til solen og varmen hernede. Men mere om det senere.

Jeg skal, bør, planen var, intensionen var at jeg skulle holde møder med banken om hvilke informationer de har brug for for at kunne lave deres regnskab og hvordan de kan få fat i dem, og om vi overhovedet har informationerne. Men, som sædvanlig er banken/IBM ikke helt klar. De har lavet et dokument, som ikke er færdigt eller for den sags skyld godkendt at ledelsen og vi har holdt et møde! Måske bliver dokumentet opdateret til næste uge, måske ikke, måske holder vi et nyt møde næste uge, måske ikke!! Så hvad laver du så vil den kvikke læser (og det vil jo sige jer alle sammen!) sige, ingenting vil den samme kvikke læser spørge om! Næ, nej svarer jeres forholdsvis kvikke udsendte! Jeg svarer på et par 100 spørgsmål om dagen fra mine onsite kolleger, holder styr på vores test team i Bangalore (eller forsøger derpå), finder områder vi mangler at teste, strukturerer vores analysemetoder og lidt andre småting. Så det er ikke fordi jeg ligger på den lade side, eller bare sidder om læser nyheder eller facebook på nettet! Faktisk er det ret sjovt og givende at være herned og have hele dette kæmpe projekt tæt på. Det giver en anden, bedre forståelse for arbejdet der foregår. Så det er nok ikke sidste gang jeg lige er på 2 uger visit!

Men det er sidste gang jeg bor på hotel Conrad! Det er lækkert 4-5 stjerner hotel og værelserne er store og lyse og der er en lækker bar med terrasse over hele byen og Bosporus og en 25m pool, så det er jo lækkert. MEN, for der er jo altid et men, det ligger ganske langt fra alting. Egentlig ikke langt fra banken, men der er ingen metro, så vi skal tage taxa. Om morgenen er det fint nok, det tager 10m, men om aftenen når vi skal hjem ved 6 tiden så tager det mellem 1t og 1½t og det er jo ikke noget jeg synes er sjovt. Slet ikke når det foregår 30 graders varme og med 15km i time. Samtidig tager det 15m at gå ned til den nærmeste bar og restaurant og 30m at gå op igen! Heller ikke særlig sjovt. Så enten spiser jeg på hotellet og det er dyrt eller også tager jeg en taxa indtil byen og det er oss dyrt. Så jeg er helt sikker på at min (skattefrie) diæter ikke slår til! Men hva det er jo kun 2 uger så jeg overlever nok. Men næste gang skal jeg bo ved metroen, for trafikken er helt ulideligt. Der er helt vildt mange biler og da alle skal hjem kl. 18, så er det kø, kø og kø alle steder fra 18 til 19.30! (jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har fundet på at gå kl. 17.30 i stedet, men nu er jeg jo heller ikke samfundssociolog!)

Nå, men tilbage til poolen. Der tilbragte jeg hele søndagen og det var sku lækkert. Varmen og solen og lidt svømmeture er godt for krop og sind. Eneste lille problem var at jeg glemte nok solcreme i panden eller kasket, så jeg blev en anelse rød og nu (torsdag) er huden ved at falde af! Ikke godt eller kønt! Men så kan jeg jo lærer det.
Den kommende weekend skal jeg derned igen og nu med kasket og sikkert og så lidt i skyggen ind i mellem. Søndag er jeg blevet inviteret på sejltur op ad Bosporus til Sortehavet. Her stopper vi for at bade, spise frokost og hænge ud og så sejler vi tilbage igen. Det glæder jeg mig meget til. Det er sammen med ejeren af min stam restaurant, som har været så venlige. Min anden ven Leyla har inviteret min til Fiskerestaurant, Fodbold og Fødselsdagsfest fredag, så det glæder jeg mig oss til.
Mere om begge arrangementer i næste udgivelse. Det er simpelthen så rart at se dem alle igen og selvom vi ikke har set hinanden i 4 måneder, så er de lige så abne og venlige, som sidst jeg var her.

Aftenerne går, udover hjemtransporten, med fodbold. Kampene viser først kl. 21.45, så jeg kommer lidt sent i seng. Fredags kamp bliver spændende og den skal jeg se ude i byen på bar sammen med de lokale. Det skal nok blive sjovt, især hvis de vinder. Men ellers er det rart at se at Azzurri er kommet tilbage på sporet. Kampen søndag er interessant, da mange af mine kolleger i banken/IBM er fra Spanien! Men det kan jo ikke være nogen tvivl. Med mindre vi igen får en svensk dommer, som ikke kender off-site reglerne eller hvor mange minutter en kamp varer!!

Jeg vil oss lige anbefale en bog eller rettere bøger: Fred Vargas! Hun er fantastisk. Hun skriver om en fransk krimiinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, som en noget anderledes, finurlig, underfundig mand med mange ikke-principper! Han tænker ikke, for så kan han ikke tænke, spild af tid er aldrig spild af tid! Læs dem.

Til sidste skal I da lige ha en opdatering på redaktionen på denne ydmyge, men ordrige skrivelse:

Den gamle redaktør prøver faktisk på at virke mindre 4kantet og bastant i udtalelser og væremåde. Det er en svær øvelse, når man som ham er vant til at se verdenen meget hvidt og sort, men med hjælp fra mange side og lidt træning så skal det nok blive bedre.

Den unge energiske skribent er faldet til ro, og har ikke så travlt med livet og kærligheden. Ikke at han ikke vil det, men mere at det kommer når det kommer. Nogen vil nok sige at han er kommet i fin balance og udstråler vel nærmest lidt godt harmoni og veltilfredshed.

Den yndige sekretær er stadig yndig, og giver de to mænd et godt kvindeligt modspil, så de hele tiden husker at se dem selv og verdenen fra flere sider. God hun er der.

Det var det (og det var rigeligt, vil mange nok sige) og jeg må hellere slutte for nu, det er sent onsdag og jeg skal op snart.

Hyg jer, glæd jer, varm jer, interesser jer, påklæd jer, og ha det i det hele taget fantastisk

Mange hilsner fra jeres udsendte
J
PS.fik den selvfølgelig ikke sendt onsdag, men så kan jeg jo lige nå at fortælle at vejret igen i dag er 30g og solen skinner.

Konstantinobel

Mine damer og det der er værre..... (tak til L.O.C for lån af citat)

Ja, en af de nye men kvikke læsere gjorde mig opmærksom på det gamle navn på denne, i fordumstid så prægtige by.
Det er så mange storslåede bygning, huse, paladser, men desværre er mange af den i en faldefærdig stand. De burde rives ned, og jeg forstår ikke hvorfor, de ikke er blevet det, for som de står der, udstiller de den manglende storhed og er kun med til vedligeholde, hva Orhan Pumak kalder den indbyggende melankoli hos Istanbüllerne!
De står som store monumenter over en overstået tidslomme, som sorte, rådne stammer i skoven, der ville vælte, hvis ikke det lige var for de tilstødende bygninger, de støtter sig til.

Arbejdet er jo arbejde! Her er ikke så travlt, mine møder bliver ikke til noget, dokumenter jeg skal læse og forstår kommer ikke til tiden og beslutninger der skal tages tages ikke. Så det er jo som det plejer at være. Jeg ved dog snart ikke hvor længe jeg gider denne situation. Måske skulle jeg overveje nyt job, ny branche, nye udfordringer!!! En anden mulighed ville være at blive her og håbe jeg kan få det til at rykke, men jeg tror ikke mit firma har råd til at ha mig hernede hele tiden! Nu må vi se.

Lige lidt sikkerheds info. Der har været visse bekymringer hos enkelte abonnementer om min sikkerhed.
I banken er der masse af vagter. Mange af dem er pistolbevæbnet, hvis der nu skulle være en ansat uden korrekt adgangskort, ukorrekt bundet slips, for nedringet bluse eller bare hvide sokker!! (Egentlig lidt mærkelig at vi mænd skal have slips, skjorte og jakkesæt på, men kvinderne stort set kan have hvad som helst på )bare de altså har noget på). Men de kan komme i nok så anderledes tøj, nedringet, halvvejs gennemsigtig, med skillelinie med øvre buksekant og bluse, med og uden tørklæde, uden at der bliver løftet en finger ((om end der nok bliver set lidt grundigere på nogle af den ovennævnte påklædning!). Måske er reglerne kun for mænd, lavet af mænd til mænd!!) Men med disse vagter sker der intet med mig.
Fejemænd er her også mange af. De fejer gulvene i fast rutefart, som ville gøre enhver HT bus misundelig. Der er marmorgulve over det hele og de er skinnende rene og der er ingen chance ofr at falde over nok så lille et stykke papir. Så heller ingen faldskader kan ramme mig.
Så bare rolig, sikkerheden er i top.

Fra kulturfronter kan der berettes om Køkultur og Morgenmadskulturforskelle
Punkt 1 køkultur
Her er der virkelig tale om noget vi kan lære af. Uanset om det er en bus, dolmus (en anden slags bus) eller elevatoren, så står alle folk pænt på en lige linie og der er ikke der snyder eller noget. Man venter på pænt og går ind i rækkefølge, og naturligvis har kvinder (uanset påklædning) fortrinsret. Det er da rart!
Punkt 2 Morgenmadskulturforskelle
Det er ret sjovt, mens vi er til morgenmadssamling på hotellet, at sidde og betragte de forskellige folkeslag.
Japanerne er høflige, men noget hjælpeløse, og med et konstant forbløffet udtryk
Kinesere er lidt grove og anmassende og det er ikke Emma Gad de har læst i flyet herover. (den er nok heller ikke oversat!)
USA’er er højtråbende, storspisende og forstår ikke altid hvorfor der ikke er peanutbutter og cola på buffeten.
Englænderne er stive, høflig og nærmest usynlige
Danskere er bare storspisende, nærmeste proppende uden nogen forme for pli (Emma Gad er da dansk ikke?)
Sådan kunne jeg blive ved, men det er bare en meget objektive (eller subjektiv) beskrivelse og meget generel, sikkert ikke udtryk for andet end undertegnedes fordomme!

Sidste nyt fra kulturen
Fandt lige den bedste artikel på nettet i de seneste uger:
http://ibyen.dk/restauranter/guide/article345796.ece

I søndags var jeg på bådtur med ejerne af min stamrestaurant (Zuhal og Yildirim). På en større båd sejlede vi, sammen med 24 andre, opad Bosporus til Sortehavet.
Her kastede vi anker i en lille bugt ved en turist by og så var der fri badning i både sol og vand, frisk fisk til frokost og plads til en lille morfar. Efter 5 timer der, sejlede vi hjem igen. Sikke en dejlig søndag med 7 timer på søen med solen, vandet og udsigten som eneste rejsefæller. (men for pokker hvor var det svært at holde sig vågen til den vigtigste EM kamp!! Som min små blå helte (ikke smølferne!) tabte!!!!)

Redaktioner er klar over det er et lavt trick for at holde på folk og se om de læser skrivelse og at vi har prøvet det før!
Men vi prøver lige med en citatquiz:
Hvilken privatdetektiv har sagt denne helt fantastiske sætning: At skuffe mennesker er det eneste jeg er virkelig god til!
Lidt hjælp: Han er nordisk og fornavnet er dyrisk!

Jeg har i øvrigt fået pudset sko af en rigtig skopudsermand. Jeg gør det selv der hjemme, men det er lidt siden og da der på hotellet er en mand ansat til det kunne jeg jo lige så godt få ham til det. Og så blev der pudset sko med grundighed, som min kære savnede morfar ville have været stolt af. (jeg husker klart og tydeligt de mange gange vi stod under trappen og pudsede alle skoene i huset. Morfar med forklæde og lille Jakob med store øjne og store øre og små ben som fulgte enhver bevægelse med klude, creme, børster og efterpudsning og bagefter op til mormor og ha en lille marmelademad skåret ud i stykker! Det var tider!)
De blev super skinnende og det var faktisk balsam for sko (og fødder!). Mange både unge og gamle kunne lære lidt af det. Hva nytter det at tøj, smykker, frisure og krop er smart, hvis skoene er slidte, hullede, snavsede og i en elendig stand! Det er en overset detalje!
Hvilket minder mig om at jeg for et par siden i København stod og ventede på bussen (med den danske jeg-skal-først-ind køkultur og en ældre herre henvendte sig og det da var rart at se at nogen stadig pudsede sko. Rimelig stolt og overrasket var jeg!

Lige til allesidst, hvis der stadig er læsere vågne! Kan jeg oplyse at jeg sidder omgivet af 3 thaikvinder (!, mine kolleger altså) og det er superhyggelig når de taler sammen på thai. Det lyder som elvish, altså det fra Ringenes Herre. Jeg tror ikke det var det Tolkien tænkte på, men sådan lyder. Blødt, pudrende og uden hårde blå bogstaver. Lige til at blive lullet i søvn af. Hvis det altså ikke lige var fordi jeg skulle forsøge at gøre mig fortjent til min løn!

Go nat

Go morgen igen

Mere arbejdsnyt: Mit store US based firma har i deres visdom besluttet at skære voldsomt ned på supporten til mit kære system. Så i går blev alle på mit kontor i KBH fyret! Jeg slap, som en af de få! Men nu kan det blive meget aktuelt at finde et nyt job. Alle mine dejlige kolleger er væk og jeg er nu den eneste BA/Expert og det er jeg ikke sikker på jeg synes er sjovt! Selvom fremtiden ser meget usikker ud, tror jeg ikke at jeg blive fyret, men jeg gider ikke leve med risikoen. Så jeg går i tænkebox når jeg kommer hjem og så må vi jo se. Det er lidt mærkeligt, i fodbold fyrer man træneren hvis det går skidt for holdet, hos mig fyrer man holdet, men beholder træneren!

Ha det rigtig godt alle sammen, pas på jer, husk at smile til mindst en ukendt mand/kvinde i dag
Jeg tager noget sol og varme med hjem, der er for meget hernede alligevel

Jeres udsendte
J

Bonusrejse til Istanbul

Kære læsere, familie, venner og hvem der nu ellers kigger med!

Nu er jeg snart på vej hjem til min by og land. Selvom det kun er for en kort bemærkning, så skal det nu blive rart at se min helt egen lejlighed, min store seng, sofaen, ja selv gensynet med køleskabet kan blive en lidenskabelig (lidenkøleskabelig) affære (det er desværre oss det tættest jeg har været på affære i lang, lang tid!).

Lørdag står den så på ferie igen. Denne gang til Østrig, nærmere bestemt Bad Gastein. Det er en gammel kurby og dermed en rigtig by by, som vistnok skulle være ret så hyglig. Jeg kender ikke området, men har hørt fra flere pålidelige kilder at det skulle være godt. Jeg skal derned sammen med Hr. Povl Jørgensen og dele af hans familie. Det skal nok blive sjovt, minussprutijanuar team eller ej.

Nå, men projekter er enten i gang med sidste krampetrækning eller også overlever det. Nej, det skal det nok, og der bliver lagt planer, og nye planer og flere planer, så man kan god blive lidt forvirret, når man bare er en forholdsvis ung mand fra solsiden af Limfjorden. Og i øvrigt ik er så interesseret i alt det planlægning. Nu må vi se hva de finder på i ferien min.

En af planerne er at jeg skal herned igen på en bonustur, så snart jeg kommer hjem fra Østrig. Så jeg tager sikkert af sted søndag eller mandag for 2 uger mere hernede. Jeg har sagt ja fordi det er en bundet opgave jeg skal løse. Jeg skal forklare banken og IBM hvordan de skal lave det der skal være mellem frontenden og vores backend! Frontenden er det som brugeren ser altså f.eks en pengeautomat hvor man skal indtaste sin pin kode, beløb osv. Backenden er vores system som sørger for at hæve beløbet på kontoen og give pengeautomaten besked. I mellem pengeautomaten og vores system sker der en masse og det skal struktureres og styres godt og effektivt. Sikke en lang forklaring, som skal jeg skynde mig at sige godt kunne være meget længere. Men alt det i midten skal jeg hjælpe dem med i de 2 uger. Det bliver sjovt. (ja ja sikke en form for humor!)
Men nu må vi jo se om det bliver til noget. Planerne hernede har det med at ændre sig. Jeg har ik fået endelig besked endnu men min chef ringer vel i løbet af dagen, i morgen, eller undervejs på ski!! Sådan er det desværre oss i mit job, sidste øjebliks planer, og jeg er ham den flinke der kan rejse.

Det bliver selvfølgelig oss lidt hårdt, men jeg flytter bare rundt på de andre uger, så jeg kan være hjemme på et andet tidspunkt. Og lige efter de 2 bonusuger hernede, venter næste ski i uge 7! Så der er hele tiden noget at se frem til.

Så er tasken pakket, håret vandkæmmet, kaffen drukket og jeg er på vej til Atatürk lufthavnen og på vej hjem.

De bedste, venligst, hygligst, varmeste hilsner til jer all

Rigtig god fredag og weekend

Jeres udsendt
Jakob

Sol over Istanbul

Goaften, gomorgen, gomiddag, goetellerandet (I vælger selv helt afhængig af hvornår I læser posten)
Velkommen til nye læsere, som som sædvanligt bare modtager posten uden viden om at de blevet tilmeldt (framelding kan ske skriftlig eller mundtligt!)

I dag, lørdag, har jeg intet lavet! Og det har været så dejligt. Nu vil nogen måske mene at det kan man ikke, man gør jo altid et eller andet og det er jo meget korrekt, så lad mig præcisere; jeg har lavet: spist sen morgenmad, taget en morfar efter morgenmaden (hedder det en mormor, hvis det er kvinder der gør det?), drukket en macchiato, arbejdet lidt, gået en tur op ad gaden, spist frokost, været i sauna, været til 45m massage, taget en ny morfar og nu sidder jeg med maccchiato nr 3 og skriver her. Om lidt venter et karbad og så er der middag og så er det go nat! Så jeg kan godt se at intet ikke dækker dagens begivenheder!
Middagen og aftenen bliver stille og rolig. Hvis nogen mener at når man er single og i den bedste giftefærdigealder, så bør man tage i byen (på Dowdy, som min elskede savnede morfar nok ville have sagt), se på kvinder, måske inklinere for en enkelt eller 2 og komme sent hjem, så tager de fejl. Ikke denne gang!
Desuden er jeg underlagt et ingensprutijanuar forbud. Det har jeg indtil nu holdt i 10 dage! (ja, ja jeg ved ved godt at der er gået 12 dage, men forbudet blev først endelig fastlagt den 6 januar og der var 2 dage hvor det ik var pålagt!) Jeg har tænkt mig at overholde det så lang tid så muligt. Det er faktisk rart.Og man kan godt hygge sig uden.
Det har dog været nødvendigt at foretage et par re-klassifikationer for at gøre forbudet acceptabelt for alle deltagende! Champagne er blevet klassificeret som læskedrik, Flügel (som er en østrigsk abrikos vodka) er en juice og jägerthe er bare the! (tak til Christian for inspirationen til disse 2) Disse klassifikationer er til at holde ud og med til at jeg og andre kan være med i Østrig uden at virke som AA medlemmer! Endvidere er der nedsat et langsomt arbejdende udvalg som vurderer om single malt whisky, grappa, snaps og ligende kan undtages. De er alle kendt under betegnelsen eau de vie/akvavit/livets vand og med en sådant poetisk navn burde de kunne holdes udenfor. Nogle vil kunne indvende at dermed ligner forbudet et 'ingenølogvinijanuar' og det kan de jo have ret i!

Lav sol over istanbul (tak til Gnags!):
Turen op og nedad Halaskargazi Caddesi (det er hovedgaden i mit kvarter) bød i dag på: Kastanieristermænd, kebabsteder, nøddesælgere, dytten,smukke kvinder med tørklæde, smukke kvinder uden tørklæde i smarte solbriller, stolte mænd i jakkesæt, tiggere, lommetørklædehandler(en stakkels gammel kvinde der solgte dem som det eneste og jeg købte 3 pakker), bilkaos og mere dytteri, skopudsere, minerater og moskéer, friskpressetappelsinoggranatæblesælgere, rundebrødmedhulisælgere, tøj-, smykke-, ure-, isenkram- og mange flere butikker, løse hunde, lottosælgere, den blinde kvinde med keyboardet og så selvfølgelig solen hængende lavt over byen fra en skyfri himmel.

Projektet, ja det er et kapitel i sig selv værdigt. Efter endeløse dage med møder fra 9-20 så kom vi til fredag og der gik det helt op i hat og briller! IBM kom kun en mand til en vigtigt møde, som banken ville have at de kom 2 mand til. Det var dråben, som fik banken til at stoppe al aktivitet lige med det samme! Nu ville banken ikke finde sig i mere sjusk og forsinkelser fra IBM's side. De har forsåvidt ret, men det burde de nok have gjort for 4 måneder siden. Projektet er faktisk nærmest 6 måneder forsiknet pga. IBM's langsomhed og deres egen mangel på ressoucer og overblik og ubeslutsomhed! Heldigvis har vi leveret det vi skulle til tiden og som aftalt, så vi har ryggen fri. Nå, men efter et par timers uro mødtes de igen og nu skulle der planlægges til den store guldmedalje! og det blev der så og nu tror vi alle at vi er tilbage på sporet. Jeg siger bare, lad os nu se!
Men en go ting er der kommet ud af det. Jeg er ikke go til alt med planlægning og møder hvor der bliver talt om alt og intet. Jeg skal have noget konkret at lave og iøvrigt bruge mine (ret gode?!) analytiske evner og store viden om systemet til noget fornuftigt. Jeg troede måske nok at jeg skulle være lidt chefagtig, men det er ik min hylde, så det har jeg skrevet til min chef og det finder vi så nok ud af.

Lige til sidst kan vi afsløre hvem den unge skribent er forelsket i!! Det er Tina Dickow og hendes album 'Count to ten'. Hendes blide udseende og melankoske sange har betaget ham i en hidtil uset grad. Måske kommer han sig over det! Måske er den gensidig?

Det var alt! Hvilket jo sikkert også var nok, vil mange sikkert mene.

Hyg jer, drik kaffe, spis sundt, grin højt, græd kun lidt, elsk meget, smil til både konen, manden, kæresten, x-kæresten, mælkemanden, skraldemanden, læreren, sygeplejersken, buschaufføren, kassedamen

Ha det godt
Jeres udsendte