Kære læsere, familie, venner og hvem der nu ellers kigger med!
Nu er jeg snart på vej hjem til min by og land. Selvom det kun er for en kort bemærkning, så skal det nu blive rart at se min helt egen lejlighed, min store seng, sofaen, ja selv gensynet med køleskabet kan blive en lidenskabelig (lidenkøleskabelig) affære (det er desværre oss det tættest jeg har været på affære i lang, lang tid!).
Lørdag står den så på ferie igen. Denne gang til Østrig, nærmere bestemt Bad Gastein. Det er en gammel kurby og dermed en rigtig by by, som vistnok skulle være ret så hyglig. Jeg kender ikke området, men har hørt fra flere pålidelige kilder at det skulle være godt. Jeg skal derned sammen med Hr. Povl Jørgensen og dele af hans familie. Det skal nok blive sjovt, minussprutijanuar team eller ej.
Nå, men projekter er enten i gang med sidste krampetrækning eller også overlever det. Nej, det skal det nok, og der bliver lagt planer, og nye planer og flere planer, så man kan god blive lidt forvirret, når man bare er en forholdsvis ung mand fra solsiden af Limfjorden. Og i øvrigt ik er så interesseret i alt det planlægning. Nu må vi se hva de finder på i ferien min.
En af planerne er at jeg skal herned igen på en bonustur, så snart jeg kommer hjem fra Østrig. Så jeg tager sikkert af sted søndag eller mandag for 2 uger mere hernede. Jeg har sagt ja fordi det er en bundet opgave jeg skal løse. Jeg skal forklare banken og IBM hvordan de skal lave det der skal være mellem frontenden og vores backend! Frontenden er det som brugeren ser altså f.eks en pengeautomat hvor man skal indtaste sin pin kode, beløb osv. Backenden er vores system som sørger for at hæve beløbet på kontoen og give pengeautomaten besked. I mellem pengeautomaten og vores system sker der en masse og det skal struktureres og styres godt og effektivt. Sikke en lang forklaring, som skal jeg skynde mig at sige godt kunne være meget længere. Men alt det i midten skal jeg hjælpe dem med i de 2 uger. Det bliver sjovt. (ja ja sikke en form for humor!)
Men nu må vi jo se om det bliver til noget. Planerne hernede har det med at ændre sig. Jeg har ik fået endelig besked endnu men min chef ringer vel i løbet af dagen, i morgen, eller undervejs på ski!! Sådan er det desværre oss i mit job, sidste øjebliks planer, og jeg er ham den flinke der kan rejse.
Det bliver selvfølgelig oss lidt hårdt, men jeg flytter bare rundt på de andre uger, så jeg kan være hjemme på et andet tidspunkt. Og lige efter de 2 bonusuger hernede, venter næste ski i uge 7! Så der er hele tiden noget at se frem til.
Så er tasken pakket, håret vandkæmmet, kaffen drukket og jeg er på vej til Atatürk lufthavnen og på vej hjem.
De bedste, venligst, hygligst, varmeste hilsner til jer all
Rigtig god fredag og weekend
Jeres udsendt
Jakob
fredag den 18. januar 2008
lørdag den 12. januar 2008
Sol over Istanbul
Goaften, gomorgen, gomiddag, goetellerandet (I vælger selv helt afhængig af hvornår I læser posten)
Velkommen til nye læsere, som som sædvanligt bare modtager posten uden viden om at de blevet tilmeldt (framelding kan ske skriftlig eller mundtligt!)
I dag, lørdag, har jeg intet lavet! Og det har været så dejligt. Nu vil nogen måske mene at det kan man ikke, man gør jo altid et eller andet og det er jo meget korrekt, så lad mig præcisere; jeg har lavet: spist sen morgenmad, taget en morfar efter morgenmaden (hedder det en mormor, hvis det er kvinder der gør det?), drukket en macchiato, arbejdet lidt, gået en tur op ad gaden, spist frokost, været i sauna, været til 45m massage, taget en ny morfar og nu sidder jeg med maccchiato nr 3 og skriver her. Om lidt venter et karbad og så er der middag og så er det go nat! Så jeg kan godt se at intet ikke dækker dagens begivenheder!
Middagen og aftenen bliver stille og rolig. Hvis nogen mener at når man er single og i den bedste giftefærdigealder, så bør man tage i byen (på Dowdy, som min elskede savnede morfar nok ville have sagt), se på kvinder, måske inklinere for en enkelt eller 2 og komme sent hjem, så tager de fejl. Ikke denne gang!
Desuden er jeg underlagt et ingensprutijanuar forbud. Det har jeg indtil nu holdt i 10 dage! (ja, ja jeg ved ved godt at der er gået 12 dage, men forbudet blev først endelig fastlagt den 6 januar og der var 2 dage hvor det ik var pålagt!) Jeg har tænkt mig at overholde det så lang tid så muligt. Det er faktisk rart.Og man kan godt hygge sig uden.
Det har dog været nødvendigt at foretage et par re-klassifikationer for at gøre forbudet acceptabelt for alle deltagende! Champagne er blevet klassificeret som læskedrik, Flügel (som er en østrigsk abrikos vodka) er en juice og jägerthe er bare the! (tak til Christian for inspirationen til disse 2) Disse klassifikationer er til at holde ud og med til at jeg og andre kan være med i Østrig uden at virke som AA medlemmer! Endvidere er der nedsat et langsomt arbejdende udvalg som vurderer om single malt whisky, grappa, snaps og ligende kan undtages. De er alle kendt under betegnelsen eau de vie/akvavit/livets vand og med en sådant poetisk navn burde de kunne holdes udenfor. Nogle vil kunne indvende at dermed ligner forbudet et 'ingenølogvinijanuar' og det kan de jo have ret i!
Lav sol over istanbul (tak til Gnags!):
Turen op og nedad Halaskargazi Caddesi (det er hovedgaden i mit kvarter) bød i dag på: Kastanieristermænd, kebabsteder, nøddesælgere, dytten,smukke kvinder med tørklæde, smukke kvinder uden tørklæde i smarte solbriller, stolte mænd i jakkesæt, tiggere, lommetørklædehandler(en stakkels gammel kvinde der solgte dem som det eneste og jeg købte 3 pakker), bilkaos og mere dytteri, skopudsere, minerater og moskéer, friskpressetappelsinoggranatæblesælgere, rundebrødmedhulisælgere, tøj-, smykke-, ure-, isenkram- og mange flere butikker, løse hunde, lottosælgere, den blinde kvinde med keyboardet og så selvfølgelig solen hængende lavt over byen fra en skyfri himmel.
Projektet, ja det er et kapitel i sig selv værdigt. Efter endeløse dage med møder fra 9-20 så kom vi til fredag og der gik det helt op i hat og briller! IBM kom kun en mand til en vigtigt møde, som banken ville have at de kom 2 mand til. Det var dråben, som fik banken til at stoppe al aktivitet lige med det samme! Nu ville banken ikke finde sig i mere sjusk og forsinkelser fra IBM's side. De har forsåvidt ret, men det burde de nok have gjort for 4 måneder siden. Projektet er faktisk nærmest 6 måneder forsiknet pga. IBM's langsomhed og deres egen mangel på ressoucer og overblik og ubeslutsomhed! Heldigvis har vi leveret det vi skulle til tiden og som aftalt, så vi har ryggen fri. Nå, men efter et par timers uro mødtes de igen og nu skulle der planlægges til den store guldmedalje! og det blev der så og nu tror vi alle at vi er tilbage på sporet. Jeg siger bare, lad os nu se!
Men en go ting er der kommet ud af det. Jeg er ikke go til alt med planlægning og møder hvor der bliver talt om alt og intet. Jeg skal have noget konkret at lave og iøvrigt bruge mine (ret gode?!) analytiske evner og store viden om systemet til noget fornuftigt. Jeg troede måske nok at jeg skulle være lidt chefagtig, men det er ik min hylde, så det har jeg skrevet til min chef og det finder vi så nok ud af.
Lige til sidst kan vi afsløre hvem den unge skribent er forelsket i!! Det er Tina Dickow og hendes album 'Count to ten'. Hendes blide udseende og melankoske sange har betaget ham i en hidtil uset grad. Måske kommer han sig over det! Måske er den gensidig?
Det var alt! Hvilket jo sikkert også var nok, vil mange sikkert mene.
Hyg jer, drik kaffe, spis sundt, grin højt, græd kun lidt, elsk meget, smil til både konen, manden, kæresten, x-kæresten, mælkemanden, skraldemanden, læreren, sygeplejersken, buschaufføren, kassedamen
Ha det godt
Jeres udsendte
Velkommen til nye læsere, som som sædvanligt bare modtager posten uden viden om at de blevet tilmeldt (framelding kan ske skriftlig eller mundtligt!)
I dag, lørdag, har jeg intet lavet! Og det har været så dejligt. Nu vil nogen måske mene at det kan man ikke, man gør jo altid et eller andet og det er jo meget korrekt, så lad mig præcisere; jeg har lavet: spist sen morgenmad, taget en morfar efter morgenmaden (hedder det en mormor, hvis det er kvinder der gør det?), drukket en macchiato, arbejdet lidt, gået en tur op ad gaden, spist frokost, været i sauna, været til 45m massage, taget en ny morfar og nu sidder jeg med maccchiato nr 3 og skriver her. Om lidt venter et karbad og så er der middag og så er det go nat! Så jeg kan godt se at intet ikke dækker dagens begivenheder!
Middagen og aftenen bliver stille og rolig. Hvis nogen mener at når man er single og i den bedste giftefærdigealder, så bør man tage i byen (på Dowdy, som min elskede savnede morfar nok ville have sagt), se på kvinder, måske inklinere for en enkelt eller 2 og komme sent hjem, så tager de fejl. Ikke denne gang!
Desuden er jeg underlagt et ingensprutijanuar forbud. Det har jeg indtil nu holdt i 10 dage! (ja, ja jeg ved ved godt at der er gået 12 dage, men forbudet blev først endelig fastlagt den 6 januar og der var 2 dage hvor det ik var pålagt!) Jeg har tænkt mig at overholde det så lang tid så muligt. Det er faktisk rart.Og man kan godt hygge sig uden.
Det har dog været nødvendigt at foretage et par re-klassifikationer for at gøre forbudet acceptabelt for alle deltagende! Champagne er blevet klassificeret som læskedrik, Flügel (som er en østrigsk abrikos vodka) er en juice og jägerthe er bare the! (tak til Christian for inspirationen til disse 2) Disse klassifikationer er til at holde ud og med til at jeg og andre kan være med i Østrig uden at virke som AA medlemmer! Endvidere er der nedsat et langsomt arbejdende udvalg som vurderer om single malt whisky, grappa, snaps og ligende kan undtages. De er alle kendt under betegnelsen eau de vie/akvavit/livets vand og med en sådant poetisk navn burde de kunne holdes udenfor. Nogle vil kunne indvende at dermed ligner forbudet et 'ingenølogvinijanuar' og det kan de jo have ret i!
Lav sol over istanbul (tak til Gnags!):
Turen op og nedad Halaskargazi Caddesi (det er hovedgaden i mit kvarter) bød i dag på: Kastanieristermænd, kebabsteder, nøddesælgere, dytten,smukke kvinder med tørklæde, smukke kvinder uden tørklæde i smarte solbriller, stolte mænd i jakkesæt, tiggere, lommetørklædehandler(en stakkels gammel kvinde der solgte dem som det eneste og jeg købte 3 pakker), bilkaos og mere dytteri, skopudsere, minerater og moskéer, friskpressetappelsinoggranatæblesælgere, rundebrødmedhulisælgere, tøj-, smykke-, ure-, isenkram- og mange flere butikker, løse hunde, lottosælgere, den blinde kvinde med keyboardet og så selvfølgelig solen hængende lavt over byen fra en skyfri himmel.
Projektet, ja det er et kapitel i sig selv værdigt. Efter endeløse dage med møder fra 9-20 så kom vi til fredag og der gik det helt op i hat og briller! IBM kom kun en mand til en vigtigt møde, som banken ville have at de kom 2 mand til. Det var dråben, som fik banken til at stoppe al aktivitet lige med det samme! Nu ville banken ikke finde sig i mere sjusk og forsinkelser fra IBM's side. De har forsåvidt ret, men det burde de nok have gjort for 4 måneder siden. Projektet er faktisk nærmest 6 måneder forsiknet pga. IBM's langsomhed og deres egen mangel på ressoucer og overblik og ubeslutsomhed! Heldigvis har vi leveret det vi skulle til tiden og som aftalt, så vi har ryggen fri. Nå, men efter et par timers uro mødtes de igen og nu skulle der planlægges til den store guldmedalje! og det blev der så og nu tror vi alle at vi er tilbage på sporet. Jeg siger bare, lad os nu se!
Men en go ting er der kommet ud af det. Jeg er ikke go til alt med planlægning og møder hvor der bliver talt om alt og intet. Jeg skal have noget konkret at lave og iøvrigt bruge mine (ret gode?!) analytiske evner og store viden om systemet til noget fornuftigt. Jeg troede måske nok at jeg skulle være lidt chefagtig, men det er ik min hylde, så det har jeg skrevet til min chef og det finder vi så nok ud af.
Lige til sidst kan vi afsløre hvem den unge skribent er forelsket i!! Det er Tina Dickow og hendes album 'Count to ten'. Hendes blide udseende og melankoske sange har betaget ham i en hidtil uset grad. Måske kommer han sig over det! Måske er den gensidig?
Det var alt! Hvilket jo sikkert også var nok, vil mange sikkert mene.
Hyg jer, drik kaffe, spis sundt, grin højt, græd kun lidt, elsk meget, smil til både konen, manden, kæresten, x-kæresten, mælkemanden, skraldemanden, læreren, sygeplejersken, buschaufføren, kassedamen
Ha det godt
Jeres udsendte
Abonner på:
Opslag (Atom)
