10.000 meter og WM

ej med jer,
Ja, det er lidt underligt, men nu er jeg på vej tilbage til Japan igen.
Det er ikke med min gode vilje, ja rettelig er det slet ikke med min vilje. Jeg har det alt for i København i nærheden af Sofie og det er et meget stort savn ikke at være i nærheden af min allerbedste støtte, afhængighed og kærlighed.
Men desværre vil mine arbejdsgivere det anderledes. Jeg er dog ikke sikker på at det kan fortsætte sådan her.
Nå, men her sidder jeg i flyet på vej ovre Sibirien i 10.000 meters højde og er logget på som på en almindelig dag på kontoret. Alle omkring sover og det larmer noget, men ellers er det som normalt. Bortset fra naturligvis at jeg ikke plejer at være så højt oppe! Det er meget smart, men også lidt farligt da det jo går ud over min søvn. Men jeg kan jo altid sove når jeg bliver gammel. Her vil nogen nok hæve at jeg så snart skal sove lidt, men bevares det tager jeg med oprejst pande og lukkede øjne!
I dag fik jeg laks med pastinak, rensdyrmedaljon og ost. Meget fin servering på denne flyvning. Undervejs har jeg nydt en New Zealandsk Sauvignon Blanc og en Chianti- Ikke dårligt for en meget højt flyvende restaurant. Kaffe er dog stadig ikke noget at skrive hjem om (det gør jeg jo så netop alligevel).
Ikke mere for nu. Jeg slutter med at glæde jer over at Il Azuro vandt igen og er videre til kvartfinalen og det er vi mange der er glade for.
Ha det godt, hold humøret højt og smil til naboen, kollegaen, konen, manden, købmanden, politimanden, kæresten, stewardessen og piloten
Jeres ærbødigste, højtflyvende søn, svigersøn, ven, kollega
jakob