Kære familie, venner, herskaber, grevskaber og alle de andre skaber..
Ja, ja de der 4 gamle drenge kan bruges til noget endnu....
Så er det nyheder fra den STORE verden igen. Som mange vil vide er jeg på en lille ’bonus’ trip til Istanbul. Jeg havde jo egentlig sagt at jeg ikke ville rejse mere, men det var ment, som i at jeg ikke ville rejse i rotation. Det betyder 3 uger ude og 1 uge hjemme, 3 ude, 1 hjemme og så videre. Det kan oss være 6/1 rotation, som er 6 uger ude, 1 uge hjemme også videre. Kombinations mulighederne er uendelige, men de fleste af dem betyder at man er mere ude end hjemme. Det gider jeg ikke. Men 2 uger ude her og der er fint. Og når nu sommeren er ovre i DK, så er det ikke helt skidt at komme ned til solen og varmen hernede. Men mere om det senere.
Jeg skal, bør, planen var, intensionen var at jeg skulle holde møder med banken om hvilke informationer de har brug for for at kunne lave deres regnskab og hvordan de kan få fat i dem, og om vi overhovedet har informationerne. Men, som sædvanlig er banken/IBM ikke helt klar. De har lavet et dokument, som ikke er færdigt eller for den sags skyld godkendt at ledelsen og vi har holdt et møde! Måske bliver dokumentet opdateret til næste uge, måske ikke, måske holder vi et nyt møde næste uge, måske ikke!! Så hvad laver du så vil den kvikke læser (og det vil jo sige jer alle sammen!) sige, ingenting vil den samme kvikke læser spørge om! Næ, nej svarer jeres forholdsvis kvikke udsendte! Jeg svarer på et par 100 spørgsmål om dagen fra mine onsite kolleger, holder styr på vores test team i Bangalore (eller forsøger derpå), finder områder vi mangler at teste, strukturerer vores analysemetoder og lidt andre småting. Så det er ikke fordi jeg ligger på den lade side, eller bare sidder om læser nyheder eller facebook på nettet! Faktisk er det ret sjovt og givende at være herned og have hele dette kæmpe projekt tæt på. Det giver en anden, bedre forståelse for arbejdet der foregår. Så det er nok ikke sidste gang jeg lige er på 2 uger visit!
Men det er sidste gang jeg bor på hotel Conrad! Det er lækkert 4-5 stjerner hotel og værelserne er store og lyse og der er en lækker bar med terrasse over hele byen og Bosporus og en 25m pool, så det er jo lækkert. MEN, for der er jo altid et men, det ligger ganske langt fra alting. Egentlig ikke langt fra banken, men der er ingen metro, så vi skal tage taxa. Om morgenen er det fint nok, det tager 10m, men om aftenen når vi skal hjem ved 6 tiden så tager det mellem 1t og 1½t og det er jo ikke noget jeg synes er sjovt. Slet ikke når det foregår 30 graders varme og med 15km i time. Samtidig tager det 15m at gå ned til den nærmeste bar og restaurant og 30m at gå op igen! Heller ikke særlig sjovt. Så enten spiser jeg på hotellet og det er dyrt eller også tager jeg en taxa indtil byen og det er oss dyrt. Så jeg er helt sikker på at min (skattefrie) diæter ikke slår til! Men hva det er jo kun 2 uger så jeg overlever nok. Men næste gang skal jeg bo ved metroen, for trafikken er helt ulideligt. Der er helt vildt mange biler og da alle skal hjem kl. 18, så er det kø, kø og kø alle steder fra 18 til 19.30! (jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har fundet på at gå kl. 17.30 i stedet, men nu er jeg jo heller ikke samfundssociolog!)
Nå, men tilbage til poolen. Der tilbragte jeg hele søndagen og det var sku lækkert. Varmen og solen og lidt svømmeture er godt for krop og sind. Eneste lille problem var at jeg glemte nok solcreme i panden eller kasket, så jeg blev en anelse rød og nu (torsdag) er huden ved at falde af! Ikke godt eller kønt! Men så kan jeg jo lærer det.
Den kommende weekend skal jeg derned igen og nu med kasket og sikkert og så lidt i skyggen ind i mellem. Søndag er jeg blevet inviteret på sejltur op ad Bosporus til Sortehavet. Her stopper vi for at bade, spise frokost og hænge ud og så sejler vi tilbage igen. Det glæder jeg mig meget til. Det er sammen med ejeren af min stam restaurant, som har været så venlige. Min anden ven Leyla har inviteret min til Fiskerestaurant, Fodbold og Fødselsdagsfest fredag, så det glæder jeg mig oss til.
Mere om begge arrangementer i næste udgivelse. Det er simpelthen så rart at se dem alle igen og selvom vi ikke har set hinanden i 4 måneder, så er de lige så abne og venlige, som sidst jeg var her.
Aftenerne går, udover hjemtransporten, med fodbold. Kampene viser først kl. 21.45, så jeg kommer lidt sent i seng. Fredags kamp bliver spændende og den skal jeg se ude i byen på bar sammen med de lokale. Det skal nok blive sjovt, især hvis de vinder. Men ellers er det rart at se at Azzurri er kommet tilbage på sporet. Kampen søndag er interessant, da mange af mine kolleger i banken/IBM er fra Spanien! Men det kan jo ikke være nogen tvivl. Med mindre vi igen får en svensk dommer, som ikke kender off-site reglerne eller hvor mange minutter en kamp varer!!
Jeg vil oss lige anbefale en bog eller rettere bøger: Fred Vargas! Hun er fantastisk. Hun skriver om en fransk krimiinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, som en noget anderledes, finurlig, underfundig mand med mange ikke-principper! Han tænker ikke, for så kan han ikke tænke, spild af tid er aldrig spild af tid! Læs dem.
Til sidste skal I da lige ha en opdatering på redaktionen på denne ydmyge, men ordrige skrivelse:
Den gamle redaktør prøver faktisk på at virke mindre 4kantet og bastant i udtalelser og væremåde. Det er en svær øvelse, når man som ham er vant til at se verdenen meget hvidt og sort, men med hjælp fra mange side og lidt træning så skal det nok blive bedre.
Den unge energiske skribent er faldet til ro, og har ikke så travlt med livet og kærligheden. Ikke at han ikke vil det, men mere at det kommer når det kommer. Nogen vil nok sige at han er kommet i fin balance og udstråler vel nærmest lidt godt harmoni og veltilfredshed.
Den yndige sekretær er stadig yndig, og giver de to mænd et godt kvindeligt modspil, så de hele tiden husker at se dem selv og verdenen fra flere sider. God hun er der.
Det var det (og det var rigeligt, vil mange nok sige) og jeg må hellere slutte for nu, det er sent onsdag og jeg skal op snart.
Hyg jer, glæd jer, varm jer, interesser jer, påklæd jer, og ha det i det hele taget fantastisk
Mange hilsner fra jeres udsendte
J
PS.fik den selvfølgelig ikke sendt onsdag, men så kan jeg jo lige nå at fortælle at vejret igen i dag er 30g og solen skinner.
søndag den 27. juli 2008
Konstantinobel
Mine damer og det der er værre..... (tak til L.O.C for lån af citat)
Ja, en af de nye men kvikke læsere gjorde mig opmærksom på det gamle navn på denne, i fordumstid så prægtige by.
Det er så mange storslåede bygning, huse, paladser, men desværre er mange af den i en faldefærdig stand. De burde rives ned, og jeg forstår ikke hvorfor, de ikke er blevet det, for som de står der, udstiller de den manglende storhed og er kun med til vedligeholde, hva Orhan Pumak kalder den indbyggende melankoli hos Istanbüllerne!
De står som store monumenter over en overstået tidslomme, som sorte, rådne stammer i skoven, der ville vælte, hvis ikke det lige var for de tilstødende bygninger, de støtter sig til.
Arbejdet er jo arbejde! Her er ikke så travlt, mine møder bliver ikke til noget, dokumenter jeg skal læse og forstår kommer ikke til tiden og beslutninger der skal tages tages ikke. Så det er jo som det plejer at være. Jeg ved dog snart ikke hvor længe jeg gider denne situation. Måske skulle jeg overveje nyt job, ny branche, nye udfordringer!!! En anden mulighed ville være at blive her og håbe jeg kan få det til at rykke, men jeg tror ikke mit firma har råd til at ha mig hernede hele tiden! Nu må vi se.
Lige lidt sikkerheds info. Der har været visse bekymringer hos enkelte abonnementer om min sikkerhed.
I banken er der masse af vagter. Mange af dem er pistolbevæbnet, hvis der nu skulle være en ansat uden korrekt adgangskort, ukorrekt bundet slips, for nedringet bluse eller bare hvide sokker!! (Egentlig lidt mærkelig at vi mænd skal have slips, skjorte og jakkesæt på, men kvinderne stort set kan have hvad som helst på )bare de altså har noget på). Men de kan komme i nok så anderledes tøj, nedringet, halvvejs gennemsigtig, med skillelinie med øvre buksekant og bluse, med og uden tørklæde, uden at der bliver løftet en finger ((om end der nok bliver set lidt grundigere på nogle af den ovennævnte påklædning!). Måske er reglerne kun for mænd, lavet af mænd til mænd!!) Men med disse vagter sker der intet med mig.
Fejemænd er her også mange af. De fejer gulvene i fast rutefart, som ville gøre enhver HT bus misundelig. Der er marmorgulve over det hele og de er skinnende rene og der er ingen chance ofr at falde over nok så lille et stykke papir. Så heller ingen faldskader kan ramme mig.
Så bare rolig, sikkerheden er i top.
Fra kulturfronter kan der berettes om Køkultur og Morgenmadskulturforskelle
Punkt 1 køkultur
Her er der virkelig tale om noget vi kan lære af. Uanset om det er en bus, dolmus (en anden slags bus) eller elevatoren, så står alle folk pænt på en lige linie og der er ikke der snyder eller noget. Man venter på pænt og går ind i rækkefølge, og naturligvis har kvinder (uanset påklædning) fortrinsret. Det er da rart!
Punkt 2 Morgenmadskulturforskelle
Det er ret sjovt, mens vi er til morgenmadssamling på hotellet, at sidde og betragte de forskellige folkeslag.
Japanerne er høflige, men noget hjælpeløse, og med et konstant forbløffet udtryk
Kinesere er lidt grove og anmassende og det er ikke Emma Gad de har læst i flyet herover. (den er nok heller ikke oversat!)
USA’er er højtråbende, storspisende og forstår ikke altid hvorfor der ikke er peanutbutter og cola på buffeten.
Englænderne er stive, høflig og nærmest usynlige
Danskere er bare storspisende, nærmeste proppende uden nogen forme for pli (Emma Gad er da dansk ikke?)
Sådan kunne jeg blive ved, men det er bare en meget objektive (eller subjektiv) beskrivelse og meget generel, sikkert ikke udtryk for andet end undertegnedes fordomme!
Sidste nyt fra kulturen
Fandt lige den bedste artikel på nettet i de seneste uger:
http://ibyen.dk/restauranter/guide/article345796.ece
I søndags var jeg på bådtur med ejerne af min stamrestaurant (Zuhal og Yildirim). På en større båd sejlede vi, sammen med 24 andre, opad Bosporus til Sortehavet.
Her kastede vi anker i en lille bugt ved en turist by og så var der fri badning i både sol og vand, frisk fisk til frokost og plads til en lille morfar. Efter 5 timer der, sejlede vi hjem igen. Sikke en dejlig søndag med 7 timer på søen med solen, vandet og udsigten som eneste rejsefæller. (men for pokker hvor var det svært at holde sig vågen til den vigtigste EM kamp!! Som min små blå helte (ikke smølferne!) tabte!!!!)
Redaktioner er klar over det er et lavt trick for at holde på folk og se om de læser skrivelse og at vi har prøvet det før!
Men vi prøver lige med en citatquiz:
Hvilken privatdetektiv har sagt denne helt fantastiske sætning: At skuffe mennesker er det eneste jeg er virkelig god til!
Lidt hjælp: Han er nordisk og fornavnet er dyrisk!
Jeg har i øvrigt fået pudset sko af en rigtig skopudsermand. Jeg gør det selv der hjemme, men det er lidt siden og da der på hotellet er en mand ansat til det kunne jeg jo lige så godt få ham til det. Og så blev der pudset sko med grundighed, som min kære savnede morfar ville have været stolt af. (jeg husker klart og tydeligt de mange gange vi stod under trappen og pudsede alle skoene i huset. Morfar med forklæde og lille Jakob med store øjne og store øre og små ben som fulgte enhver bevægelse med klude, creme, børster og efterpudsning og bagefter op til mormor og ha en lille marmelademad skåret ud i stykker! Det var tider!)
De blev super skinnende og det var faktisk balsam for sko (og fødder!). Mange både unge og gamle kunne lære lidt af det. Hva nytter det at tøj, smykker, frisure og krop er smart, hvis skoene er slidte, hullede, snavsede og i en elendig stand! Det er en overset detalje!
Hvilket minder mig om at jeg for et par siden i København stod og ventede på bussen (med den danske jeg-skal-først-ind køkultur og en ældre herre henvendte sig og det da var rart at se at nogen stadig pudsede sko. Rimelig stolt og overrasket var jeg!
Lige til allesidst, hvis der stadig er læsere vågne! Kan jeg oplyse at jeg sidder omgivet af 3 thaikvinder (!, mine kolleger altså) og det er superhyggelig når de taler sammen på thai. Det lyder som elvish, altså det fra Ringenes Herre. Jeg tror ikke det var det Tolkien tænkte på, men sådan lyder. Blødt, pudrende og uden hårde blå bogstaver. Lige til at blive lullet i søvn af. Hvis det altså ikke lige var fordi jeg skulle forsøge at gøre mig fortjent til min løn!
Go nat
Go morgen igen
Mere arbejdsnyt: Mit store US based firma har i deres visdom besluttet at skære voldsomt ned på supporten til mit kære system. Så i går blev alle på mit kontor i KBH fyret! Jeg slap, som en af de få! Men nu kan det blive meget aktuelt at finde et nyt job. Alle mine dejlige kolleger er væk og jeg er nu den eneste BA/Expert og det er jeg ikke sikker på jeg synes er sjovt! Selvom fremtiden ser meget usikker ud, tror jeg ikke at jeg blive fyret, men jeg gider ikke leve med risikoen. Så jeg går i tænkebox når jeg kommer hjem og så må vi jo se. Det er lidt mærkeligt, i fodbold fyrer man træneren hvis det går skidt for holdet, hos mig fyrer man holdet, men beholder træneren!
Ha det rigtig godt alle sammen, pas på jer, husk at smile til mindst en ukendt mand/kvinde i dag
Jeg tager noget sol og varme med hjem, der er for meget hernede alligevel
Jeres udsendte
J
Ja, en af de nye men kvikke læsere gjorde mig opmærksom på det gamle navn på denne, i fordumstid så prægtige by.
Det er så mange storslåede bygning, huse, paladser, men desværre er mange af den i en faldefærdig stand. De burde rives ned, og jeg forstår ikke hvorfor, de ikke er blevet det, for som de står der, udstiller de den manglende storhed og er kun med til vedligeholde, hva Orhan Pumak kalder den indbyggende melankoli hos Istanbüllerne!
De står som store monumenter over en overstået tidslomme, som sorte, rådne stammer i skoven, der ville vælte, hvis ikke det lige var for de tilstødende bygninger, de støtter sig til.
Arbejdet er jo arbejde! Her er ikke så travlt, mine møder bliver ikke til noget, dokumenter jeg skal læse og forstår kommer ikke til tiden og beslutninger der skal tages tages ikke. Så det er jo som det plejer at være. Jeg ved dog snart ikke hvor længe jeg gider denne situation. Måske skulle jeg overveje nyt job, ny branche, nye udfordringer!!! En anden mulighed ville være at blive her og håbe jeg kan få det til at rykke, men jeg tror ikke mit firma har råd til at ha mig hernede hele tiden! Nu må vi se.
Lige lidt sikkerheds info. Der har været visse bekymringer hos enkelte abonnementer om min sikkerhed.
I banken er der masse af vagter. Mange af dem er pistolbevæbnet, hvis der nu skulle være en ansat uden korrekt adgangskort, ukorrekt bundet slips, for nedringet bluse eller bare hvide sokker!! (Egentlig lidt mærkelig at vi mænd skal have slips, skjorte og jakkesæt på, men kvinderne stort set kan have hvad som helst på )bare de altså har noget på). Men de kan komme i nok så anderledes tøj, nedringet, halvvejs gennemsigtig, med skillelinie med øvre buksekant og bluse, med og uden tørklæde, uden at der bliver løftet en finger ((om end der nok bliver set lidt grundigere på nogle af den ovennævnte påklædning!). Måske er reglerne kun for mænd, lavet af mænd til mænd!!) Men med disse vagter sker der intet med mig.
Fejemænd er her også mange af. De fejer gulvene i fast rutefart, som ville gøre enhver HT bus misundelig. Der er marmorgulve over det hele og de er skinnende rene og der er ingen chance ofr at falde over nok så lille et stykke papir. Så heller ingen faldskader kan ramme mig.
Så bare rolig, sikkerheden er i top.
Fra kulturfronter kan der berettes om Køkultur og Morgenmadskulturforskelle
Punkt 1 køkultur
Her er der virkelig tale om noget vi kan lære af. Uanset om det er en bus, dolmus (en anden slags bus) eller elevatoren, så står alle folk pænt på en lige linie og der er ikke der snyder eller noget. Man venter på pænt og går ind i rækkefølge, og naturligvis har kvinder (uanset påklædning) fortrinsret. Det er da rart!
Punkt 2 Morgenmadskulturforskelle
Det er ret sjovt, mens vi er til morgenmadssamling på hotellet, at sidde og betragte de forskellige folkeslag.
Japanerne er høflige, men noget hjælpeløse, og med et konstant forbløffet udtryk
Kinesere er lidt grove og anmassende og det er ikke Emma Gad de har læst i flyet herover. (den er nok heller ikke oversat!)
USA’er er højtråbende, storspisende og forstår ikke altid hvorfor der ikke er peanutbutter og cola på buffeten.
Englænderne er stive, høflig og nærmest usynlige
Danskere er bare storspisende, nærmeste proppende uden nogen forme for pli (Emma Gad er da dansk ikke?)
Sådan kunne jeg blive ved, men det er bare en meget objektive (eller subjektiv) beskrivelse og meget generel, sikkert ikke udtryk for andet end undertegnedes fordomme!
Sidste nyt fra kulturen
Fandt lige den bedste artikel på nettet i de seneste uger:
http://ibyen.dk/restauranter/guide/article345796.ece
I søndags var jeg på bådtur med ejerne af min stamrestaurant (Zuhal og Yildirim). På en større båd sejlede vi, sammen med 24 andre, opad Bosporus til Sortehavet.
Her kastede vi anker i en lille bugt ved en turist by og så var der fri badning i både sol og vand, frisk fisk til frokost og plads til en lille morfar. Efter 5 timer der, sejlede vi hjem igen. Sikke en dejlig søndag med 7 timer på søen med solen, vandet og udsigten som eneste rejsefæller. (men for pokker hvor var det svært at holde sig vågen til den vigtigste EM kamp!! Som min små blå helte (ikke smølferne!) tabte!!!!)
Redaktioner er klar over det er et lavt trick for at holde på folk og se om de læser skrivelse og at vi har prøvet det før!
Men vi prøver lige med en citatquiz:
Hvilken privatdetektiv har sagt denne helt fantastiske sætning: At skuffe mennesker er det eneste jeg er virkelig god til!
Lidt hjælp: Han er nordisk og fornavnet er dyrisk!
Jeg har i øvrigt fået pudset sko af en rigtig skopudsermand. Jeg gør det selv der hjemme, men det er lidt siden og da der på hotellet er en mand ansat til det kunne jeg jo lige så godt få ham til det. Og så blev der pudset sko med grundighed, som min kære savnede morfar ville have været stolt af. (jeg husker klart og tydeligt de mange gange vi stod under trappen og pudsede alle skoene i huset. Morfar med forklæde og lille Jakob med store øjne og store øre og små ben som fulgte enhver bevægelse med klude, creme, børster og efterpudsning og bagefter op til mormor og ha en lille marmelademad skåret ud i stykker! Det var tider!)
De blev super skinnende og det var faktisk balsam for sko (og fødder!). Mange både unge og gamle kunne lære lidt af det. Hva nytter det at tøj, smykker, frisure og krop er smart, hvis skoene er slidte, hullede, snavsede og i en elendig stand! Det er en overset detalje!
Hvilket minder mig om at jeg for et par siden i København stod og ventede på bussen (med den danske jeg-skal-først-ind køkultur og en ældre herre henvendte sig og det da var rart at se at nogen stadig pudsede sko. Rimelig stolt og overrasket var jeg!
Lige til allesidst, hvis der stadig er læsere vågne! Kan jeg oplyse at jeg sidder omgivet af 3 thaikvinder (!, mine kolleger altså) og det er superhyggelig når de taler sammen på thai. Det lyder som elvish, altså det fra Ringenes Herre. Jeg tror ikke det var det Tolkien tænkte på, men sådan lyder. Blødt, pudrende og uden hårde blå bogstaver. Lige til at blive lullet i søvn af. Hvis det altså ikke lige var fordi jeg skulle forsøge at gøre mig fortjent til min løn!
Go nat
Go morgen igen
Mere arbejdsnyt: Mit store US based firma har i deres visdom besluttet at skære voldsomt ned på supporten til mit kære system. Så i går blev alle på mit kontor i KBH fyret! Jeg slap, som en af de få! Men nu kan det blive meget aktuelt at finde et nyt job. Alle mine dejlige kolleger er væk og jeg er nu den eneste BA/Expert og det er jeg ikke sikker på jeg synes er sjovt! Selvom fremtiden ser meget usikker ud, tror jeg ikke at jeg blive fyret, men jeg gider ikke leve med risikoen. Så jeg går i tænkebox når jeg kommer hjem og så må vi jo se. Det er lidt mærkeligt, i fodbold fyrer man træneren hvis det går skidt for holdet, hos mig fyrer man holdet, men beholder træneren!
Ha det rigtig godt alle sammen, pas på jer, husk at smile til mindst en ukendt mand/kvinde i dag
Jeg tager noget sol og varme med hjem, der er for meget hernede alligevel
Jeres udsendte
J
Abonner på:
Opslag (Atom)
