Kære familie, venner, herskaber, grevskaber og alle de andre skaber..
Ja, ja de der 4 gamle drenge kan bruges til noget endnu....
Så er det nyheder fra den STORE verden igen. Som mange vil vide er jeg på en lille ’bonus’ trip til Istanbul. Jeg havde jo egentlig sagt at jeg ikke ville rejse mere, men det var ment, som i at jeg ikke ville rejse i rotation. Det betyder 3 uger ude og 1 uge hjemme, 3 ude, 1 hjemme og så videre. Det kan oss være 6/1 rotation, som er 6 uger ude, 1 uge hjemme også videre. Kombinations mulighederne er uendelige, men de fleste af dem betyder at man er mere ude end hjemme. Det gider jeg ikke. Men 2 uger ude her og der er fint. Og når nu sommeren er ovre i DK, så er det ikke helt skidt at komme ned til solen og varmen hernede. Men mere om det senere.
Jeg skal, bør, planen var, intensionen var at jeg skulle holde møder med banken om hvilke informationer de har brug for for at kunne lave deres regnskab og hvordan de kan få fat i dem, og om vi overhovedet har informationerne. Men, som sædvanlig er banken/IBM ikke helt klar. De har lavet et dokument, som ikke er færdigt eller for den sags skyld godkendt at ledelsen og vi har holdt et møde! Måske bliver dokumentet opdateret til næste uge, måske ikke, måske holder vi et nyt møde næste uge, måske ikke!! Så hvad laver du så vil den kvikke læser (og det vil jo sige jer alle sammen!) sige, ingenting vil den samme kvikke læser spørge om! Næ, nej svarer jeres forholdsvis kvikke udsendte! Jeg svarer på et par 100 spørgsmål om dagen fra mine onsite kolleger, holder styr på vores test team i Bangalore (eller forsøger derpå), finder områder vi mangler at teste, strukturerer vores analysemetoder og lidt andre småting. Så det er ikke fordi jeg ligger på den lade side, eller bare sidder om læser nyheder eller facebook på nettet! Faktisk er det ret sjovt og givende at være herned og have hele dette kæmpe projekt tæt på. Det giver en anden, bedre forståelse for arbejdet der foregår. Så det er nok ikke sidste gang jeg lige er på 2 uger visit!
Men det er sidste gang jeg bor på hotel Conrad! Det er lækkert 4-5 stjerner hotel og værelserne er store og lyse og der er en lækker bar med terrasse over hele byen og Bosporus og en 25m pool, så det er jo lækkert. MEN, for der er jo altid et men, det ligger ganske langt fra alting. Egentlig ikke langt fra banken, men der er ingen metro, så vi skal tage taxa. Om morgenen er det fint nok, det tager 10m, men om aftenen når vi skal hjem ved 6 tiden så tager det mellem 1t og 1½t og det er jo ikke noget jeg synes er sjovt. Slet ikke når det foregår 30 graders varme og med 15km i time. Samtidig tager det 15m at gå ned til den nærmeste bar og restaurant og 30m at gå op igen! Heller ikke særlig sjovt. Så enten spiser jeg på hotellet og det er dyrt eller også tager jeg en taxa indtil byen og det er oss dyrt. Så jeg er helt sikker på at min (skattefrie) diæter ikke slår til! Men hva det er jo kun 2 uger så jeg overlever nok. Men næste gang skal jeg bo ved metroen, for trafikken er helt ulideligt. Der er helt vildt mange biler og da alle skal hjem kl. 18, så er det kø, kø og kø alle steder fra 18 til 19.30! (jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har fundet på at gå kl. 17.30 i stedet, men nu er jeg jo heller ikke samfundssociolog!)
Nå, men tilbage til poolen. Der tilbragte jeg hele søndagen og det var sku lækkert. Varmen og solen og lidt svømmeture er godt for krop og sind. Eneste lille problem var at jeg glemte nok solcreme i panden eller kasket, så jeg blev en anelse rød og nu (torsdag) er huden ved at falde af! Ikke godt eller kønt! Men så kan jeg jo lærer det.
Den kommende weekend skal jeg derned igen og nu med kasket og sikkert og så lidt i skyggen ind i mellem. Søndag er jeg blevet inviteret på sejltur op ad Bosporus til Sortehavet. Her stopper vi for at bade, spise frokost og hænge ud og så sejler vi tilbage igen. Det glæder jeg mig meget til. Det er sammen med ejeren af min stam restaurant, som har været så venlige. Min anden ven Leyla har inviteret min til Fiskerestaurant, Fodbold og Fødselsdagsfest fredag, så det glæder jeg mig oss til.
Mere om begge arrangementer i næste udgivelse. Det er simpelthen så rart at se dem alle igen og selvom vi ikke har set hinanden i 4 måneder, så er de lige så abne og venlige, som sidst jeg var her.
Aftenerne går, udover hjemtransporten, med fodbold. Kampene viser først kl. 21.45, så jeg kommer lidt sent i seng. Fredags kamp bliver spændende og den skal jeg se ude i byen på bar sammen med de lokale. Det skal nok blive sjovt, især hvis de vinder. Men ellers er det rart at se at Azzurri er kommet tilbage på sporet. Kampen søndag er interessant, da mange af mine kolleger i banken/IBM er fra Spanien! Men det kan jo ikke være nogen tvivl. Med mindre vi igen får en svensk dommer, som ikke kender off-site reglerne eller hvor mange minutter en kamp varer!!
Jeg vil oss lige anbefale en bog eller rettere bøger: Fred Vargas! Hun er fantastisk. Hun skriver om en fransk krimiinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, som en noget anderledes, finurlig, underfundig mand med mange ikke-principper! Han tænker ikke, for så kan han ikke tænke, spild af tid er aldrig spild af tid! Læs dem.
Til sidste skal I da lige ha en opdatering på redaktionen på denne ydmyge, men ordrige skrivelse:
Den gamle redaktør prøver faktisk på at virke mindre 4kantet og bastant i udtalelser og væremåde. Det er en svær øvelse, når man som ham er vant til at se verdenen meget hvidt og sort, men med hjælp fra mange side og lidt træning så skal det nok blive bedre.
Den unge energiske skribent er faldet til ro, og har ikke så travlt med livet og kærligheden. Ikke at han ikke vil det, men mere at det kommer når det kommer. Nogen vil nok sige at han er kommet i fin balance og udstråler vel nærmest lidt godt harmoni og veltilfredshed.
Den yndige sekretær er stadig yndig, og giver de to mænd et godt kvindeligt modspil, så de hele tiden husker at se dem selv og verdenen fra flere sider. God hun er der.
Det var det (og det var rigeligt, vil mange nok sige) og jeg må hellere slutte for nu, det er sent onsdag og jeg skal op snart.
Hyg jer, glæd jer, varm jer, interesser jer, påklæd jer, og ha det i det hele taget fantastisk
Mange hilsner fra jeres udsendte
J
PS.fik den selvfølgelig ikke sendt onsdag, men så kan jeg jo lige nå at fortælle at vejret igen i dag er 30g og solen skinner.
søndag den 27. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar