Del 1
Vi skriver 10. august det herrens år 2008 og faren og sønnen (den ældste, ikke fordi alderen har en betydning andet end for rækkefølgen) har sat hinanden stævne i det nordjyske.
Ideen til mødet er ret simple. Sønnen har ikke været på besøg i lang, lang tid og faren har, mere eller mindre indirekte, antydet at nu er det snart betids. Hvilket sønnen på ingen måder er uenig i. Men anledningen, timingen og formålet skal lige været passende. Det er det så denne søndag midt i august, eller rettere en tredje del inde i august.
Sønnen vil gerne holde ferie og det helst i Løkken, så Vesterhavet kan benyttes, beskues og nydes. Så han arrangerer med faren at de skal besøge den gamle fiskerby.
Nu er der ikke så meget der fiskes i byen længere. På stranden ved molen står der ganske vist 3 fiskerbåde, men ordet står skal tages ret alvorligt. For de står der bare og ligner det de er, fiskekuttere på førtidspension. Om de får statens støtte eller tilskud fra EU kassen er uvist, men der bliver ikke landet mange fisk fra de både. Faktisk foregår det meste fiskeri på byens værtshuse, kroer og diskoteker, hvor de forskellige køn, unge som gamle, fisker efter kærester, one-nights, x’er, tidsfordriv, morskab, fuldskab, galskab eller hvad der nu personligt foretrækkes.
Friske fisk, altså dem fra havet, kan købes ved Super’kvartini’Brugsen fra en dertil indrettet salgsvogn udenfor! Der er ingen fiskebutikker i byen og det er jo egentlig lidt besynderligt med havet lige udenfor døren. Men måske er det bare en afspejling af resten af landet. Fisk er ikke noget vi spiser med mindre det er pakket ind i karry, løg, æg og masser af snaps eller pakket ind i godt lag panering og remoluderlade (ikke at forveksle med en remoladeluder!), eller den moderne japanske version med ris, øl, wasabi og saké!
Fisk eller ej! (frit efter Tommy S) Byen er fin (frit efter Lasse og Mathilde)
Udenom byen er der bygget med en hast der vil få Kurt Thorsen og Jan Bonde til at blegne. Nye ferielejligheder, feriehuse, feriehytter er skudt op over alt. Noget pænt er det blevet til, men der er også et par mindre heldige pist og hist. Men heldigvis er den indre by kerne intakt. Det vil sige nogenlunde sådan som sønnen kan huske den. Der er sket forandringer, men det er gjort med rimelig nænsom hånd og byen er hyglig.
Planen er at mødes hos faren til frokost og så tage rutebil 71 derop. Planen bliver holdt til punkt og prikke og kl. 15:15 står de 2 generationer af rutebilsbussen og ser sig omkring. De bevæger langsomt, observerende gennem byen for at finde hotel Klitbakken, hvor er bestilt værelser. Hotellet er primært valgt, da det er et hotel. De øvrige hoteller er ikke hoteller med værelser, men hoteller med lejligheder. Det vil sige man kan bo en hel familie med indtil flere rum. Og det er ikke hvad der er behov for hos de 2. Nøglerne udleveres på den lokale bodega, hvor de lokale (deraf navnet) fordriver tiden med håndbajere og uveksling af ord, som dækker lige lidt over ligegyldigheder, anekdoter og småvittigheder, som man helt sikker skulle have været der for at synes at de er sjove. Hotellet kunne godt trænge til en kærlig hånd eller 22. Gulvtæppet er fra EGE tæppers første produktionsår og det er muligt at se enkelte af gulvbrædderne i gennem. Sorte rammer på væggene indikerer at der har hængt kunst der, men nu viser rammen bare at væggen har været hvid en gang! Men værelserne fejler ikke noget. Dobbeltseng, skab, bord, stol, lampe, baderen og indtil flere lyse- og stik kontakter der virker. Lige bortset fra af sengen i det ene værelse minder om en hængekøje, men knirker som en gammel hest.
Efter lidt udpakning på hver sit værelse mødes de 2 igen og bevæger sig ud i Løkken og omegn bevæbnet med godt humør, badetøj og masser, masser af ord. Faktisk er det lidt utroligt så mange ord der vil blive udvekslet. Men her skal man huske på at det er første gang at de bare er er de 2 og ingen ægtefæller, kærester, brødre, søstre, børn eller andre personager til at distrahere! Ikke fordi det er uhyggeligt at være sammen med de nævnte, men muligheden for at komme i dybden er stor når man kun er 2!
Her er en opremsning af emnerne:
OL og menneskerettigheder
Sønnen vil boykotte alle udsendelser som sin egen protest aktion, mens faren maner til besindighed og siger at dialog skal fortsættelse og at det ikke er godt at provokere 1.1 mia kinøjser! Siden har sønnen da oss set noget af det, men han forstår stadig ikke hvorfor brydning, dressur og synkron-udspring skulle være interessant hver 4. år, når det ikke er det i den mellemliggende periode (som jo egentligt er olympen!)
Tyrkiet, censur, terror
Egentlig bare en forlængelse af ovennævnte emne, bare et andet land, der oss har sine udfordringer med rettighederne for folk, terror bomber og censur.
Gåturen gik mod Furreby for at se morfar og mormor gamle sommerhus på Bjergbakken 23. Grunden ligner sig selv, men huset er helt nyt. Ikke så hygligt og de nævnte bedsteforældre manglede jo lige som oss.
Efter således at have besigtiget den morfædrende gård er det tid til bad i Vesterhavet. Vandet er lige nøjagtigt så dejligt og friskt som forventet. Blødt, salt, brusende og altomfattende. Fantastisk! Bare man kunne benytte det badekar hver dag!
Så er det kaffetid på Cafe Frandsen på Torvet. Og ordene fylder flittigt igen.
Nye emner:
Den demokratiske union
Faren nævner at der skulle være en union for alle lande, der er et demokrati eller ønsker at være det til erstatning for FN. Sønnen er helt enig. Men hvordan starter man sådan en? Det er vel ikke nok at oprette en gruppe på facebook!
Cyklist, Bilister, Fodgængere, regler og love, og mig og kun mig samfundet
Et meget stort emne som kan koges ned til at samfundet er blevet så mig fokuseret:
JEG må køre lige så hurtigt, som JEG har lyst
JEG kører på fortovet, hvis det passer MIG
JEG behøver ikke smide min pizzabakke i skraldespanden, fordi JEG ikke gider
Faren er en anelse mere konservativ og mener at alle regler skal overholdes, uanset hvad, mens sønnen godt kan acceptere at enkelte regler (som cykling i forgængerfelter) kan brydes. Naturligvis under stor respekt for alle de andre.
Sønnen er også klar til at gøre noget ved. Som for eksempel at vise overskud og smide pizzabakken i skraldespanden som JEG ikke gad gøre. Dette alene for at vise at omverdenen at det kan lade sige gør at opføre sig pænt. Faren er lidt mere tvivlende om det hjælper, men har ikke umiddelbart et bedre alternativ. Det hele skyldes i øvrigt 68 generations opdragelse (eller mangel på sammen) af deres børn!
Efter mange mange ord er det tid lidt mad.
Valget falder på byens fiskerestaurant og det viser sig hurtigt at være en go ide. Fiskesuppen og søtungen er superlækre og bliver indtaget sammen med en øl til den ældre generation, mens den yngre nyder en ½flaske Trimbach fra Alsace (ja ja ok, 2 ½ flasker blev det vist til, men fordi det var hygligt!).
Snakken handlede mest om forholdet til kvinder, forelskelse (og forsvunden forelskelse), skilsmisse og de udfordringer de modsatte køn kan stille os overfor.
Historien om den første skilsmisse, kampen om søsteren, morfaren og faren tur til KBH og Natalie Linds indblanding var ukendt for sønnen. Og lærerigt for samme!
Kl 22.00 er det slut med ord, mad og vin og begge trækker sig tilbage.
Kl 8.00 er faren til morgenmad, mens sønnen lige skal i vandet inden havregrynene. Vandet er om muligt endnu bedre end dagen før og frisk og glad arrivere sønnen til morgenbordet. Der er det nødvendige, uden at det er ekstravagant!
Efter kaffen bytter de værelser, for at undgå hængekøjen. Så er der tid til en ny traver. Denne gang ud af molen med en frisk vind og bølger. Der bliver taget billeder, både portrætter og gruppebilleder. De er vedlagt nederst.
Kl. 10 er rutebil nr 71 klar til afgang med faren indenbords og sønnen stående med det hvide lommetørklæde til afsked efter 22 timer i godt selskab med gode ord, meninger og holdning i baghovedet.
Del 2
Hva skulle sønnen nu lave? Mutter og fatters alene i sin elskede barndomssommerby?
Vejret var ok, så en gåtur langs stranden til Nr. Lyngby var på skemaet og af sted det gik. Godt nok i klipklapper, men hva det var jo bare strandsand under fussene. L.O.C i ørerne og af sted det går. Vejret trækker lidt sammen men først i Nr. Lyngby kommer regnen. Men det er smådråber og sønnen benytter lejligheden til at se på de nedadskræntenstrædne eller på vej den vej huse, kirkegården og den gamle købmand, nu med internet cafe!. Af en eller anden grund vælger sønnen at gå hjem ad vejen i stedet for stranden. Det skulle vise sig at blive fatal beslutning, altså ikke så fatal, men alligevel. Fordi halvvejs kommer regnen og nu er det ikke bare smådråber, men en skylle af Noah’ ard dimensioner. Det væltede ned og det blev ved og ved og nu er paraply, regnfrakke og sydvest eller nordøst ikke en del af standardudstyret, så sønnen blev våd. Våd som i gennemblødt, våd som i vand hvor der burde være tøj, våd som i en uopvræden karklud! Det eneste der var tørt var Iphonen. Og så til det fatale! Klipklapperne blev glatte. Så nu var det enten bare tæer på asfalt eller krampagtigtsammenpresset tæer om klipklapperstroppen. Det er ikke det mest behagelige, men det går. Især godt hjulpet af Dan Turéll i ørene, smil på læben, højt humør og en stigende sult! 3 timer er afgang er der ankomst. Tøj skifte, og her er det at det går op for den unge mand at der kun er medbragt en langærmet trøje og nu er den jo våd. Så udover at købe lidt frokost skal der købes en ny så varmen kan holdes.
Efter frokost og trøjeindkøb og bålsjerindkøb er der retur til hotellet til en lille morfar.
Efter den er vejret klaret op og sønnen sidder 2 time i bar maven på altanen og læser.
Så er det tid til en eftermiddagsøl på torvet og derefter er det fiskerestauranten igen. Det bliver en dejlig aften med tid til eftertanke, creme bruleé, og den fortræffelige hvidvin. Lettere beruset af vinen og livet går sønnen en aftentur på stranden og kan se solen går ned i en sæk, som betyder at den står op i bæk, som betyder at det bliver regn i morgen. Og med denne vejrmeteorologiske erindring går dagen på hæld.
Næste skinner solen og det er tid til morgenbadning, morgenmad og morgenkaffe. Resten af dagen går meget stille mest fordi fusserne er ømme, trætte og ødelagte af gårsdagens gåtur. Under morgenkaffen på torvet kan der høres vendelbomål. Det tøz a in betyder det synes jeg ikke, men det skal man nok næsten være indfødt for at forstå, eller have tilbragt meget lang tid der, som sønnen jo har. Baldret betyder i øvrigt smadret!
En lille gåtur bliver det til. Faktisk en lille opdagelsesrejse. Turen gik til Jomfrubakkerne, som ligger i den sydlige del af byen bag svømmehallen. Det er et klassisk sommerhus område, med de dejligste sommerhuse. Ret lækkert område med go plads om husene, tæt ved byen og kun 200 meter til vandet. Midt på Jomfruens bakker ringer bolighuset og pludselig er sønnen en lækker gyngestol rigere. Her er den:
Således gyngestolberiget og stadig med smil på læberne og ømme fødder er det tilbage til frokost og læsning på hotellet og nu kommer den bæk som sol skulle have stået op i. Eller på dansk det regner og regner.
Efter behørigt læsning, afslapning og sovning er der tid for eftermiddagsøl og middag. Denne gang på byens steak restaurant med en sydAfrikansk rødvin (Boshendal), som var en hel del bedre en bøffen! Efter en tur på stranden og en gonatøl på Frandsen, så er det gonat.
Onsdag og det regner og beslutningen skal tages. Bliver og hænge ud i Løkken eller ringe til faren og hænge ud hos ham og familien. Ret nem beslutning!
Del 3
Med rutebilen ankommer sønnen tilbage til storbyen, hvis man altså kan kalde Lindholm (og med den Nørresundby og Ålborg) for det. Faren og lillebror 3 er hjemme og de leger og snakker og hygger alle 3. Senere kommer lillebror 2 og børnenes mor hjem og der er frokost mere snak og hygge. Meget rart at være ’hjemme’ og kunne få en bid af hverdagen hos familien. Men familie idyllen vare jo ikke evigt og kl. 6 er der hjem til storbyen, hvis man altså kan kalde København for det. Hjemme er godt men familie samværet har været godt. Det er en go familie og på trods af fraværet af nærværet så er det tydeligt at følelser og tænker og ’blodets bånd’ er intakt. Tak.
mandag den 25. august 2008
mandag den 4. august 2008
Hej og ohøj
Kære søulke, havtasker, pirater og piratinder,
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)
Nå tilbage til ordene!
I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???
Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!
En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.
Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!
Det var bare det!
Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)
Nå tilbage til ordene!
I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???
Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!
En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.
Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!
Det var bare det!
Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig
søndag den 3. august 2008
Tilbage i Japan og min nye lejlighed
Kære abonnent, læser, medkigger, forældre, bror, søster, onkel, tante og venner
Så er jeg tilbage i ...... Istanbul og ikke Japan. Men man skulle næste tro at det var Japan.
Jeg er omgivet af japanske ting!
1. Jeg boede på et nyt hotel, som hed Nippon. Det er jo det japanske navn for Japan. Jeg ved ikke helt hvorfor hotellet har valgt det navn. Altså andet end for at tiltrække de mange japanske turister der kommer til byen. Der var ikke meget japansk over selv hotellet. Det mest japanske var faktisk at håndvasken i baderen var monteret i knæhøjde og at stolene i restauranten kunne bruges både på rød og grøn stue i en hvilken som helst børnehave i Kolding, Lemvig eller Næstved.
2. IBM Japan har oss folk herovre og jeg ude at spise med en af dem i fredags. Altså ikk kun med ham, men med mine kolleger til en fødselsdagsmiddag. Ta, ja det hedder hun er rettere det er hendes kaldenavn. Egentlig hedder hun Angkana Kunakornporamut, med det er jo noget langt lige at råbe ud af vinduet når maden er klar, hvis man altså gør noget sådant i Thailand, hvor hun er fra, fyldte 29 år. Og hun havde inviteret Kamiki-san og han er en fornøjelig fætter. Faktisk meget lidt japansk han snakker og snakker og er på ingen måde tilbageholdende eller sky, som andre. Han fortalte blandt andet at han er blevet ret vild med den lokale øl Efes. Så glad så han tog 15 dåser med hjem sidst som den eneste souvenir til sin kone og datter! En på alle måder munter fætter.
3. Jeg er flyttet fra mit Nippon hotel og bor nu en min egen lejlighed lige Taksim square. Vi har 6 lejligheder her og en af dem var ledig og så kunne jeg jo lige så godt flytte og spare hotelpengene. Min lejlighed hedder Miyako! Den er japansk inspireret og har skydedøre og japanske tegn på sofaen. Heldigvis er alt placeret i en brugervenlig højde som deres udsendte! Men det er en lækker lejlighed med alt havde jeg skal bruge. Hvilket ikke er ret meget. Men det er en service lejlighed med et lille køkken (hvilket jeg ikke bruger, ud over køleskabet og vasken og elkogekandekedlen), sofa (som jeg bruger som garderobeskab), tv (som jeg ikke gider tænde, da der jo ikke er EM i fodbold! (Hov lad mig lige ønske teløk til Spanien. Når det nu ikke kunne være mine blå venner! Enkelte kolleger og venner har påpeget at det var godt at det ikke var Italien, der vandt da de jo spiller jo kedeligt. Sikke noget sludder! Det hedder resultat orienteret og taktisk overlegent!) og en stor seng, som jeg bruger fuldt ud. Der bliver gjort rent og skiftet sengetøj og håndklæder hver dag og den ligger 2m fra metroen. Så ret godt. Jeg tror faktisk at jeg kunne bo her i en længere periode.
Hvad er nu det for noget, vil nogle nok tænke!! Men ja, jeg går og overvejer om jeg skulle tilbyde at være hernede i 3 måneder i træk. Det kunne projektet nok have godt af og jeg ville nok godt kunne holde det ud også. Og hvis det kunne være i september, oktober og november, som jo ikke er de mest spændende måneder, så ville det være fint. En af betingelserne ville være at jeg kunne bo i den her lejlighed i alle 3 måneder. Og den er stor til at I kan komme på besøg, altså ikke alle sammen på samme tidspunkt! Men ro på nu, det er kun tanker og jeg ved ikke med mig selv endnu. I skal blive holdt orienteret.
Nå det var en længere historie om det japanske!
Nu til noget helt andet (som de sagde i DR Provinsafdelingen i min ungdom!)
Her er lige en overskrift fra min netavis:
Jeg forstår ikke helt hvorfor tyvene mon gør. Det gør jo ligesom ikke deres job nemmere. Så måske skulle de hellere tie stille.
Men nu er det måske kun århusianske tyve der gør. Hva ved jeg!
Hvorfor er det så jeg er hernede denne gang?
Jo, banken er pludselig kommet i sving og det skal fart over feltet. Så tirsdag 17.30, da jeg lige var kommet op at badet, havnebadet altså, ringede Steve (en af mine mange projektledere) og spurgte hvor hurtig jeg kunne komme til Istanbul. I morgen svarere jeg og tilføjede at jeg skulle være tilbage fredag den 8.8.08! Det er i orden sagde han (nej, det sagde han ikke for han er amerikaner og taler ikke dansk, men jeg oversatte for læsevenligheden skyld). Så onsdag sad jeg (igen) i flyveren på vej herned. Banken er pludselig gået i selvsving og gået direkte til fase 2 og nu kan det ikke gå hurtigt nok. Så jeg er hernede for at få kravspecifikationer til deres nye opsparingsprodukt og det er nemmere når jeg er her og kan tale med bankfolkene hele tiden. Og gør (altså ikke ligesom tyvene!) jeg så. Og det lykkedes i sidste at gennemgå det nye produkt fra a-z og finde nye krav til vores system. Det er godt for det betyde arbejde og arbejde betyder penge i kassen og penge i kassen betyder løn til deres udsendte! Næste uge skal så bruges på at få styr på de små detaljer i kravene. Hvordan skal det der rentebeløb rundes af? Hvordan skal der ske, hvis kunden vil betale på en ikke bankdag, må kunden betale mindre end minimumsbeløbet, hvis nu kunder er en VIP kunde? Sådan er min verden.
Nå, men en del af aftalen er oss at jeg skal flyve hjem på fredag. (så bare rolig mor, jeg kommer til Århus i løbet af eftermiddagen!).
Men det er rart at være her og det er rart at lave noget at lave i alle 8-10 timers arbejdsdag! Til en forandring!
Der er bud efter at få mig herned igen så hurtigt som muligt, men jeg skal lige have styr på kalenderen.
Weekenden har været den rene afslapning og mini-ferie:
Lørdag morgen tog jeg, sammen med en af mine tyrkiske venner (Leyla) bussen til stranden oppe nord på ved Sortehavet (som stadigvæk ikke er sort). Lækker strand, med masser af plads og super sand og endnu bedre vand. Faktisk var det nærmest vesterhavs, Løkkenagtigt med store, krappe bølger som jeg kunne boltre mig i. Jeg blev ligesom 12 år og 3 måneder igen og var i vandet flere gange og flød rundt med bølgerne og morede mig. Leyla var ikke helt så pjattet med dem, men hun har jo heller ikke været i Løkken. Her er lige et link: http://www.solarbeach.org/icerik.asp?s=icerik&id=15
Hjemme kl 19 godt brun og kun lidt rød. Faktisk er det utroligt at jeg er blevet så brun, når jeg nu ikke har holdt ferie. Men hele forsiden (af mig) er mørkebrun, mens ryggen er rimelig bleg, da jeg jo ikke ka smøre solcreme der!
Så tog vi på lækker restaurant og spiste med den smukkeste udsigt til boporus or marmara havet og så kom vi til at holde Black Russian (BR er nok den mest enkle drink med vodka og kahula) fest! Og pludselig var kl ½4 og jeg måtte hjem i den nye lejlighed. Træt, mæt, solbrun, lettere overrislet og glad.
Vågende lidt sent, spiste selv lavet morgenmad, arbejde lidt, netsurfede, læst nyheder, tjekkede Facebook og hørte musik. Kl 13 bankede min thai nabo på døren og spurgte om jeg ville have frokost. De, altså thai folkene, have lige lavet lidt mad, så der var thai suppe, kylling, kål og omelet og ris. Altså hjemmelavet og varmt og stærkt som maden nu er i Thailand. Fantastisk. De er så søde og venlige og jeg ved ikke hvordan jeg kan betale tilbage. En gang pasta med kødsovs er måske ikke lige sagen, selvom den er go!
Men selvom jeg fik meget sol i går tog jeg alligevel ud til mere. Denne gang til en flydende pool, som ligger midt ude i Bosporus. Kæmpe pool med masser af madrasser, restauranter, bar, tjenere og lækre folk. Det er mest et sted for de unge, rige og smarte og jeg var så bare på besøg. Men sjovt var det. Sidste på eftermiddagen blev der fyret op for festen og så var der live band (tyrkisk version af Safriduo!), mojito’s i baren og der blev drukket, hygget, danset og festet igennem. Svært at tro at det var søndag. Jeg blev hængende en times tid (lige præcis så lang tid det tager af drikke en BR og Mojito) og så var det hjem. Træt, sulten, mere solbrun, mindre overrislet og glad!
Her er lige et link: http://www.suada.com.tr/en-US/
Og nu det ved at være slut for i dag. Ikke mere skriveri, ikke flere nyheder, ikke flere røver historier for i dag altså.
Ha det skønt og dejligt alle sammen, jeg tænker på jer, savner jer, glæder mig til at se jer og holder uendeligt meget af jer
Venligst jeres udsendte
Jakob(nu meget langhåret, da han ikke nåede at bliver klippet inden afrejsen og uden den normale voks, så det er en anelse flyvsk!)
Så er jeg tilbage i ...... Istanbul og ikke Japan. Men man skulle næste tro at det var Japan.
Jeg er omgivet af japanske ting!
1. Jeg boede på et nyt hotel, som hed Nippon. Det er jo det japanske navn for Japan. Jeg ved ikke helt hvorfor hotellet har valgt det navn. Altså andet end for at tiltrække de mange japanske turister der kommer til byen. Der var ikke meget japansk over selv hotellet. Det mest japanske var faktisk at håndvasken i baderen var monteret i knæhøjde og at stolene i restauranten kunne bruges både på rød og grøn stue i en hvilken som helst børnehave i Kolding, Lemvig eller Næstved.
2. IBM Japan har oss folk herovre og jeg ude at spise med en af dem i fredags. Altså ikk kun med ham, men med mine kolleger til en fødselsdagsmiddag. Ta, ja det hedder hun er rettere det er hendes kaldenavn. Egentlig hedder hun Angkana Kunakornporamut, med det er jo noget langt lige at råbe ud af vinduet når maden er klar, hvis man altså gør noget sådant i Thailand, hvor hun er fra, fyldte 29 år. Og hun havde inviteret Kamiki-san og han er en fornøjelig fætter. Faktisk meget lidt japansk han snakker og snakker og er på ingen måde tilbageholdende eller sky, som andre. Han fortalte blandt andet at han er blevet ret vild med den lokale øl Efes. Så glad så han tog 15 dåser med hjem sidst som den eneste souvenir til sin kone og datter! En på alle måder munter fætter.
3. Jeg er flyttet fra mit Nippon hotel og bor nu en min egen lejlighed lige Taksim square. Vi har 6 lejligheder her og en af dem var ledig og så kunne jeg jo lige så godt flytte og spare hotelpengene. Min lejlighed hedder Miyako! Den er japansk inspireret og har skydedøre og japanske tegn på sofaen. Heldigvis er alt placeret i en brugervenlig højde som deres udsendte! Men det er en lækker lejlighed med alt havde jeg skal bruge. Hvilket ikke er ret meget. Men det er en service lejlighed med et lille køkken (hvilket jeg ikke bruger, ud over køleskabet og vasken og elkogekandekedlen), sofa (som jeg bruger som garderobeskab), tv (som jeg ikke gider tænde, da der jo ikke er EM i fodbold! (Hov lad mig lige ønske teløk til Spanien. Når det nu ikke kunne være mine blå venner! Enkelte kolleger og venner har påpeget at det var godt at det ikke var Italien, der vandt da de jo spiller jo kedeligt. Sikke noget sludder! Det hedder resultat orienteret og taktisk overlegent!) og en stor seng, som jeg bruger fuldt ud. Der bliver gjort rent og skiftet sengetøj og håndklæder hver dag og den ligger 2m fra metroen. Så ret godt. Jeg tror faktisk at jeg kunne bo her i en længere periode.
Hvad er nu det for noget, vil nogle nok tænke!! Men ja, jeg går og overvejer om jeg skulle tilbyde at være hernede i 3 måneder i træk. Det kunne projektet nok have godt af og jeg ville nok godt kunne holde det ud også. Og hvis det kunne være i september, oktober og november, som jo ikke er de mest spændende måneder, så ville det være fint. En af betingelserne ville være at jeg kunne bo i den her lejlighed i alle 3 måneder. Og den er stor til at I kan komme på besøg, altså ikke alle sammen på samme tidspunkt! Men ro på nu, det er kun tanker og jeg ved ikke med mig selv endnu. I skal blive holdt orienteret.
Nå det var en længere historie om det japanske!
Nu til noget helt andet (som de sagde i DR Provinsafdelingen i min ungdom!)
Her er lige en overskrift fra min netavis:
Jeg forstår ikke helt hvorfor tyvene mon gør. Det gør jo ligesom ikke deres job nemmere. Så måske skulle de hellere tie stille.
Men nu er det måske kun århusianske tyve der gør. Hva ved jeg!
Hvorfor er det så jeg er hernede denne gang?
Jo, banken er pludselig kommet i sving og det skal fart over feltet. Så tirsdag 17.30, da jeg lige var kommet op at badet, havnebadet altså, ringede Steve (en af mine mange projektledere) og spurgte hvor hurtig jeg kunne komme til Istanbul. I morgen svarere jeg og tilføjede at jeg skulle være tilbage fredag den 8.8.08! Det er i orden sagde han (nej, det sagde han ikke for han er amerikaner og taler ikke dansk, men jeg oversatte for læsevenligheden skyld). Så onsdag sad jeg (igen) i flyveren på vej herned. Banken er pludselig gået i selvsving og gået direkte til fase 2 og nu kan det ikke gå hurtigt nok. Så jeg er hernede for at få kravspecifikationer til deres nye opsparingsprodukt og det er nemmere når jeg er her og kan tale med bankfolkene hele tiden. Og gør (altså ikke ligesom tyvene!) jeg så. Og det lykkedes i sidste at gennemgå det nye produkt fra a-z og finde nye krav til vores system. Det er godt for det betyde arbejde og arbejde betyder penge i kassen og penge i kassen betyder løn til deres udsendte! Næste uge skal så bruges på at få styr på de små detaljer i kravene. Hvordan skal det der rentebeløb rundes af? Hvordan skal der ske, hvis kunden vil betale på en ikke bankdag, må kunden betale mindre end minimumsbeløbet, hvis nu kunder er en VIP kunde? Sådan er min verden.
Nå, men en del af aftalen er oss at jeg skal flyve hjem på fredag. (så bare rolig mor, jeg kommer til Århus i løbet af eftermiddagen!).
Men det er rart at være her og det er rart at lave noget at lave i alle 8-10 timers arbejdsdag! Til en forandring!
Der er bud efter at få mig herned igen så hurtigt som muligt, men jeg skal lige have styr på kalenderen.
Weekenden har været den rene afslapning og mini-ferie:
Lørdag morgen tog jeg, sammen med en af mine tyrkiske venner (Leyla) bussen til stranden oppe nord på ved Sortehavet (som stadigvæk ikke er sort). Lækker strand, med masser af plads og super sand og endnu bedre vand. Faktisk var det nærmest vesterhavs, Løkkenagtigt med store, krappe bølger som jeg kunne boltre mig i. Jeg blev ligesom 12 år og 3 måneder igen og var i vandet flere gange og flød rundt med bølgerne og morede mig. Leyla var ikke helt så pjattet med dem, men hun har jo heller ikke været i Løkken. Her er lige et link: http://www.solarbeach.org/icerik.asp?s=icerik&id=15
Hjemme kl 19 godt brun og kun lidt rød. Faktisk er det utroligt at jeg er blevet så brun, når jeg nu ikke har holdt ferie. Men hele forsiden (af mig) er mørkebrun, mens ryggen er rimelig bleg, da jeg jo ikke ka smøre solcreme der!
Så tog vi på lækker restaurant og spiste med den smukkeste udsigt til boporus or marmara havet og så kom vi til at holde Black Russian (BR er nok den mest enkle drink med vodka og kahula) fest! Og pludselig var kl ½4 og jeg måtte hjem i den nye lejlighed. Træt, mæt, solbrun, lettere overrislet og glad.
Vågende lidt sent, spiste selv lavet morgenmad, arbejde lidt, netsurfede, læst nyheder, tjekkede Facebook og hørte musik. Kl 13 bankede min thai nabo på døren og spurgte om jeg ville have frokost. De, altså thai folkene, have lige lavet lidt mad, så der var thai suppe, kylling, kål og omelet og ris. Altså hjemmelavet og varmt og stærkt som maden nu er i Thailand. Fantastisk. De er så søde og venlige og jeg ved ikke hvordan jeg kan betale tilbage. En gang pasta med kødsovs er måske ikke lige sagen, selvom den er go!
Men selvom jeg fik meget sol i går tog jeg alligevel ud til mere. Denne gang til en flydende pool, som ligger midt ude i Bosporus. Kæmpe pool med masser af madrasser, restauranter, bar, tjenere og lækre folk. Det er mest et sted for de unge, rige og smarte og jeg var så bare på besøg. Men sjovt var det. Sidste på eftermiddagen blev der fyret op for festen og så var der live band (tyrkisk version af Safriduo!), mojito’s i baren og der blev drukket, hygget, danset og festet igennem. Svært at tro at det var søndag. Jeg blev hængende en times tid (lige præcis så lang tid det tager af drikke en BR og Mojito) og så var det hjem. Træt, sulten, mere solbrun, mindre overrislet og glad!
Her er lige et link: http://www.suada.com.tr/en-US/
Og nu det ved at være slut for i dag. Ikke mere skriveri, ikke flere nyheder, ikke flere røver historier for i dag altså.
Ha det skønt og dejligt alle sammen, jeg tænker på jer, savner jer, glæder mig til at se jer og holder uendeligt meget af jer
Venligst jeres udsendte
Jakob(nu meget langhåret, da han ikke nåede at bliver klippet inden afrejsen og uden den normale voks, så det er en anelse flyvsk!)
Abonner på:
Opslag (Atom)
