Kære søulke, havtasker, pirater og piratinder,
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)
Nå tilbage til ordene!
I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???
Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!
En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.
Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!
Det var bare det!
Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig
mandag den 4. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar