Rejsebrev 3, Istanbul, 4 November 2007, nu med fotos

Gosøndagaftenpost

Det er desværre for nedad gående med abonnenterne. Seneste er den mest trofaste faldet fra. Men det var vist fordi hun fandt en anden at abonnere hos! Og i denne her skrivelse kan man ikke være sammen med 2 på en gang. Man tager et valg og dermed oss et fravalgt!

Sidst uge forløb stort set som jeg beskrev. Møder fra 9.00 til 19.30. Dog ikke alle dage. Fredag holdt vi endda en pause kl. 16, da der var fødselsdagskage for en bankfolkene i teamet. Sikke en kage, det er nok nogenlunde den tungeste flødeskumskage jeg har fået til dato. Hvordan det er lykkedes at få det så tungt ved jeg ikke. Jeg har hørt om tungt vand, men tungt fløde. Nå men den holdt sulten stangen, som man siger på min fødeegn eller der omkring.

Fredag aften (efter kagen var forduftet!) var jeg til koncert. Inde i byen (hvis man altså kan sige det, når man bor midt i byen) ligger der et lille spillested, hvor både tyrkiske og udenlandske band kommer og i går var jeg med min kollega Ebbe i nærheden og så besluttede vi at kigge ind. Det var et norsk band, der spillede; Datarock. Jeg har aldrig hørt om dem, men det viste sig at de var super. Masser af energi, udstråling og glæde. Og folk dansede, sang, jublede til den store guldmedalje og stemningen var høj. Det var simpelthen sjovt.
Det blev lidt sent fredag, så lørdagen var stille. Vi tog metroen til Sisli og fandt Galatasaray stadion, som Ebbe gerne ville se og for at købe en klub trøje til hans søn.
For de usportlige, så er det en af 3 top fodboldklubber her i byen! Trøjen fandt vi. Så fandt vi Fiskeren i Istanbul. (fiskeren =fisketorvet= indkøbsmekka!, for nogen!). Det her var bare 100 gange størrere, men med de samme butikker. Eller rettere det tror, for jeg skal være ærlig og nævne at de gange jeg har været på fiskeren kan tælles på 2 fingre!. Vi gik en runde og så var det ud igen. Jette/Marie, det hed cevahir og jeg væddede en kop kaffe med mig selv om det var her I var.) Vi fandt ud af vi nok ikke var langt hjemmefra og det var ret nemt at gå hjem, så gjorde vi. På vejen hjem købte jeg lige jakkesæt 2. Denne gang fraveg jeg den konservative stil og købte et mørkebrunt! Super og stadig til en go pris.

Søndag havde jeg sagt til Ebbe at det var familiedag. Det betyder jeg kun vil være sammen med min familie og da ingen af jer er i nærheden, så betyder det i praksis at jeg vil være alene!
Selvom jeg var lidt doven tog jeg mig sammen og gik jeg ud i det gode vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Så gik jeg hele vejen ned til Bosporus strædet. Det tager en times tid, spiste Kumpir (bagt kartoffel med diverse fyldt, meget dejlig), hoppede på en tur båd og sejlede nedad af strædet og op igen på en times tid og så gik jeg hjem igen. Og samlede lige mit nyindkøbte jakkesæt op. Med alt det gåeri var jeg blevet træt og måtte lige tage dagens anden lur med sport på 3'erne i baggrunden. Nu sidder jeg så igen og damper efter en tur i saunaen og arbejder lidt, hører p3, skriver til jer. Ikke nogen dårlig søndag. Desværre kan jeg ikke se forbrydelsen live, men først i morgen.
Billeder er frisk fra fad og er taget inden jeg sprang på båden! Det lykkedes at få mig selv med og få dem skarpe, om end hverken fotograf eller objektet er særlig skarp!

Jeg glemte lige at fortælle om mine sprog talenter! Næste afsnit er rent pral, så bare sig hvis det er for meget!
Ved morgenmaden var der 2 ældre japanske kvinder, som forsøgte at lære tjeneren at sige godmorgen på japansk!
Det gik ikke godt, så jeg måtte hjælpe dem. Jeg fortalte ham hvad det hedder på japansk (trofaste læser kan måske ligefrem også huske det!) og de to kvinder var noget overraskede over mit fine japanske! (Jeg kan faktisk kun 5-6 ord, og godmorgen er et af dem). Så talte vi lidt om Japan og de var imponeret over at jeg har set både Tokyo, Osaka, Kyoto og Nara.
Resten af dagen foregik så på engelsk og med dansk med min kollega og lidt tyrkisk med banken, restauranten. Aftenen sluttede med at jeg i elevatoren måtte hjælpe bell-boyen (han der slæber kufferten på op værelset) med at forklare et tysk ægtepar at der var sauna, hammam og svømmepool på øverste sal. De kunne ikke engelsk og han ikke tysk, så jeg var simultantolken!
Så 5 sprog på en dag. Det er da ikke helt galt.

Nå det blev en lang smørelse denne her og så har jeg slet ikke kommenteret valget. Den ene kan ikke tælle plejehjemsbesøg, den anden har måske/måske ikke fået lavet sort arbejde, den næste mener ikke der er noget galt i at udvise moren til en psykisk syg dreng. Det er seriøse emner der er på dagsordnen. I mellem tiden må vi så håbe at der er nogle andre der tage sig af krigen i Irak og Afghanistan, lidt opvarmning, velfærd og andre trivialiteter!

Ha det godt, ha en go uge, pas på jer selv, jeg savner og elsker jer alle
Husk jeg er hjemme på lørdag lige indtil jeg har sat mit X om tirsdagen!
Jakob