mineordmitliv

Der var kattens..

2009-05-16T05:11:00.000-07:00

Så er der nyt fra jeres yndlingskilde, eller måske bare en go kilde, eller bare kilde eller noget 4! I de her forbrugstider, hvis den stadig er her nu vi har FINANSKRISEN, så er det tilladt med den skrivelse, som med som meget andet at smide den ud inden den er læst og brugt. Der er ingen restriktioner, bødeforlag eller straf eller sanktioner!

Nå, men livstegn er her dog.

Søndag var solen og jeg på toppen og jeg ville ud ud ud og helst ud at sejle på Bosporus. Så jeg gik gennem min park, Masca Demokrati parken, som ligger lige nedenfor min lejlighed og ned til Besiktas. Besiktas er både en bydel og et af 3 fodboldhold her i byen. Her ligger en del turbåde og da en af dem tog passager med hoppede jeg lige med. Jeg havde overvejet om det var et privatturselskab, men det tog jeg ikke så tungt. De ville jo kun højst smide mig af! Men afsted det gik med 3 sproglig guide, som dog ikke var videre informativt. Hun synes mest af koncentrere sig om hvilken side der var Europa og hvilken var Asien og at de rige boede der og der, gik i byen der og der og holdt bryllup der og der. Men det kunne hun så oss sige på engelsk, spansk og tyrkisk!

Men jeg sad jo bare i hjørnet og nød solen, den frisk luft og udsigten og hyggede mig fint. Pludselig går det så op for mig at de 2 ved af mig er danskere! Meget mærkelig sammentræf. Vi snakkede lidt om Istanbul og KBH og lidt af hvert. Hygligt nok. Men efter 1.5t var det slut og vi lagde til i Eminönü og de skulle videre med bus og jeg skulle videre med apostelens heste og vi sagde pænt farvel og jeg grine over 1.5t gratis cruise.

Nu må I jo ikke tro at det er redaktionens holdning at man skal snyde og omgås regler! Det ville jo være forfærdeligt og verdenen ville hurtige gå at lave hvis vi ikke overholdt alle regler og tilforordninger. Hva ville der ikke ske hvis vi gik over for rødt søndag morgen, kørte på cykel over råderen (aka Rådhuspladsen!), smagte på et jordbær i super-kvart-i-9-brugsen, tog en flaske for meget med hjem over grænsen, råbte lidt for højt en fredag aften, eller en af de mange småting, som mennesket nu en gang gør af dovenskab, ubetænksomhed eller måske bare for at gøre et lille oprør. Det vil vi på ingen måde opfordre til!

I banken er der ikke alt for meget at lave, så jeg bliver ikke stresset af det. Det skulle da lige være ikke at lave noget, men det er jeg nu ret go til.

Noget af det sværeste kan faktisk være at holde sig vågen! Som nu her i torsdag eftermiddag fra 15-18, hvor jeg havde et møde om processen for at åbne en konto, overføre penge til den og lukke den igen. Alle de små steps i de processer skulle vi igennem. Det tog 3 timer og 95% af tiden foregik på tyrkisk! Der var en hård omgang og jeg indrømmer at sad og var tæt lige at nikke ind i mellem. Det gik for det er jo ikke smart at en dyr konsulent småsover undervejs!

På mødet kunne man oss iagttage en verdensomspændende tendens: Kuglepenspurren rundt om tomlen! Jeg har set det både i Japan, Tyskland og nu oss her. Med en lilile vip bliver kuglepennen snurret rundt om tomlen og tilbage i håndfladen. Jeg har prøvet og det lykkes stadig ikke! Prøv det selv.

Som jeg tidligere har været inde på, og her skal jeg spejlblankt indrømme at jeg ikke kan huske om det er fra Tyrkiet, men fra Japan har jeg været omkring dem:

Regler!

Her er de: Stempelindtid: 9.00 (senest!) Stempeludtid: 18.00 (tidligst!)

Påklædning (naturligvis kun for mænd): Jakkesæt, skjorte og slips (og helst ny pudsede sko tilfører jeg lige for egen regning!) Jakken må vi dog gerne tage af, men hvis skal på en anden etage, så SKAL den på igen. Kvinder må have hva som helst på, men skal til gengæld ha noget på! Men der er ingen jakkekrav, skokrav eller andet!Så igen er det oss mænd der kommer svedene på kontoret, døjer med varmen, stramme slips (eller skjortekraver) og uheldige jakke/skjorte/slips sammensætninger, mens kvinderne kan se yndige ud....

Hverdagen har sneget sig ind her nede. Faste rutiner er etableret (gomorgen til manden/kvinden i receptionen kl. 8.15, gomorgen til renserikvinde kl. 8.16, måske gomorgen til skopudseren kl. 8.18, kaffe (macchiato) hos Gloria Jean 18.30 og et par stykker mere! Nu må I jo ikke tror at jeg groet fast i rutiner og vaner (det vil jo ikke ligge til mig!) så indimellem kan den blive 18.42 inden jeg får min aftenskaffe!

En anden fast begivenhed er den natlige kattejammerrock. Her er det ikke vesterbro ungdomsgård jeg tænker på. Deres musik er den rene dukke lise i forhold til de her baggårdskatte der åbenbart har deres egen gladiatorkampe i min baggård. De slås og hvæser og gir sig, så man (læs: jeg) bliver helt forskrækket. Turneringen er åbenbart åbent for alle kattedyr og begynder ved 22 tiden og varer til ud på de små timer. MISforstå mig nu ikke, det ikke en KATastrofe at blive vækket midt om natten men noget irriterende er der nu. Jaja, det var ~~kat~~ plat!

Redaktionen har nyt på programmet: Boganmeldelser

Denne gang japanske Haruki Murakami: En vild fårejagt og Dans dans dans

Han mest berømte bog, Trækopfuglens krønike, er super go, men i de her 2, som begge er skrevet før, folder han sig for alvor ud. Det er 2 forskellige, selvstændige fortællinger med den samme hovedperson. Historierne er meget mærkelige, på grænsen mellem virkeligheden, forestillinger og drømme. Universet er på en gang genkendeligt og samtidig meget særpræget. Hovedperson, en ung japansk Philip Marlowe, knap så dyster og melankolsk, med samme blik for de små og store detaljer (hvis detaljer altså kan være store!)! Og sproget flyder let som en polarræv over sneen og elegant som svalen i den blå himmel og man suget indenfor lige så let som støv i en Dyson. Der er betragtninger om livet og hverdagen, som kan sætte tankerne lidt i gang og man kan fanges i at sige til sig selv at det har han da ret i eller bare det var mig/godt det ikke er mig!

Læs dem og oplev verdenen med måske bare lidt anderledes briller, kontaktlinser, laseropererede, eller uden...

Nogle vil nok undre sig over at jeg læser japansk når jeg er her, og ikke da jeg var i Japan, men sådan er reglerne om ikke. Bøger skal læses, når de skal læses og ikke et sekund eller en halv dekade før eller senere!

Men ellers gå det fint, her er pokkers varmt i dag (lørdag) og jeg går muligvis i poolen på mit gamle hotel. Muligvis er fordi det er p....dyrt. 75 TL/300 kr koster det. Jeg har ingen anelse hvorfor det er dyrt. Men faktisk er det billigt i forhold til de andre hoteller i nærheden, hvor det koster 120TL! Ellers må jeg ned parken og sidde der og kampsvede!

Til sidst en lille spørgsmål:

Hvordan kommer kranen op på toppen af højhuset, når de bygger det?

Jeg kender ikke svaret, men måske er der nogle byggesagkyndige blandt læserne?

Tirsdag kommer jeg hjem og det bliver dejligt at se vesterbro og mange af jer igen.

Hvis jeg altså kan gå efter min første træning med min nye personlige træner Sara! Jeg har lige mødt hende for at blive vejet og målt og testet lidt og vi lavede et par øvelser. Tak spids! Det værker rundt omkring i den 40årige krop, så hvordan bliver det så ikke efter mandag 2t’s træning

Ha det godt, pas på jer, hyg jer, glæd jer, respekter jer og hold hovedet højt

Jakob

Poma Ski lift

2009-05-09T22:56:00.000-07:00

Kære familie, venner og andet godtfolk og ik-så-godtfolk, hvis der er nogen af dem!

Så er jeg tilbage igen i Istanbul! I ved det nok allerede, men planen er at blive hernede i en 6 måneders tid!

Eller plan og plan....banken som jo bestemmer kan ikke lægge planer længere end 3 måneder ud i fremtiden. Det er sådan set et fremskridt, tidligere var det kun en måned!. Men 3 er de nu kommet op på, så indtil slut juli skal jeg være her, men der er ret store chancer for at de gerne vil have mig her i 3 måneder mere. Nu må vi se, jeg regner med og har taget tøj med til den periode! Planen og nu er det så min plan, er at komme hjem en gang om måneden fra onsdag til søndag, så jeg har en 4 uger her, 5 dage hjemme og 4 uger mere her. Det lyder måske lidt hårdt, men jeg vil gerne bo her i byen og ha en hverdag her og så komme hjem på ’ferie’ indimellem. Det giver mig ro til at få byen godt ind under huden og til at opleve mangt og meget i weekender og i løbet af ugen. Der er så meget jeg gerne vil se og opleve, men mest af alt glæder jeg mig til at ha en hver dag. Det er jo lidt en luksus hverdag: her er dejlig varmt (ihvert fald noget af tiden), masser af go mad, super lækre friske grøntsager (ja, jeg regner med at lave lidt mad hjemme indimellem, selvom det nok ikke bliver til så meget), gonok kaffe hos Gloria Jean, ingen rengøring, rent sengetøj hver og hver anden dag, ingen vasketøj, ingen skjortestrygning og masser masser af søde flinke åbne nysgerrig mennesker og ditto seværdigheder og så for øvrigt ikke ret langt til vandet!

Selvfølgelig kommer jeg til at savne

Min lejlighed

Min seng

Min espressomaskine og tilhørende kværn

Mit vesterbro

Alle JER

Og hvis savnet blive for stort, så må I endelig gerne komme på besøg hernede!

Jeg bor i en meget fin lejlighed med stor dobbelt seng og sovesofa i køkkenalrummet, så der er plads til besøg. Skulle det blive for trangt og tæt på, så er jeg sikker på at der er andre lejligheder i komplekset som jeg leje til en billig penge. Måske omkring 100€ per nat. Her er lige et link: http://www.galleryresidence.com/en/location.php

Så er der i øvrigt et lille motionsrum i kælderen med løbebånd (og jeg er jo begyndt at løbe igen) og sauna (faste læsere med go hukommelse vil vide hvor vigtigt det er)!

Mit værelse er Monet værelset, så jeg har et par billeder eller 3 af ham hængende. Lidt ærgerligt, jeg ville hellere have boet på Dali værelset!

Jeg har direkte adgang til satellit tv med en 1000 kanaler. Men finde kanalen med Champion League semi-kampen var ikke muligt. Tilgengæld var der en 50 arabiske sex kanaler med meget blød porno, eller still billeder. Det har jeg sku ikke før hernede og troede vel egentligt at det var forbudt!

Nå jeg skulle jo oss lige herned. Ikke at det er den mest spændende historie, men alligevel. I lufthavnen i KBH undrede jeg mig over at alle japanerne bar masker. Altså den slags masker de har på, når de er forkølet. (jeg har jo tidligere berette om disse masker, men I skal jo ikke snydes for det mest smarte ved dem: Nemlig at man kan nyse lige så tosset man vil uden at skulle bekymre sig om lommetørklæde. Det er satme smart.). Er alle japanere forkølet tænkte jeg, men kom så i tanke om svineinfluezaen. Og det var vel derfor tænkte jeg, men hva er nu det for massehysteri og fjolleri fra de japanere, tænkte jeg videre. Men se nu tager historien en ny drejning, for da vi kom til Tyrkiet, stod der nu en maskeklædt dansker i køen til paskontrollen! Altså vi taler en 30-35 årige kvinde, som jeg havde drejet hovedet efter tidligere og der var hun uden maske, men pludselig der i køen blev hun pludselig bange for lidt forkølelse. Det er mærkeligt og mangen til hysteri, skal man da vist lede længe efter!

Jeg fyldte jo 41år i går og det blev da fejret. Først torsdag aften med mine kolleger. Nogle af dem skal hjem om fredagen, så vi spiste og hyggede på mit stammadsted (Cafe Zone) og jeg fik gaver. En cd med en meget tyrkisk sangerinde. Og en lille engle i glaskugle, som kan rystes. Den er så fin og jeg er sikker på at hun spreder lykke og godt humør over mig hver dag. Fredag var flaget hejst, altså min medbragte lille dannebro og der var gave fra min storesøster. Som jeg havde medbragt og naturligvis undladt at åbne! En lækker t-shirt. Da jeg kom hjem fra arbejde fredag sagde receptionisten tillykke og oppe i lejligheden stod der en lille kage med lys! Meget pænt af dem. Fredag aften var der igen middag på Cafe Zone (jaja jeg ved godt at jeg spiser der tit, men den er jo ikke stamsted for ingenting!) sammen med Leyla (min dejlige hjælpsomme tyrkiske ven) og et par af hende venner og ejere af stedet, som jeg jo oss kender. Kl. 5 minutter i bar arm, kom de med kage og champagne og ønskede tillykke. Og så sad vi der og hyggede, snakkede og drak champagne og vin i den lune aften til klokken mere end 5 minutter i bar arm. Så jeg blev fejret med maner!

Hov glemte lige at jeg jo fik pudset sko. Der er en lille skopudsning butik rundt hjørnet, hvor der er 4 mand som ikke laver andet end at pudse sko. Det er sku sejt og mine sko kan bruges som spejl efter 10min gennempudsning!

I dag lørdag har været stille og roligt. Jeg har gået en tur i mit nye hood, læst bog i solen (her er dejlig varmt), spist frokost i solen og taget en tur henover parken i en skilift! Meget besynderlig oplevelse at sidde der i en skilift af det hæderkronede mærke Poma og svæve! Men meget fint.

Hvorfor er at nogle mennesker

taler til deres barn, som var det en hund

taler til deres hund, som var det et barn

Nå det var bare en strøtanke!

Nu vil jeg på løbebåndet og i sauna og så er der snart tid til at finde noget mad. Og i dag er det ikke Zonen!

Ha en dejligt alle sammen, kom herned hvis I har lyst og tid

De venligste, varmeste tanker til jer alle

Jakob

Rugbrød

2008-11-24T00:44:00.000-08:00

Rugbrød der smager godt:

9 dl lunken vand
Bland med surdej
333 g knækket rugkerner
150 g hvedemel
100 g hørfrø
400 g rugmel
10 g salt
Røres sammen
Husk surdej til næste gang
I Jamie oliver form med stålkant 12-24 t i køleren
Prikkes helt i bund
Bages 180 i 2 t og står i eftervarmen i et par timer
Pakkes i vådt viskestykke og opbevares i køleren

Jeg drømmer om en verden hvor

2008-11-23T09:24:00.001-08:00

jeg ikke behøver låse min cykel min bildør min hoveddør
en væltet cykel bliver rejst op af den første forbipasserende
økonomisk status betyder mindre end lykkelighedsstatus
de offentlige skraldespande bliver brugt efter hensigten
den offentlige trafik er et alternativ
uøkologi er mærket på noget mad
tillid, naivitet, høflighed og godtroenhed er udbredt
hensyntagenhed er vigtigt
flere har det godt med sig selv og deres nærmeste og alle os andre
man koncentrerer sig om det man laver nu
som jeg er stolt over af overlade til mine og dine børn
..
..
(find selv på flere.....)
Men jeg er nok oss en anelse naiv!

Ak, Akbank og på ski i Østrig

2008-11-06T11:45:00.001-08:00

Hej med jer alle,

Nu er der PostNyt igen (mange mange ord, men jeg er sikker på at der er nok ord i mig, så jeg kan godt bruge løs!) og det betyder jo at jeg er i de varme lande igen. Mere præcist i Tyrkiet, Istanbul igen.

Men denne gang er det ikke Isbank, men derimod Tyrkiets næststørste bank Akbank. Det her sidste møde i en lang række af møder med banken. Med sidste mener jeg sidste salgsmøde for meningen er at vi skal lave en rapport med ALT hvad der skal ske inden de kan gå i produktion og hvad den samlede pris er for det. Den skal de så helst skriver under og dermed købe vores system og projektet starter. Hvornår de skriver under og hvornår projektet rigtigt starter det er ikke til at sige. Det kan være 1st december, 1st januar eller 1 april eller alt der i mellem. Det er super spændende og alle regner med og håber på at de skriver under og gør det snart. Indtil de skriver under bliver der noget stille på kontoret. Især fordi Isbank roder rundt i deres egen lille verden og det er ikke meget de rykker.

Hvad der sker hvis Akbank ikke skriver under, det tænker vi ikke meget på.......men så bliver for alvor stille på kontoret!

Møder, møder og møder dagen lang, ja her skulle man jo tro at jeg brokkede mig, men det er nu ikke så galt endda! Vi startede mandag kl. 9, men kl. 9 mandag er ikke lige et godt tidspunkt at møde på hvis man er tyrker. Så omkring 9.30 var de fleste på plads, men der manglede lige nogen. Så vi rykkede starten til 9.30, med det resultat at folk (oss selv inklusiv desværre) kom ved 9.40 og vi kunne begynde 9.50! Men sådan er det! Et møde starter aldrig til tiden og endnu værre i løbet af dagen når vi holder pause. 10 minutters pause bliver let til 17-18 minutter og starten efter frokosten mellem 12.30 og 13.30 bliver til kl. 14.00! Det er jo ikke noget vi kølige, præcise, punktlige og pligtopfyldende (kedelige, farveløse) nordboer er helt gode til at forstå og acceptere. Det er jo ikke fordi de gør det bevist, mere fordi de lige skal nå at snakke lidt med en kollega/ manden/konen, ha en kop kaffe, sende en post, ryge en cigaret eller noget andet. Så det kan vi ikke gøre noget ved, bare indordne os. Til gengæld slutter mødet til tiden sådan nogenlunde hver dag. Så kl. 17-17.30 er vi færdige i banken. Men kun for at fortsætte med intern debriefing i en time eller 2, så først ved 19-19.30 er vi færdige som gruppe. Der kan så lige være lidt forberedelse til næste dag, men det er ikke så galt. Så alt i alt så er det knap så hårdt som forventet, men til gengæld meget spændende.

Hov måske skulle jeg lige berette om mandagens møde! Der var jeg træt, så træt at jeg flere gange var vel af falde i søvn. Ikke godt, specielt ikke da jeg sad allerforrest og dermed synlig for alle. Det var lørdagens bytur som tog hårdt på den unge, forholdsvis unge mand og søndagen var ikke nok, til at komme sig over de dry martini, som åbenbart skulle hældes ned! Men der var hygligt lørdag, mindre sjovt søndag og slet ikke sjovt mandag. Det skal aldrig ske mere, i hvert ikke før næste gang!

Her fra møderummet kan jeg i øvrigt ud af vinduet se indtil flere højhuse (skyskrabers som de kalder det i Obama-land), en del under opførelse med en kran på toppen og det har altid undret mig hvordan de får kranen der op. Er der en endnu større kran som hejser den op, eller kommer den i samlesæt, eller måske med helikopter? Endnu en gåde i mit liv!

Hvorfor har vi ikke bare et par enkelte højhuse i KBH? De kan jo laves så de ser godt ud og det er jo sjovt at kunne stå på toppen og se ud over byen. Måske er det derfor; vores land er så fladt at vi ikke har behov for at komme højere op end 6 etage for at kunne overskue hele verdenen. Men tænk hvor meget land og skov vi kunne have hvis vi havde et par enkelt højhuse, hvor der sagtens kunne arbejde 10,000 mennesker. Hele malmparken (denne udørk af et område hvor deres ydmyge udsendte arbejder, altså når han er på kontoret) ville kunne omlægges til landbrug, skov eller andet grønt område.

Denne gang bor jeg (vi) på et hotel 5m gang fra banken. Banken som i øvrigt ligger lige ved siden af den anden bank, som jeg hidtil har besøgt. Men denne gang bor vi altså helt her ude tæt på banken, men noget væk fra byen sådan cirkeline 15m med metroen, som heldigvis er lige udenfor banken.. Det er jo rart når jeg skal til og tilbage fra mødet, men lidt kedeligt når jeg skal indtil byen (her er byen = området omkring Taksim og der hvor jeg har boet de fleste gange). Men det går.

En anden god ting ved at være hernede er at jeg undgår det hysteri om det amerikanske valg. Altså jo det er da vigtigt hvem der styrer denne (faldende..) stormagt, men når det hele går op i personfnidderfnadder, så er det ikke noget for deres udsendte. Der er vist brugt mere spalteplads og tvavisminutter på hudfarve, tøjstile og alder, end på hvad de herrer og damer egentlig har tænkt sig at gøre ved fred og samarbejde og dialog, finanskrisen, miljøet, homoseksuelle ægteskaber og ikke mindst de igangværende krige. Altså selvfølgelig er det Hr. Obama sikkert en fin fyr og vil blive en go præsident, men det er vel ikke noget vi skal falde sådan på halen over! Men det er nok bare mig der er ser de forkerte udsendelse og aviser. Iøvrigt er en af mine øverst chefer hernede og hun taler ikke om andet, eller rettere hun taler mest om Fru Palin og om hvordan dum hun er. Det er utroligt kedeligt, og overfladisk! Men jeg lade det sive igennem (der er heller ikke så meget til at stoppe det!).

Så er det torsdag og jeg arbejder hjemme igen. Denne gang er hjemme på hotellet. Jeg skal forberede 2 nye præsentations og behøvede derfor ikke deltage i formiddagsmøde. Meget fint med mig. Emnet for mødet var roll-out strategien og deres projektstyring, men det har jeg har folk til at tage sig af! J (Nogen vil mene at jeg ikke er interesseret, men det er helt sikkert ikke sandt!)

For lige at fortælle at jeg oss kommer andre steder end Tyrkiet er her et lille referat fra efterårsferiens skitræningslejr tur til Østrig. Mere eller MINDRE interessant, måske sjovt, måske bare trivikulturel beskrivelse. Læs eller lad være! Der modtages ikke klager over indhold, ord eller underholdningsværdi.

En uge på ski

16 timer i en bus!! Siddende sovende eller rettere ikke sovende!! Det gjorde jeg sidst for mange år siden og da lovede jeg mig at DET var sidste gang. Men nu gør jeg det igen. 16 timer i en bus for at komme på ski. På ski med den danske skiskole. På ski med 6t undervisning hver dag. Lige noget for den forholdsvis unge skitosse. Så kan han måske lærer det den her gang. Peter og Anders bød mig til deres bord på færgen og vi spiste sportshalkantinedsbscanliniefærge bøffer med lige så go såvs!

Pludselig gik den
fuckingmøglortebumsedræbendelakridsmelllemtæernedetklørpåryggenhvormanikkekannåirriterende iphone iudu. 3rd værste mareridt uden telefon, sms, wifi-net og MUSIK i en uge. Det ka ødelægge en del humør og gjorde det oss! Men tryllerolletrollehexemagi og vupti virkede den igen og ejeren (mig for at udelukkende nogen tvivl og discussion!) smilede igen. Men man sover ikke godt men i det mindste har jeg musik i ørene (det er faktisk sjovere at stave det øerne!)
Tandbørstning og udeibuskentissen på tysk motorvejsrasteplads blandt andre skitosser og polske lastbiler vækker jo minder om fordumstiders postteenageår billigbillig skiture og andre ture!
Lørdagmorgenankomstkaos var mindre og kl 10.00 kørte skiene på nyfaldet gletsjersne. Det er sgu dejligt. Lidt tilsneentilvænningskørsel og så hold inddeling. Jeg er på kørerhurtigtmenkunnegodtbrugemerekontrol-holdet. Mads er læreren.
Mødte Andres og Peter på færgen hyglige fyre og bor på rum med Nikolaj
Vinmadkaffe er kun krydderier i livet var der enighed om blandt drengene, kvinder er det vigtigste!
Efterårsmorfar i solen på altanen med udkig til bjergene og sneen! Det er sgu dejligt.
Sauna1 og sauna2 koldt vandsbassin og 15m i ruheraum gør godt
Skiløbet er skilt af i atomer og alle fejl er påpeget og udstillet men meget få værktøjer til at rette op!! Dybt frustrerende og lysten til ski er yderst minimal (kan oss skyldes bagstiviteten!) Lige dele tømmermænd, uoplagthed og frustration = ingen ski onsdag!!
Smålommefilosofi på vej ned i liften: Sikke stor forskel et lille s kan gøre: Livsnyder eller livssnyder!
Torsdag gik det endelig fremad, fredag endnu bedre og endelig lørdag: Det lykkes, kroppen gjorde det den skulle og som Mads havde beordret den til. Ros fra læreren og store smil hos eleven.
16 timer hjem i bus og det var den uge. Sikke meget godt, sikke meget hygligt, sikke meget grin, sikke meget der skal huske, øves og trænes næste gang der er en uge på ski.

Jeres ydmyge udsendte, der nok vender tilbage senere med mere nyt senere med mindre der kommer et flertal af protester!

Pas på jer, hyg jer, kys jer, smil til jer og smil til alle dem i kender og ikke kender.....

Faren og Sønnen, En søndagsodysse i 3 dele

2008-08-25T06:19:00.000-07:00

Del 1
Vi skriver 10. august det herrens år 2008 og faren og sønnen (den ældste, ikke fordi alderen har en betydning andet end for rækkefølgen) har sat hinanden stævne i det nordjyske.
Ideen til mødet er ret simple. Sønnen har ikke været på besøg i lang, lang tid og faren har, mere eller mindre indirekte, antydet at nu er det snart betids. Hvilket sønnen på ingen måder er uenig i. Men anledningen, timingen og formålet skal lige været passende. Det er det så denne søndag midt i august, eller rettere en tredje del inde i august.
Sønnen vil gerne holde ferie og det helst i Løkken, så Vesterhavet kan benyttes, beskues og nydes. Så han arrangerer med faren at de skal besøge den gamle fiskerby.

Nu er der ikke så meget der fiskes i byen længere. På stranden ved molen står der ganske vist 3 fiskerbåde, men ordet står skal tages ret alvorligt. For de står der bare og ligner det de er, fiskekuttere på førtidspension. Om de får statens støtte eller tilskud fra EU kassen er uvist, men der bliver ikke landet mange fisk fra de både. Faktisk foregår det meste fiskeri på byens værtshuse, kroer og diskoteker, hvor de forskellige køn, unge som gamle, fisker efter kærester, one-nights, x’er, tidsfordriv, morskab, fuldskab, galskab eller hvad der nu personligt foretrækkes.
Friske fisk, altså dem fra havet, kan købes ved Super’kvartini’Brugsen fra en dertil indrettet salgsvogn udenfor! Der er ingen fiskebutikker i byen og det er jo egentlig lidt besynderligt med havet lige udenfor døren. Men måske er det bare en afspejling af resten af landet. Fisk er ikke noget vi spiser med mindre det er pakket ind i karry, løg, æg og masser af snaps eller pakket ind i godt lag panering og remoluderlade (ikke at forveksle med en remoladeluder!), eller den moderne japanske version med ris, øl, wasabi og saké!
Fisk eller ej! (frit efter Tommy S) Byen er fin (frit efter Lasse og Mathilde)
Udenom byen er der bygget med en hast der vil få Kurt Thorsen og Jan Bonde til at blegne. Nye ferielejligheder, feriehuse, feriehytter er skudt op over alt. Noget pænt er det blevet til, men der er også et par mindre heldige pist og hist. Men heldigvis er den indre by kerne intakt. Det vil sige nogenlunde sådan som sønnen kan huske den. Der er sket forandringer, men det er gjort med rimelig nænsom hånd og byen er hyglig.

Planen er at mødes hos faren til frokost og så tage rutebil 71 derop. Planen bliver holdt til punkt og prikke og kl. 15:15 står de 2 generationer af rutebilsbussen og ser sig omkring. De bevæger langsomt, observerende gennem byen for at finde hotel Klitbakken, hvor er bestilt værelser. Hotellet er primært valgt, da det er et hotel. De øvrige hoteller er ikke hoteller med værelser, men hoteller med lejligheder. Det vil sige man kan bo en hel familie med indtil flere rum. Og det er ikke hvad der er behov for hos de 2. Nøglerne udleveres på den lokale bodega, hvor de lokale (deraf navnet) fordriver tiden med håndbajere og uveksling af ord, som dækker lige lidt over ligegyldigheder, anekdoter og småvittigheder, som man helt sikker skulle have været der for at synes at de er sjove. Hotellet kunne godt trænge til en kærlig hånd eller 22. Gulvtæppet er fra EGE tæppers første produktionsår og det er muligt at se enkelte af gulvbrædderne i gennem. Sorte rammer på væggene indikerer at der har hængt kunst der, men nu viser rammen bare at væggen har været hvid en gang! Men værelserne fejler ikke noget. Dobbeltseng, skab, bord, stol, lampe, baderen og indtil flere lyse- og stik kontakter der virker. Lige bortset fra af sengen i det ene værelse minder om en hængekøje, men knirker som en gammel hest.
Efter lidt udpakning på hver sit værelse mødes de 2 igen og bevæger sig ud i Løkken og omegn bevæbnet med godt humør, badetøj og masser, masser af ord. Faktisk er det lidt utroligt så mange ord der vil blive udvekslet. Men her skal man huske på at det er første gang at de bare er er de 2 og ingen ægtefæller, kærester, brødre, søstre, børn eller andre personager til at distrahere! Ikke fordi det er uhyggeligt at være sammen med de nævnte, men muligheden for at komme i dybden er stor når man kun er 2!

Her er en opremsning af emnerne:
OL og menneskerettigheder
Sønnen vil boykotte alle udsendelser som sin egen protest aktion, mens faren maner til besindighed og siger at dialog skal fortsættelse og at det ikke er godt at provokere 1.1 mia kinøjser! Siden har sønnen da oss set noget af det, men han forstår stadig ikke hvorfor brydning, dressur og synkron-udspring skulle være interessant hver 4. år, når det ikke er det i den mellemliggende periode (som jo egentligt er olympen!)
Tyrkiet, censur, terror
Egentlig bare en forlængelse af ovennævnte emne, bare et andet land, der oss har sine udfordringer med rettighederne for folk, terror bomber og censur.

Gåturen gik mod Furreby for at se morfar og mormor gamle sommerhus på Bjergbakken 23. Grunden ligner sig selv, men huset er helt nyt. Ikke så hygligt og de nævnte bedsteforældre manglede jo lige som oss.

Efter således at have besigtiget den morfædrende gård er det tid til bad i Vesterhavet. Vandet er lige nøjagtigt så dejligt og friskt som forventet. Blødt, salt, brusende og altomfattende. Fantastisk! Bare man kunne benytte det badekar hver dag!

Så er det kaffetid på Cafe Frandsen på Torvet. Og ordene fylder flittigt igen.
Nye emner:
Den demokratiske union
Faren nævner at der skulle være en union for alle lande, der er et demokrati eller ønsker at være det til erstatning for FN. Sønnen er helt enig. Men hvordan starter man sådan en? Det er vel ikke nok at oprette en gruppe på facebook!

Cyklist, Bilister, Fodgængere, regler og love, og mig og kun mig samfundet
Et meget stort emne som kan koges ned til at samfundet er blevet så mig fokuseret:
JEG må køre lige så hurtigt, som JEG har lyst
JEG kører på fortovet, hvis det passer MIG
JEG behøver ikke smide min pizzabakke i skraldespanden, fordi JEG ikke gider
Faren er en anelse mere konservativ og mener at alle regler skal overholdes, uanset hvad, mens sønnen godt kan acceptere at enkelte regler (som cykling i forgængerfelter) kan brydes. Naturligvis under stor respekt for alle de andre.
Sønnen er også klar til at gøre noget ved. Som for eksempel at vise overskud og smide pizzabakken i skraldespanden som JEG ikke gad gøre. Dette alene for at vise at omverdenen at det kan lade sige gør at opføre sig pænt. Faren er lidt mere tvivlende om det hjælper, men har ikke umiddelbart et bedre alternativ. Det hele skyldes i øvrigt 68 generations opdragelse (eller mangel på sammen) af deres børn!
Efter mange mange ord er det tid lidt mad.

Valget falder på byens fiskerestaurant og det viser sig hurtigt at være en go ide. Fiskesuppen og søtungen er superlækre og bliver indtaget sammen med en øl til den ældre generation, mens den yngre nyder en ½flaske Trimbach fra Alsace (ja ja ok, 2 ½ flasker blev det vist til, men fordi det var hygligt!).
Snakken handlede mest om forholdet til kvinder, forelskelse (og forsvunden forelskelse), skilsmisse og de udfordringer de modsatte køn kan stille os overfor.
Historien om den første skilsmisse, kampen om søsteren, morfaren og faren tur til KBH og Natalie Linds indblanding var ukendt for sønnen. Og lærerigt for samme!
Kl 22.00 er det slut med ord, mad og vin og begge trækker sig tilbage.

Kl 8.00 er faren til morgenmad, mens sønnen lige skal i vandet inden havregrynene. Vandet er om muligt endnu bedre end dagen før og frisk og glad arrivere sønnen til morgenbordet. Der er det nødvendige, uden at det er ekstravagant!
Efter kaffen bytter de værelser, for at undgå hængekøjen. Så er der tid til en ny traver. Denne gang ud af molen med en frisk vind og bølger. Der bliver taget billeder, både portrætter og gruppebilleder. De er vedlagt nederst.
Kl. 10 er rutebil nr 71 klar til afgang med faren indenbords og sønnen stående med det hvide lommetørklæde til afsked efter 22 timer i godt selskab med gode ord, meninger og holdning i baghovedet.

Del 2
Hva skulle sønnen nu lave? Mutter og fatters alene i sin elskede barndomssommerby?
Vejret var ok, så en gåtur langs stranden til Nr. Lyngby var på skemaet og af sted det gik. Godt nok i klipklapper, men hva det var jo bare strandsand under fussene. L.O.C i ørerne og af sted det går. Vejret trækker lidt sammen men først i Nr. Lyngby kommer regnen. Men det er smådråber og sønnen benytter lejligheden til at se på de nedadskræntenstrædne eller på vej den vej huse, kirkegården og den gamle købmand, nu med internet cafe!. Af en eller anden grund vælger sønnen at gå hjem ad vejen i stedet for stranden. Det skulle vise sig at blive fatal beslutning, altså ikke så fatal, men alligevel. Fordi halvvejs kommer regnen og nu er det ikke bare smådråber, men en skylle af Noah’ ard dimensioner. Det væltede ned og det blev ved og ved og nu er paraply, regnfrakke og sydvest eller nordøst ikke en del af standardudstyret, så sønnen blev våd. Våd som i gennemblødt, våd som i vand hvor der burde være tøj, våd som i en uopvræden karklud! Det eneste der var tørt var Iphonen. Og så til det fatale! Klipklapperne blev glatte. Så nu var det enten bare tæer på asfalt eller krampagtigtsammenpresset tæer om klipklapperstroppen. Det er ikke det mest behagelige, men det går. Især godt hjulpet af Dan Turéll i ørene, smil på læben, højt humør og en stigende sult! 3 timer er afgang er der ankomst. Tøj skifte, og her er det at det går op for den unge mand at der kun er medbragt en langærmet trøje og nu er den jo våd. Så udover at købe lidt frokost skal der købes en ny så varmen kan holdes.
Efter frokost og trøjeindkøb og bålsjerindkøb er der retur til hotellet til en lille morfar.
Efter den er vejret klaret op og sønnen sidder 2 time i bar maven på altanen og læser.
Så er det tid til en eftermiddagsøl på torvet og derefter er det fiskerestauranten igen. Det bliver en dejlig aften med tid til eftertanke, creme bruleé, og den fortræffelige hvidvin. Lettere beruset af vinen og livet går sønnen en aftentur på stranden og kan se solen går ned i en sæk, som betyder at den står op i bæk, som betyder at det bliver regn i morgen. Og med denne vejrmeteorologiske erindring går dagen på hæld.

Næste skinner solen og det er tid til morgenbadning, morgenmad og morgenkaffe. Resten af dagen går meget stille mest fordi fusserne er ømme, trætte og ødelagte af gårsdagens gåtur. Under morgenkaffen på torvet kan der høres vendelbomål. Det tøz a in betyder det synes jeg ikke, men det skal man nok næsten være indfødt for at forstå, eller have tilbragt meget lang tid der, som sønnen jo har. Baldret betyder i øvrigt smadret!
En lille gåtur bliver det til. Faktisk en lille opdagelsesrejse. Turen gik til Jomfrubakkerne, som ligger i den sydlige del af byen bag svømmehallen. Det er et klassisk sommerhus område, med de dejligste sommerhuse. Ret lækkert område med go plads om husene, tæt ved byen og kun 200 meter til vandet. Midt på Jomfruens bakker ringer bolighuset og pludselig er sønnen en lækker gyngestol rigere. Her er den:
Således gyngestolberiget og stadig med smil på læberne og ømme fødder er det tilbage til frokost og læsning på hotellet og nu kommer den bæk som sol skulle have stået op i. Eller på dansk det regner og regner.
Efter behørigt læsning, afslapning og sovning er der tid for eftermiddagsøl og middag. Denne gang på byens steak restaurant med en sydAfrikansk rødvin (Boshendal), som var en hel del bedre en bøffen! Efter en tur på stranden og en gonatøl på Frandsen, så er det gonat.
Onsdag og det regner og beslutningen skal tages. Bliver og hænge ud i Løkken eller ringe til faren og hænge ud hos ham og familien. Ret nem beslutning!

Del 3
Med rutebilen ankommer sønnen tilbage til storbyen, hvis man altså kan kalde Lindholm (og med den Nørresundby og Ålborg) for det. Faren og lillebror 3 er hjemme og de leger og snakker og hygger alle 3. Senere kommer lillebror 2 og børnenes mor hjem og der er frokost mere snak og hygge. Meget rart at være ’hjemme’ og kunne få en bid af hverdagen hos familien. Men familie idyllen vare jo ikke evigt og kl. 6 er der hjem til storbyen, hvis man altså kan kalde København for det. Hjemme er godt men familie samværet har været godt. Det er en go familie og på trods af fraværet af nærværet så er det tydeligt at følelser og tænker og ’blodets bånd’ er intakt. Tak.

Hej og ohøj

2008-08-04T12:27:00.000-07:00

Kære søulke, havtasker, pirater og piratinder,
Redaktionen har fundet det passende lige at bringe lidt flere nyhede...ahh...kloge livsbetrag....ahh....morsomheder...næppe...nå bare flere ord.
Så må det være op til den enkelte om det hele skal læse eller bare slettes med autoslet!
(Enkelte læsere har gjort os opmærksom på mængden af ord, om vi er sikre på at have nok til fremtidige udgivelse og dertil er der kun at sige, det regner vi med. Så længe vi har noget på hjertet, så er der ord nok.) (Andre læsere har spurgt om der er tid til et ordentlig stykke arbejde ved siden af de omgangsrige ord og tanker bag ordene, og der må vi sige at det kan knibe. Men sponsoratet ved denne udgivelse er ikke høj nok til at dække redaktionens udgifter, så der bliver oss arbejdet i løbet af dagen!)

Nå tilbage til ordene!

I går gik det (igen) op for mig hvor uretfærdigt vores påklædningsregler egentlig er. Udenfor er det 30 grader varmt og selvom jeg sidder på airconditioneret kontor, så skal jeg og alle de andre jo udenfor bare 2 gange dagligt. Og her er det så det sker! mens jeg går og tapsveder, så valser kvinderne forbi i korte nederdele, flip flops, sandaler, tanktops og andet let kølende klædedragt. Mens vi andre må tage den fulde uniform på sommer og vinter. Uniformen er (i påklædningsrækkefølge, som helst skal følges da det ellers kan have ret uheldige konsekvenser): nedre- og øvre underfætter, skjorte, buks, bælte, slips, ankelstrømper, sko og til sidst jakken! Ret meget når det nu er så varmt. På et eller andet tidspunkt har vi (bank)mænd fuldstændig sovet i timen og bare ladet os forblænde af kvinderne. Hva mon der skete???

Nu vi er i beklædningsafdeling, så er der her i mit nye nabolag temmelig mange kvinder i burka tror jeg det hedder, altså de her heldragter i sort med ansigtet helt dækket til; kun med plads til øjnene. Sløret foran kan lige løftes så mad og drikke kan komme ind, men det foregår meget diskret! Det er lidt mærkeligt at se og jeg tænker jo straks at det er kvindeundertrykkede, gammeldags og et eller andet påbud fra mænd(!) så andre mænd ikke begære dem, eller hvordan det nu end hænger sammen. Det er jo ikke til at vide, med mindre man spørger og prøver at sætte sig ind i deres verden, viden, religion og livsindhold. Og vi har jo selv ganske mange af sådanne ’påbud’. Vi kalder dem bare modeluner. Jeg kan personligt godt undvære at se de unge mænds og kvinder underfætre, bare fordi de synes det er smart at have bukser nede et sted mellem knæ og skridt. Eller halv og hel anoreksi ramte kvinder, der lever i en tro om at vi kun kan li dem hvis de sivtynde og det rene skind og ben. Så vi skal være varsomme med vores forbehold og vi ved bedre!

En advarsel skal lyder hvis I kommer herned, altså en eller 2 af gangen! Pas på i trafikken!! Vi har været inde på det tidligere, men det er gået op for mig hvilket enkelt ord der dækker hele trafikken herned: sammenfletningsreglen. Det er den vigtigste regle og gælder alle, mest de kørende, men også gående, cyklende (ja de er her faktisk også) og de andre. Hvis man bare husker at det hele handler om at flette sammen uden at røre hinanden og at en hver har ret til flette sammen på det tidspunkt der passer ham eller hende, så går det flydende. Men hvis man glemmer det eller ikke giver plads nok så er fanden løs i Laksegade. Eller hvad den gade nu ellers hedder på Tyrkisk.

Jeg omtalte jo at jeg fik lidt sol her i weekenden, men glemte i farten at fortælle at jeg fik solskoldede øjelåg!! Det er ikke godt. Det er jo et tydeligt tegn på at jeg sovet OG glemt at tage solcreme på dem eller brugt solbrille, eller rykket kamsketten helt ned!! Men ret irriterende, når det gør ondt hver gang jeg blinker. Dette er bare lige en advarsel!
Egentlig lidt utroligt at jeg kunne sove så meget, med så mange smukke, velplejede, let påklædte kvinder rundt om mig!! Det er tydeligt at her er meget varmt og man eller rettere kvinderne, går meget ofte i letpåklædt tilstand. Maverne er trukket ind, bikinier er pæne, solbrillerne er på plads, fødder, hænder er pedicurede og manicurede, håret er sat op og de er smukke. Noget mere end hva jeg ellers er vant til i havnebadet. Mændene, mig selv incl, ligner det der hjemme. Lettere nusset, maven hænger (ja nogle må ligefrem have problemer med at se om de overhovedet har bade bukser på, med mindre de er meget lange; badebukserne altså!!), håret flyver rundt (mit eget er så langt at morfar og mormor i kor ville have sagt: Hvis det var min hund, så var den blevet klippet!) og vi fremstår mildt sagt lettere ucharmerende i sammenligning. Ganske utrolig at de 2 køn kan finde sammen!!

Det var bare det!

Fortsat go aften
hyg jer, mor jer, knus jer, kys jer, elsk jer
Jeres udrejste, men snart hjemkomne dattersøn, søn, bror, onkel, nevø, kollega, ven, x, måske bekendte
J
Ps også den skrivelse er lagt ud på bloggen. Tidligere udgivelser kommer lige så snart jeg finder dem. (desværre gik de fleste tabt i vinteren da min laptop døde!). Så hvis der er nogle læsere der har dem, er de velkomne til at forwarde dem tilbage til mig

Tilbage i Japan og min nye lejlighed

2008-08-03T11:57:00.000-07:00

Kære abonnent, læser, medkigger, forældre, bror, søster, onkel, tante og venner
Så er jeg tilbage i ...... Istanbul og ikke Japan. Men man skulle næste tro at det var Japan.
Jeg er omgivet af japanske ting!
1. Jeg boede på et nyt hotel, som hed Nippon. Det er jo det japanske navn for Japan. Jeg ved ikke helt hvorfor hotellet har valgt det navn. Altså andet end for at tiltrække de mange japanske turister der kommer til byen. Der var ikke meget japansk over selv hotellet. Det mest japanske var faktisk at håndvasken i baderen var monteret i knæhøjde og at stolene i restauranten kunne bruges både på rød og grøn stue i en hvilken som helst børnehave i Kolding, Lemvig eller Næstved.
2. IBM Japan har oss folk herovre og jeg ude at spise med en af dem i fredags. Altså ikk kun med ham, men med mine kolleger til en fødselsdagsmiddag. Ta, ja det hedder hun er rettere det er hendes kaldenavn. Egentlig hedder hun Angkana Kunakornporamut, med det er jo noget langt lige at råbe ud af vinduet når maden er klar, hvis man altså gør noget sådant i Thailand, hvor hun er fra, fyldte 29 år. Og hun havde inviteret Kamiki-san og han er en fornøjelig fætter. Faktisk meget lidt japansk han snakker og snakker og er på ingen måde tilbageholdende eller sky, som andre. Han fortalte blandt andet at han er blevet ret vild med den lokale øl Efes. Så glad så han tog 15 dåser med hjem sidst som den eneste souvenir til sin kone og datter! En på alle måder munter fætter.
3. Jeg er flyttet fra mit Nippon hotel og bor nu en min egen lejlighed lige Taksim square. Vi har 6 lejligheder her og en af dem var ledig og så kunne jeg jo lige så godt flytte og spare hotelpengene. Min lejlighed hedder Miyako! Den er japansk inspireret og har skydedøre og japanske tegn på sofaen. Heldigvis er alt placeret i en brugervenlig højde som deres udsendte! Men det er en lækker lejlighed med alt havde jeg skal bruge. Hvilket ikke er ret meget. Men det er en service lejlighed med et lille køkken (hvilket jeg ikke bruger, ud over køleskabet og vasken og elkogekandekedlen), sofa (som jeg bruger som garderobeskab), tv (som jeg ikke gider tænde, da der jo ikke er EM i fodbold! (Hov lad mig lige ønske teløk til Spanien. Når det nu ikke kunne være mine blå venner! Enkelte kolleger og venner har påpeget at det var godt at det ikke var Italien, der vandt da de jo spiller jo kedeligt. Sikke noget sludder! Det hedder resultat orienteret og taktisk overlegent!) og en stor seng, som jeg bruger fuldt ud. Der bliver gjort rent og skiftet sengetøj og håndklæder hver dag og den ligger 2m fra metroen. Så ret godt. Jeg tror faktisk at jeg kunne bo her i en længere periode.
Hvad er nu det for noget, vil nogle nok tænke!! Men ja, jeg går og overvejer om jeg skulle tilbyde at være hernede i 3 måneder i træk. Det kunne projektet nok have godt af og jeg ville nok godt kunne holde det ud også. Og hvis det kunne være i september, oktober og november, som jo ikke er de mest spændende måneder, så ville det være fint. En af betingelserne ville være at jeg kunne bo i den her lejlighed i alle 3 måneder. Og den er stor til at I kan komme på besøg, altså ikke alle sammen på samme tidspunkt! Men ro på nu, det er kun tanker og jeg ved ikke med mig selv endnu. I skal blive holdt orienteret.

Nå det var en længere historie om det japanske!

Nu til noget helt andet (som de sagde i DR Provinsafdelingen i min ungdom!)
Her er lige en overskrift fra min netavis:

Jeg forstår ikke helt hvorfor tyvene mon gør. Det gør jo ligesom ikke deres job nemmere. Så måske skulle de hellere tie stille.
Men nu er det måske kun århusianske tyve der gør. Hva ved jeg!

Hvorfor er det så jeg er hernede denne gang?
Jo, banken er pludselig kommet i sving og det skal fart over feltet. Så tirsdag 17.30, da jeg lige var kommet op at badet, havnebadet altså, ringede Steve (en af mine mange projektledere) og spurgte hvor hurtig jeg kunne komme til Istanbul. I morgen svarere jeg og tilføjede at jeg skulle være tilbage fredag den 8.8.08! Det er i orden sagde han (nej, det sagde han ikke for han er amerikaner og taler ikke dansk, men jeg oversatte for læsevenligheden skyld). Så onsdag sad jeg (igen) i flyveren på vej herned. Banken er pludselig gået i selvsving og gået direkte til fase 2 og nu kan det ikke gå hurtigt nok. Så jeg er hernede for at få kravspecifikationer til deres nye opsparingsprodukt og det er nemmere når jeg er her og kan tale med bankfolkene hele tiden. Og gør (altså ikke ligesom tyvene!) jeg så. Og det lykkedes i sidste at gennemgå det nye produkt fra a-z og finde nye krav til vores system. Det er godt for det betyde arbejde og arbejde betyder penge i kassen og penge i kassen betyder løn til deres udsendte! Næste uge skal så bruges på at få styr på de små detaljer i kravene. Hvordan skal det der rentebeløb rundes af? Hvordan skal der ske, hvis kunden vil betale på en ikke bankdag, må kunden betale mindre end minimumsbeløbet, hvis nu kunder er en VIP kunde? Sådan er min verden.
Nå, men en del af aftalen er oss at jeg skal flyve hjem på fredag. (så bare rolig mor, jeg kommer til Århus i løbet af eftermiddagen!).
Men det er rart at være her og det er rart at lave noget at lave i alle 8-10 timers arbejdsdag! Til en forandring!
Der er bud efter at få mig herned igen så hurtigt som muligt, men jeg skal lige have styr på kalenderen.

Weekenden har været den rene afslapning og mini-ferie:
Lørdag morgen tog jeg, sammen med en af mine tyrkiske venner (Leyla) bussen til stranden oppe nord på ved Sortehavet (som stadigvæk ikke er sort). Lækker strand, med masser af plads og super sand og endnu bedre vand. Faktisk var det nærmest vesterhavs, Løkkenagtigt med store, krappe bølger som jeg kunne boltre mig i. Jeg blev ligesom 12 år og 3 måneder igen og var i vandet flere gange og flød rundt med bølgerne og morede mig. Leyla var ikke helt så pjattet med dem, men hun har jo heller ikke været i Løkken. Her er lige et link: http://www.solarbeach.org/icerik.asp?s=icerik&id=15
Hjemme kl 19 godt brun og kun lidt rød. Faktisk er det utroligt at jeg er blevet så brun, når jeg nu ikke har holdt ferie. Men hele forsiden (af mig) er mørkebrun, mens ryggen er rimelig bleg, da jeg jo ikke ka smøre solcreme der!
Så tog vi på lækker restaurant og spiste med den smukkeste udsigt til boporus or marmara havet og så kom vi til at holde Black Russian (BR er nok den mest enkle drink med vodka og kahula) fest! Og pludselig var kl ½4 og jeg måtte hjem i den nye lejlighed. Træt, mæt, solbrun, lettere overrislet og glad.

Vågende lidt sent, spiste selv lavet morgenmad, arbejde lidt, netsurfede, læst nyheder, tjekkede Facebook og hørte musik. Kl 13 bankede min thai nabo på døren og spurgte om jeg ville have frokost. De, altså thai folkene, have lige lavet lidt mad, så der var thai suppe, kylling, kål og omelet og ris. Altså hjemmelavet og varmt og stærkt som maden nu er i Thailand. Fantastisk. De er så søde og venlige og jeg ved ikke hvordan jeg kan betale tilbage. En gang pasta med kødsovs er måske ikke lige sagen, selvom den er go!

Men selvom jeg fik meget sol i går tog jeg alligevel ud til mere. Denne gang til en flydende pool, som ligger midt ude i Bosporus. Kæmpe pool med masser af madrasser, restauranter, bar, tjenere og lækre folk. Det er mest et sted for de unge, rige og smarte og jeg var så bare på besøg. Men sjovt var det. Sidste på eftermiddagen blev der fyret op for festen og så var der live band (tyrkisk version af Safriduo!), mojito’s i baren og der blev drukket, hygget, danset og festet igennem. Svært at tro at det var søndag. Jeg blev hængende en times tid (lige præcis så lang tid det tager af drikke en BR og Mojito) og så var det hjem. Træt, sulten, mere solbrun, mindre overrislet og glad!
Her er lige et link: http://www.suada.com.tr/en-US/
Og nu det ved at være slut for i dag. Ikke mere skriveri, ikke flere nyheder, ikke flere røver historier for i dag altså.
Ha det skønt og dejligt alle sammen, jeg tænker på jer, savner jer, glæder mig til at se jer og holder uendeligt meget af jer
Venligst jeres udsendte
Jakob(nu meget langhåret, da han ikke nåede at bliver klippet inden afrejsen og uden den normale voks, så det er en anelse flyvsk!)

Back in, back in the USS Istanbul

2008-07-27T12:12:00.001-07:00

Kære familie, venner, herskaber, grevskaber og alle de andre skaber..

Ja, ja de der 4 gamle drenge kan bruges til noget endnu....

Så er det nyheder fra den STORE verden igen. Som mange vil vide er jeg på en lille ’bonus’ trip til Istanbul. Jeg havde jo egentlig sagt at jeg ikke ville rejse mere, men det var ment, som i at jeg ikke ville rejse i rotation. Det betyder 3 uger ude og 1 uge hjemme, 3 ude, 1 hjemme og så videre. Det kan oss være 6/1 rotation, som er 6 uger ude, 1 uge hjemme også videre. Kombinations mulighederne er uendelige, men de fleste af dem betyder at man er mere ude end hjemme. Det gider jeg ikke. Men 2 uger ude her og der er fint. Og når nu sommeren er ovre i DK, så er det ikke helt skidt at komme ned til solen og varmen hernede. Men mere om det senere.

Jeg skal, bør, planen var, intensionen var at jeg skulle holde møder med banken om hvilke informationer de har brug for for at kunne lave deres regnskab og hvordan de kan få fat i dem, og om vi overhovedet har informationerne. Men, som sædvanlig er banken/IBM ikke helt klar. De har lavet et dokument, som ikke er færdigt eller for den sags skyld godkendt at ledelsen og vi har holdt et møde! Måske bliver dokumentet opdateret til næste uge, måske ikke, måske holder vi et nyt møde næste uge, måske ikke!! Så hvad laver du så vil den kvikke læser (og det vil jo sige jer alle sammen!) sige, ingenting vil den samme kvikke læser spørge om! Næ, nej svarer jeres forholdsvis kvikke udsendte! Jeg svarer på et par 100 spørgsmål om dagen fra mine onsite kolleger, holder styr på vores test team i Bangalore (eller forsøger derpå), finder områder vi mangler at teste, strukturerer vores analysemetoder og lidt andre småting. Så det er ikke fordi jeg ligger på den lade side, eller bare sidder om læser nyheder eller facebook på nettet! Faktisk er det ret sjovt og givende at være herned og have hele dette kæmpe projekt tæt på. Det giver en anden, bedre forståelse for arbejdet der foregår. Så det er nok ikke sidste gang jeg lige er på 2 uger visit!

Men det er sidste gang jeg bor på hotel Conrad! Det er lækkert 4-5 stjerner hotel og værelserne er store og lyse og der er en lækker bar med terrasse over hele byen og Bosporus og en 25m pool, så det er jo lækkert. MEN, for der er jo altid et men, det ligger ganske langt fra alting. Egentlig ikke langt fra banken, men der er ingen metro, så vi skal tage taxa. Om morgenen er det fint nok, det tager 10m, men om aftenen når vi skal hjem ved 6 tiden så tager det mellem 1t og 1½t og det er jo ikke noget jeg synes er sjovt. Slet ikke når det foregår 30 graders varme og med 15km i time. Samtidig tager det 15m at gå ned til den nærmeste bar og restaurant og 30m at gå op igen! Heller ikke særlig sjovt. Så enten spiser jeg på hotellet og det er dyrt eller også tager jeg en taxa indtil byen og det er oss dyrt. Så jeg er helt sikker på at min (skattefrie) diæter ikke slår til! Men hva det er jo kun 2 uger så jeg overlever nok. Men næste gang skal jeg bo ved metroen, for trafikken er helt ulideligt. Der er helt vildt mange biler og da alle skal hjem kl. 18, så er det kø, kø og kø alle steder fra 18 til 19.30! (jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har fundet på at gå kl. 17.30 i stedet, men nu er jeg jo heller ikke samfundssociolog!)

Nå, men tilbage til poolen. Der tilbragte jeg hele søndagen og det var sku lækkert. Varmen og solen og lidt svømmeture er godt for krop og sind. Eneste lille problem var at jeg glemte nok solcreme i panden eller kasket, så jeg blev en anelse rød og nu (torsdag) er huden ved at falde af! Ikke godt eller kønt! Men så kan jeg jo lærer det.
Den kommende weekend skal jeg derned igen og nu med kasket og sikkert og så lidt i skyggen ind i mellem. Søndag er jeg blevet inviteret på sejltur op ad Bosporus til Sortehavet. Her stopper vi for at bade, spise frokost og hænge ud og så sejler vi tilbage igen. Det glæder jeg mig meget til. Det er sammen med ejeren af min stam restaurant, som har været så venlige. Min anden ven Leyla har inviteret min til Fiskerestaurant, Fodbold og Fødselsdagsfest fredag, så det glæder jeg mig oss til.
Mere om begge arrangementer i næste udgivelse. Det er simpelthen så rart at se dem alle igen og selvom vi ikke har set hinanden i 4 måneder, så er de lige så abne og venlige, som sidst jeg var her.

Aftenerne går, udover hjemtransporten, med fodbold. Kampene viser først kl. 21.45, så jeg kommer lidt sent i seng. Fredags kamp bliver spændende og den skal jeg se ude i byen på bar sammen med de lokale. Det skal nok blive sjovt, især hvis de vinder. Men ellers er det rart at se at Azzurri er kommet tilbage på sporet. Kampen søndag er interessant, da mange af mine kolleger i banken/IBM er fra Spanien! Men det kan jo ikke være nogen tvivl. Med mindre vi igen får en svensk dommer, som ikke kender off-site reglerne eller hvor mange minutter en kamp varer!!

Jeg vil oss lige anbefale en bog eller rettere bøger: Fred Vargas! Hun er fantastisk. Hun skriver om en fransk krimiinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, som en noget anderledes, finurlig, underfundig mand med mange ikke-principper! Han tænker ikke, for så kan han ikke tænke, spild af tid er aldrig spild af tid! Læs dem.

Til sidste skal I da lige ha en opdatering på redaktionen på denne ydmyge, men ordrige skrivelse:

Den gamle redaktør prøver faktisk på at virke mindre 4kantet og bastant i udtalelser og væremåde. Det er en svær øvelse, når man som ham er vant til at se verdenen meget hvidt og sort, men med hjælp fra mange side og lidt træning så skal det nok blive bedre.

Den unge energiske skribent er faldet til ro, og har ikke så travlt med livet og kærligheden. Ikke at han ikke vil det, men mere at det kommer når det kommer. Nogen vil nok sige at han er kommet i fin balance og udstråler vel nærmest lidt godt harmoni og veltilfredshed.

Den yndige sekretær er stadig yndig, og giver de to mænd et godt kvindeligt modspil, så de hele tiden husker at se dem selv og verdenen fra flere sider. God hun er der.

Det var det (og det var rigeligt, vil mange nok sige) og jeg må hellere slutte for nu, det er sent onsdag og jeg skal op snart.

Hyg jer, glæd jer, varm jer, interesser jer, påklæd jer, og ha det i det hele taget fantastisk

Mange hilsner fra jeres udsendte
J
PS.fik den selvfølgelig ikke sendt onsdag, men så kan jeg jo lige nå at fortælle at vejret igen i dag er 30g og solen skinner.

Konstantinobel

2008-07-27T12:10:00.000-07:00

Mine damer og det der er værre..... (tak til L.O.C for lån af citat)

Ja, en af de nye men kvikke læsere gjorde mig opmærksom på det gamle navn på denne, i fordumstid så prægtige by.
Det er så mange storslåede bygning, huse, paladser, men desværre er mange af den i en faldefærdig stand. De burde rives ned, og jeg forstår ikke hvorfor, de ikke er blevet det, for som de står der, udstiller de den manglende storhed og er kun med til vedligeholde, hva Orhan Pumak kalder den indbyggende melankoli hos Istanbüllerne!
De står som store monumenter over en overstået tidslomme, som sorte, rådne stammer i skoven, der ville vælte, hvis ikke det lige var for de tilstødende bygninger, de støtter sig til.

Arbejdet er jo arbejde! Her er ikke så travlt, mine møder bliver ikke til noget, dokumenter jeg skal læse og forstår kommer ikke til tiden og beslutninger der skal tages tages ikke. Så det er jo som det plejer at være. Jeg ved dog snart ikke hvor længe jeg gider denne situation. Måske skulle jeg overveje nyt job, ny branche, nye udfordringer!!! En anden mulighed ville være at blive her og håbe jeg kan få det til at rykke, men jeg tror ikke mit firma har råd til at ha mig hernede hele tiden! Nu må vi se.

Lige lidt sikkerheds info. Der har været visse bekymringer hos enkelte abonnementer om min sikkerhed.
I banken er der masse af vagter. Mange af dem er pistolbevæbnet, hvis der nu skulle være en ansat uden korrekt adgangskort, ukorrekt bundet slips, for nedringet bluse eller bare hvide sokker!! (Egentlig lidt mærkelig at vi mænd skal have slips, skjorte og jakkesæt på, men kvinderne stort set kan have hvad som helst på )bare de altså har noget på). Men de kan komme i nok så anderledes tøj, nedringet, halvvejs gennemsigtig, med skillelinie med øvre buksekant og bluse, med og uden tørklæde, uden at der bliver løftet en finger ((om end der nok bliver set lidt grundigere på nogle af den ovennævnte påklædning!). Måske er reglerne kun for mænd, lavet af mænd til mænd!!) Men med disse vagter sker der intet med mig.
Fejemænd er her også mange af. De fejer gulvene i fast rutefart, som ville gøre enhver HT bus misundelig. Der er marmorgulve over det hele og de er skinnende rene og der er ingen chance ofr at falde over nok så lille et stykke papir. Så heller ingen faldskader kan ramme mig.
Så bare rolig, sikkerheden er i top.

Fra kulturfronter kan der berettes om Køkultur og Morgenmadskulturforskelle
Punkt 1 køkultur
Her er der virkelig tale om noget vi kan lære af. Uanset om det er en bus, dolmus (en anden slags bus) eller elevatoren, så står alle folk pænt på en lige linie og der er ikke der snyder eller noget. Man venter på pænt og går ind i rækkefølge, og naturligvis har kvinder (uanset påklædning) fortrinsret. Det er da rart!
Punkt 2 Morgenmadskulturforskelle
Det er ret sjovt, mens vi er til morgenmadssamling på hotellet, at sidde og betragte de forskellige folkeslag.
Japanerne er høflige, men noget hjælpeløse, og med et konstant forbløffet udtryk
Kinesere er lidt grove og anmassende og det er ikke Emma Gad de har læst i flyet herover. (den er nok heller ikke oversat!)
USA’er er højtråbende, storspisende og forstår ikke altid hvorfor der ikke er peanutbutter og cola på buffeten.
Englænderne er stive, høflig og nærmest usynlige
Danskere er bare storspisende, nærmeste proppende uden nogen forme for pli (Emma Gad er da dansk ikke?)
Sådan kunne jeg blive ved, men det er bare en meget objektive (eller subjektiv) beskrivelse og meget generel, sikkert ikke udtryk for andet end undertegnedes fordomme!

Sidste nyt fra kulturen
Fandt lige den bedste artikel på nettet i de seneste uger:
http://ibyen.dk/restauranter/guide/article345796.ece

I søndags var jeg på bådtur med ejerne af min stamrestaurant (Zuhal og Yildirim). På en større båd sejlede vi, sammen med 24 andre, opad Bosporus til Sortehavet.
Her kastede vi anker i en lille bugt ved en turist by og så var der fri badning i både sol og vand, frisk fisk til frokost og plads til en lille morfar. Efter 5 timer der, sejlede vi hjem igen. Sikke en dejlig søndag med 7 timer på søen med solen, vandet og udsigten som eneste rejsefæller. (men for pokker hvor var det svært at holde sig vågen til den vigtigste EM kamp!! Som min små blå helte (ikke smølferne!) tabte!!!!)

Redaktioner er klar over det er et lavt trick for at holde på folk og se om de læser skrivelse og at vi har prøvet det før!
Men vi prøver lige med en citatquiz:
Hvilken privatdetektiv har sagt denne helt fantastiske sætning: At skuffe mennesker er det eneste jeg er virkelig god til!
Lidt hjælp: Han er nordisk og fornavnet er dyrisk!

Jeg har i øvrigt fået pudset sko af en rigtig skopudsermand. Jeg gør det selv der hjemme, men det er lidt siden og da der på hotellet er en mand ansat til det kunne jeg jo lige så godt få ham til det. Og så blev der pudset sko med grundighed, som min kære savnede morfar ville have været stolt af. (jeg husker klart og tydeligt de mange gange vi stod under trappen og pudsede alle skoene i huset. Morfar med forklæde og lille Jakob med store øjne og store øre og små ben som fulgte enhver bevægelse med klude, creme, børster og efterpudsning og bagefter op til mormor og ha en lille marmelademad skåret ud i stykker! Det var tider!)
De blev super skinnende og det var faktisk balsam for sko (og fødder!). Mange både unge og gamle kunne lære lidt af det. Hva nytter det at tøj, smykker, frisure og krop er smart, hvis skoene er slidte, hullede, snavsede og i en elendig stand! Det er en overset detalje!
Hvilket minder mig om at jeg for et par siden i København stod og ventede på bussen (med den danske jeg-skal-først-ind køkultur og en ældre herre henvendte sig og det da var rart at se at nogen stadig pudsede sko. Rimelig stolt og overrasket var jeg!

Lige til allesidst, hvis der stadig er læsere vågne! Kan jeg oplyse at jeg sidder omgivet af 3 thaikvinder (!, mine kolleger altså) og det er superhyggelig når de taler sammen på thai. Det lyder som elvish, altså det fra Ringenes Herre. Jeg tror ikke det var det Tolkien tænkte på, men sådan lyder. Blødt, pudrende og uden hårde blå bogstaver. Lige til at blive lullet i søvn af. Hvis det altså ikke lige var fordi jeg skulle forsøge at gøre mig fortjent til min løn!

Go nat

Go morgen igen

Mere arbejdsnyt: Mit store US based firma har i deres visdom besluttet at skære voldsomt ned på supporten til mit kære system. Så i går blev alle på mit kontor i KBH fyret! Jeg slap, som en af de få! Men nu kan det blive meget aktuelt at finde et nyt job. Alle mine dejlige kolleger er væk og jeg er nu den eneste BA/Expert og det er jeg ikke sikker på jeg synes er sjovt! Selvom fremtiden ser meget usikker ud, tror jeg ikke at jeg blive fyret, men jeg gider ikke leve med risikoen. Så jeg går i tænkebox når jeg kommer hjem og så må vi jo se. Det er lidt mærkeligt, i fodbold fyrer man træneren hvis det går skidt for holdet, hos mig fyrer man holdet, men beholder træneren!

Ha det rigtig godt alle sammen, pas på jer, husk at smile til mindst en ukendt mand/kvinde i dag
Jeg tager noget sol og varme med hjem, der er for meget hernede alligevel

Jeres udsendte
J

Bonusrejse til Istanbul

2008-01-18T02:43:00.000-08:00

Kære læsere, familie, venner og hvem der nu ellers kigger med!

Nu er jeg snart på vej hjem til min by og land. Selvom det kun er for en kort bemærkning, så skal det nu blive rart at se min helt egen lejlighed, min store seng, sofaen, ja selv gensynet med køleskabet kan blive en lidenskabelig (lidenkøleskabelig) affære (det er desværre oss det tættest jeg har været på affære i lang, lang tid!).

Lørdag står den så på ferie igen. Denne gang til Østrig, nærmere bestemt Bad Gastein. Det er en gammel kurby og dermed en rigtig by by, som vistnok skulle være ret så hyglig. Jeg kender ikke området, men har hørt fra flere pålidelige kilder at det skulle være godt. Jeg skal derned sammen med Hr. Povl Jørgensen og dele af hans familie. Det skal nok blive sjovt, minussprutijanuar team eller ej.

Nå, men projekter er enten i gang med sidste krampetrækning eller også overlever det. Nej, det skal det nok, og der bliver lagt planer, og nye planer og flere planer, så man kan god blive lidt forvirret, når man bare er en forholdsvis ung mand fra solsiden af Limfjorden. Og i øvrigt ik er så interesseret i alt det planlægning. Nu må vi se hva de finder på i ferien min.

En af planerne er at jeg skal herned igen på en bonustur, så snart jeg kommer hjem fra Østrig. Så jeg tager sikkert af sted søndag eller mandag for 2 uger mere hernede. Jeg har sagt ja fordi det er en bundet opgave jeg skal løse. Jeg skal forklare banken og IBM hvordan de skal lave det der skal være mellem frontenden og vores backend! Frontenden er det som brugeren ser altså f.eks en pengeautomat hvor man skal indtaste sin pin kode, beløb osv. Backenden er vores system som sørger for at hæve beløbet på kontoen og give pengeautomaten besked. I mellem pengeautomaten og vores system sker der en masse og det skal struktureres og styres godt og effektivt. Sikke en lang forklaring, som skal jeg skynde mig at sige godt kunne være meget længere. Men alt det i midten skal jeg hjælpe dem med i de 2 uger. Det bliver sjovt. (ja ja sikke en form for humor!)
Men nu må vi jo se om det bliver til noget. Planerne hernede har det med at ændre sig. Jeg har ik fået endelig besked endnu men min chef ringer vel i løbet af dagen, i morgen, eller undervejs på ski!! Sådan er det desværre oss i mit job, sidste øjebliks planer, og jeg er ham den flinke der kan rejse.

Det bliver selvfølgelig oss lidt hårdt, men jeg flytter bare rundt på de andre uger, så jeg kan være hjemme på et andet tidspunkt. Og lige efter de 2 bonusuger hernede, venter næste ski i uge 7! Så der er hele tiden noget at se frem til.

Så er tasken pakket, håret vandkæmmet, kaffen drukket og jeg er på vej til Atatürk lufthavnen og på vej hjem.

De bedste, venligst, hygligst, varmeste hilsner til jer all

Rigtig god fredag og weekend

Jeres udsendt
Jakob

Sol over Istanbul

2008-01-12T02:42:00.000-08:00

Goaften, gomorgen, gomiddag, goetellerandet (I vælger selv helt afhængig af hvornår I læser posten)
Velkommen til nye læsere, som som sædvanligt bare modtager posten uden viden om at de blevet tilmeldt (framelding kan ske skriftlig eller mundtligt!)

I dag, lørdag, har jeg intet lavet! Og det har været så dejligt. Nu vil nogen måske mene at det kan man ikke, man gør jo altid et eller andet og det er jo meget korrekt, så lad mig præcisere; jeg har lavet: spist sen morgenmad, taget en morfar efter morgenmaden (hedder det en mormor, hvis det er kvinder der gør det?), drukket en macchiato, arbejdet lidt, gået en tur op ad gaden, spist frokost, været i sauna, været til 45m massage, taget en ny morfar og nu sidder jeg med maccchiato nr 3 og skriver her. Om lidt venter et karbad og så er der middag og så er det go nat! Så jeg kan godt se at intet ikke dækker dagens begivenheder!
Middagen og aftenen bliver stille og rolig. Hvis nogen mener at når man er single og i den bedste giftefærdigealder, så bør man tage i byen (på Dowdy, som min elskede savnede morfar nok ville have sagt), se på kvinder, måske inklinere for en enkelt eller 2 og komme sent hjem, så tager de fejl. Ikke denne gang!
Desuden er jeg underlagt et ingensprutijanuar forbud. Det har jeg indtil nu holdt i 10 dage! (ja, ja jeg ved ved godt at der er gået 12 dage, men forbudet blev først endelig fastlagt den 6 januar og der var 2 dage hvor det ik var pålagt!) Jeg har tænkt mig at overholde det så lang tid så muligt. Det er faktisk rart.Og man kan godt hygge sig uden.
Det har dog været nødvendigt at foretage et par re-klassifikationer for at gøre forbudet acceptabelt for alle deltagende! Champagne er blevet klassificeret som læskedrik, Flügel (som er en østrigsk abrikos vodka) er en juice og jägerthe er bare the! (tak til Christian for inspirationen til disse 2) Disse klassifikationer er til at holde ud og med til at jeg og andre kan være med i Østrig uden at virke som AA medlemmer! Endvidere er der nedsat et langsomt arbejdende udvalg som vurderer om single malt whisky, grappa, snaps og ligende kan undtages. De er alle kendt under betegnelsen eau de vie/akvavit/livets vand og med en sådant poetisk navn burde de kunne holdes udenfor. Nogle vil kunne indvende at dermed ligner forbudet et 'ingenølogvinijanuar' og det kan de jo have ret i!

Lav sol over istanbul (tak til Gnags!):
Turen op og nedad Halaskargazi Caddesi (det er hovedgaden i mit kvarter) bød i dag på: Kastanieristermænd, kebabsteder, nøddesælgere, dytten,smukke kvinder med tørklæde, smukke kvinder uden tørklæde i smarte solbriller, stolte mænd i jakkesæt, tiggere, lommetørklædehandler(en stakkels gammel kvinde der solgte dem som det eneste og jeg købte 3 pakker), bilkaos og mere dytteri, skopudsere, minerater og moskéer, friskpressetappelsinoggranatæblesælgere, rundebrødmedhulisælgere, tøj-, smykke-, ure-, isenkram- og mange flere butikker, løse hunde, lottosælgere, den blinde kvinde med keyboardet og så selvfølgelig solen hængende lavt over byen fra en skyfri himmel.

Projektet, ja det er et kapitel i sig selv værdigt. Efter endeløse dage med møder fra 9-20 så kom vi til fredag og der gik det helt op i hat og briller! IBM kom kun en mand til en vigtigt møde, som banken ville have at de kom 2 mand til. Det var dråben, som fik banken til at stoppe al aktivitet lige med det samme! Nu ville banken ikke finde sig i mere sjusk og forsinkelser fra IBM's side. De har forsåvidt ret, men det burde de nok have gjort for 4 måneder siden. Projektet er faktisk nærmest 6 måneder forsiknet pga. IBM's langsomhed og deres egen mangel på ressoucer og overblik og ubeslutsomhed! Heldigvis har vi leveret det vi skulle til tiden og som aftalt, så vi har ryggen fri. Nå, men efter et par timers uro mødtes de igen og nu skulle der planlægges til den store guldmedalje! og det blev der så og nu tror vi alle at vi er tilbage på sporet. Jeg siger bare, lad os nu se!
Men en go ting er der kommet ud af det. Jeg er ikke go til alt med planlægning og møder hvor der bliver talt om alt og intet. Jeg skal have noget konkret at lave og iøvrigt bruge mine (ret gode?!) analytiske evner og store viden om systemet til noget fornuftigt. Jeg troede måske nok at jeg skulle være lidt chefagtig, men det er ik min hylde, så det har jeg skrevet til min chef og det finder vi så nok ud af.

Lige til sidst kan vi afsløre hvem den unge skribent er forelsket i!! Det er Tina Dickow og hendes album 'Count to ten'. Hendes blide udseende og melankoske sange har betaget ham i en hidtil uset grad. Måske kommer han sig over det! Måske er den gensidig?

Det var alt! Hvilket jo sikkert også var nok, vil mange sikkert mene.

Hyg jer, drik kaffe, spis sundt, grin højt, græd kun lidt, elsk meget, smil til både konen, manden, kæresten, x-kæresten, mælkemanden, skraldemanden, læreren, sygeplejersken, buschaufføren, kassedamen

Ha det godt
Jeres udsendte

Drømme og regnskab i Istanbul, 21 November 2007, mange mange ord

2007-11-21T02:41:00.000-08:00

Ned ad trappen kommer den unge skribent, med saunavarm krop, sveden dryppende fra den muskuløse overkrop og med badekåben slængt over skulderen. Bare han kommer herover, tænkte hun, mens hun pressede armene lidt mere sammen, så kavalergangen blev endnu tydeligere.
VÅGN SÅ OP, sagde den gamle redaktør til sekretæren, vi skal skrive!

Vi vil tjene millioner sagde den unge skribent til eleven! Vi udgiver alle vores rejsebreve i bogform her op til jul og de vil sælge som varmt brød med koldt smør på en kold dag. Du skal finde dem og så skal du bare se. Begynd du bare at se dig om efter en Ferrari.
VÅGN SÅ OP, sagde den gamle redaktør til eleven, vi skal skrive!

Ja, der har været lidt stille den sidste tid på kontoret, men nu er der nyt på vej.

Der er igen kommet nye venner af skrivelse. Velkommen til dem.

Først og fremmeste er der en vinder af konkurrencen fra sidst. De rigtige desserter er:
Creme Brulée, Panna Cotta og jordbær med fløde og sukker. Allerede 2 timer efter start havde min kære kusine Eva gættet alle 3, så stort tillykke til hende. Præmien er jo en af dem serveret med følelse på Valde5th!

En anden ting der blev glemt. De sidste dage i København inden turen gik til Istanbul (Politiken, I må gerne låne denne titel!). Det blev jo vinteren og jeg kunne vågne op søndag morgen med den flotteste udsigt over alle byens hvide tage i den opgående sol. Fantastisk og det blev ikke dårligere af at sneen faldt så fint i løbet af søndagen. Mandag morgen var der så endnu mere hvidt på tagene. Magnifig, som de vil sige i Frankrig (eller noget i den stil)
Jeg nåede også lige at køre med den offentlige rutsjebanen fra Nørreport til Vanløse mandag morgen. Det er et utroligt transport middel. Pokkers at vi ikke har flere af dem.
Jeg sad forrest og så er det rigtigt sjovt. Jeg måtte lige sige høk til et par drenge, så der også var plads til mig. De forstod ikke helt udtrykket, men det er oss fra det nordjyske og betyder ryk dig lige lidt så der er plads til mig. Dejligt ord, på lige fod med kæk, sporenstregs (det er et gammelt ord for straks!).

Nå, men til det alvorlige.

I dag er jeg på kursus! Banken og IBM bruger et planlægningsværktøj der hedder RPM og det skal vi så oss bruge. Så her sidder jeg kl. 8.00 og lytter på jordens kedeligste mand, som fortæller noget så uinspirerende om det her legetøj, som jeg ikke skal bruge ret meget. Det er næsten lige så spændende som at se maling eller vasketøj tørre. Heldigvis er det kun i dag og i morgen.
Ellers så må jeg sige at det går ret godt med projektet. Om end jeg ikke laver det jeg troede jeg skulle. Jeg troede at jeg primært skulle holde review af deres kravs dokumenter, men det er ikke der hele. Jeg holder møde om alverdens ting. Sammenhæng mellem banken regnskabsprogram og vores system, system konfiguration, flytning af konti fra deres gamle systemer til vores system (det er en umådelig svært men interessant opgave, når der er ca 18 millioner kunder og 25 millioner konti!), intergration mellem front-end (det er de skærmbilleder som bankens ansatte og kunderne ser og bruger. Det samme som I ser når i hæve penge i en pengeautomat, så ser i en front-end) og vores system. Samtidig med alle disse møder er jeg til status møder, planlægningsmøder og fungere som onsite manager, som skal holde styr på alt hvad der sker her nede, som vi er involveret i! Hov, jeg glemte lige at jeg også skal svare på et halvt 100 spørgsmål fra mine kolleger i KBH om bankens krav! Så der er nok at se til, men dog uden at jeg bliver helt presset. De foregår jo ikke på samme tid alle disse møder. Arbejdstiden er fra 9-18 hver dag og så lige en time eller 2 om aftenen.

Forleden var jeg til noget regnskabsmøde og blev spurgt om mine erfaringer fra den international bankverden omkring at flytte konti fra en afdeling til en anden, sådan rent regnskabsmæssigt. Jeg tøvede lige et øjeblik, nogen ville tror det var for at samle tankerne, andre (mig selv) vidste at det var for lige at vende ordene rigtige og sige at det kan gøres på mange måder, uden at sige netop det! Så det gjorde jeg. Og de var meget tilfredse med svaret.

Nå, men så er er jo fodbold i aften og det kan jeg jo ikke se og jeg er ikke sikker på at jeg gider høre det heller. Vi spiller jo, ifølge Hr Olsen (jeg vil jo nødig fornærme ham ved at fortælle hvordan vi andre ser på tingene. Det brøs han sig jo ikke om og bliver sur!) altid godt, har mange chancer, og kunne have scoret mange mål, hvis ikke lige det var fordi bolden var rund, målet lidt uskarpt, de andre stod i vejen, dommeren så noget andet, spilletiden var kun 89½ minut og så videre og så videre. Hr. Olsen tag dig sammen! Hvorfor mon at det er så vigtigt for ham selv og DBU at beholde ham? Hvis det var FCK som 2 sæsoner i træk kun blev nr 4, så var Ståle blevet fyret med det samme, men bare forbi man er gammel anfører, så gælder de regler ikke. Nå så kom det ud og jeg må og vil tage surheden fra Hr Olsen med ophøjet ro.

Jeg er i øvrigt på kursus med en af mine nye venner, Near fra Israel. Han og jeg mødes hver dag i gymnahopsalen og hilser pænt og hyggesnakker lidt. Han er fra IBM og arbejder også i banken med datawarehouse. (det er dem der finder information i systemerne og analysere dem!). Så vi snakker om lidt af hvert. Han har været her i 7 måneder, så er vi ’gamle’ venner. Meget hygligt.

Næste møde i dag var om regnskab sammen med 3 tyskere og banken. Banken bruger SAP og det skal arbejde sammen med Corebank. Meget interessant, især fordi de kan gøre meget det som banken gerne vil have vi skal gøre. Men det er vigtigt at holde snot for sig og skidt for sig. De er gode til at analyser og vi er gode til at holde styr på en konto. Så jeg håber at banken kommer til fornuft.

Forleden kom jeg i tanker om de 3 VVV og 3 RRR i mit liv.
VVV blev introduceret af min gamle geografi lærer i Thistedsvejen skole, Conny Hørby. Det står for vand varmer vinter og betyder at det i Danmark ikke er så koldt om vinteren, fordi vandet holder os varmt. Meget vigtig læresætning som også gælder her ned. Bortset fra at det altså ikke er særlig varmt, så her betyder det nok bare at det ikke bliver hundeslædekoldt, som i DK

RRR er Ro, renlighed og regelmæssighed. Som kan være godt at holde sig for øje!

Tillykke med vores regering for resten. Som neutral skrivelse skal vi jo ikke tage stilling til farven, men til indholdet og til det vil vi da gerne tilslutte os at sygeplejersker får mere i løn, meget mere måske er 5,000 om måneden slet ikke nok. Det har de fortjent med alt deres hårde arbejde, hvor de med viden og kyndige hænder hjælper vores syge og passebare! Resten af indholdet er vist det samme som for november 13.

I weekenden fik jeg nye venner. Fredag var jeg ude at spise med mig selv på SSS (måske husker I; superstamsted!) men mødte nogle andre stamkunder der inviterede mig op til dem i baren, og det siger jeg jo ikke nej til. Så resten af fredagen foregik i baren med drinks, vin og masser af snak på engelsk og tyrkisk. Lørdag var så ude at spise med to af dem og det var oss fint, men jeg var noget træt, så det blev noget roligere.
Søndag var familiedag (og der var ingen kolleger heller, så det var bare mig). Jeg tog i hamam igen, og nu må det være nok. Det er da fint nok at blive så ren og varm, men altså det er sgu oss lidt mærkelig med en fremmed mands hænder så tæt på. Desuden var det ret dyrt, så nu er jeg færdig med det.
Jeg har lært følgende ord på tyrkisk:
Ja, nej, tak, mange tak, hvodden har du det- godt tak, 1,2,3,4,5, ok og skål (som jeg så ikke kan huske lige nu)
Evet, hayır, teşekkür, teşekkürler, nasılsınız, iem, bir, iki, üç, dört, beş, tamam, det kan jeg stadig ikke huske

Pas på jer, smil til vinteren, go kamp (kom så olsen, vis os hvad i kan!), knus hinanden og hverrandre, køb blomster til dem i kan li

Jeres udsendte på vegne af redaktionen
Jakob

Vejret, November 11 2007

2007-11-11T02:40:00.000-08:00

Man kan jo ikke skrive rejsebreve når man ikke er ude at rejse, sagde redaktøren
Hvorfor ikke, spurgte eleven, om der er 10-200 km til læserne eller 2000 km til dem er ved ligegyldigt.
Hva snakker du om, sagde redaktøren
Jamen de læser den jo på nettet og det meste af indholdet er vores egen spinderier (fik du den Tina?) og mere eller mindre dumsmarte (fik du den, Margrethe) bemærkninger om højt og nok mest lavt, sagde eleven
Hva snakker du om, gentog redaktøren indigneret og let rødmende
Jamen, hvis vi har noget at skrive om, hvorfor ikke skrive om det og så lade det være op til vores højtærede læsere at vurdere om vi må skrive rejsebreve selvom vi er ikke er ude at rejse (her vil nogen måske senere komme til at mene at eleven ikke havde ret, der var ikke noget at skrive om!)
OK, jamen så skriv dog for pokker, sagde den gamle redaktør (han fyldte i øvrigt næsten rundt i torsdag, som dog gik noget ubemærket hen blandt både ansatte på og læsere af denne skrivelsen )

Nå men tilbage til det alvorlige!

Der er sørme kommet 2-3 nye læsere!! Det er muligvis ikke helt frivilligt, men så må man sige fra og det vil blive respekteret!

Overskriften hentyder ikke til de 5-10 minutter som begge landsdækkende kanaler forstyrrer med op til flere gange i døgnet på trods af det temmelig er uforudsigeligt og dermed ret svært at sige meget andet om end det skifter lidt ind i mellem. Endda er det blevet sådan at der ligefrem er teasere om hvad der kommer i vejret om lidt, som så kommer lige bagefter. Hvad mon vi alle har gjort siden det er nødvendigt at fortælle os hvad der kommer om lidt og hvordan vejret er nu og lige om 30 sekunder. Det da mærkeligt. Nogen gange er det rart at være ude!

Overskriften handler om hvor heldig jer er. I dag søndag morgen kunne jeg vågne op kl 8 til frost på alle tagene i KBH. Det var så smukt, skinnende hvidt og med en lav sol hængende over fra øst. Senere om eftermiddagen fandt jeg is på springvandet og så som afslutning begyndte det at sne, som lagde fint på tage, træer og gader og det hele blev hvidt. Tænk at jeg er så heldig at være hjemme på denne sæsons først vinterdag. Det er så smukt.

Nå, men jeg skal jo afsted igen på tirsdag. Men jeg skal lige ned om stemme. Det bliver spændende. Jeg håber at vi får en regering som kan se sig selv i øjnene hver morgen og være stolt af at alle mennesker (med alle mener alle! Unge, gamle, ærkedanskere, nytilflyttere, flygtninger, selv svenskere) bliver behandlet med lige respekt og omsogn. Og at den vil huske at der skal være plads til frihed, anderledeshed, sprælskhed og mangfoldighed. Nå, det blev vist lidt for alvorligt, men jeg blev måske inspireret af den ordstrøm der strømmer alle de bedste af de bedste på DR1 lige nu.

Det var dejligt at være hjemme. Jeg er blevet klippet, mit spisebord er på plads, mine nye sofaborde kommer i morgen, jeg har lavet mad i mit eget køkken, jeg skal til tandlægen i morgen tidlig, jeg har siddet i sofaen med joggingdrenge og dyne, jeg har været snottet (ja, måske ikke så sjovt, men heller snottet herhjemme end i Istanbul!) og jeg har hygget mig. Jeg har set nogen af jer og desværre ikke alle. Det bliver der vel rettet op på når jeg er hjemme igen.

Det var det. Havde han ret ham eleven? Måske, måske ikke.
Pas på jer, husk vinterdæk, luffer, muffedisse og ha det så bare dejligt
Jakob

Rejsebrev 4, Istanbul, 6 November 2007 med quiz regler

2007-11-06T02:39:00.000-08:00

Hej med jer,
Jeg kan se at der er lidt præciseringer at gøre. Jeg har talt med den teknisk ansvarlige!
Man skal gætte ALLE 3 forkortelser. Altså hvad står
CB
PC
JMFOS
For.
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!! Serveret af undertegnede selv.

Med venlig hilsen og HOPLA
Otto Leisner

Rejsebrev 4, Istanbul, 6 November 2007 med afslutning

2007-11-06T02:38:00.000-08:00

Hej med jer,
Der har været lidt ændringer i planerne, så vores møder denne uge er blevet aflyste. Så nu flyver jeg hjem allerede morgen. Det er da super. Altså for mig. Det er lidt kedeligt for projektet for det er tegn på at banken og især IBM ikke har styr på deres sager. IBM er simpelthen jo ustrukturfede (ja, undskyld men det var altså det ord som auto ordbogen foreslog! da jeg skrev ustrukturerede) og uinspirerende og de er overordnet ansvarlige. Man skulle tro at de havde prøvet det og vidste hvad der skulle gøres. Men det har de ikke. Selv endda en simpel bankmand fra Lindholm kan rådgive banken bedre, hvilket jeg så gør!

Nå men hjemme igen, så kan jeg nå at det jeg skal nå.

Min søde, flotte dejlige og nygiftet frisør har fundet plads til mig kalenderen allerede på fredag i stedet. Hun havde ellers først fundet plads på tirsdag, men ny aftale er på plads. Mit spisebord kommer torsdag i stedet for mandag. Så er jeg fri for at indtage alle måltider ved sofaen. Selvom det oss har sin charme, bla. kan jeg ret faktisk set både billede og tekster derfra, så er det nu meget rart med et bord.

Jeg regner stadig med at skulle herned igen på tirsdag efter korrekt overstået valghandling. Men det kan oss nå at ændre sig.

Er der nogle af jer som viser min poster til mormor og erik? (For de mindre familiære læsere, så er det min mormor (ja selvfølgelig) og min onkel, som begge af hver sin årsag ikke har så nem adgang til dette media. Så spørgsmålet er mest til Eva. Hvorfor har jeg egentlig ikke Carl email? Tillykke Carl med den nye lejllighed. Eva, det var en mere til dig.
Nå, inden det hele går op i frisør og familie hilsner, må jeg hellere slutte.

For at finde ud af om I egentlig læser mine poster er her en lille quiz:
Hvad er netop blevet kåret som top 3 desserter af højestimerede madelskere?
Initialer er
CB
PC
JMFOS
Den der gætter alle 3 først vinder en af dem!!

Knus, smil og venlige tanker
Jakob
PS. Beklager alle slavefejl, tyrkfejl og andre potygrafiske ukorrektheder, men jeg har travlt, da jeg er sulten. Blame it on the sætternisse!

Rejsebrev 3, Istanbul, 4 November 2007, nu med fotos

2007-11-04T02:37:00.000-08:00

Gosøndagaftenpost

Det er desværre for nedad gående med abonnenterne. Seneste er den mest trofaste faldet fra. Men det var vist fordi hun fandt en anden at abonnere hos! Og i denne her skrivelse kan man ikke være sammen med 2 på en gang. Man tager et valg og dermed oss et fravalgt!

Sidst uge forløb stort set som jeg beskrev. Møder fra 9.00 til 19.30. Dog ikke alle dage. Fredag holdt vi endda en pause kl. 16, da der var fødselsdagskage for en bankfolkene i teamet. Sikke en kage, det er nok nogenlunde den tungeste flødeskumskage jeg har fået til dato. Hvordan det er lykkedes at få det så tungt ved jeg ikke. Jeg har hørt om tungt vand, men tungt fløde. Nå men den holdt sulten stangen, som man siger på min fødeegn eller der omkring.

Fredag aften (efter kagen var forduftet!) var jeg til koncert. Inde i byen (hvis man altså kan sige det, når man bor midt i byen) ligger der et lille spillested, hvor både tyrkiske og udenlandske band kommer og i går var jeg med min kollega Ebbe i nærheden og så besluttede vi at kigge ind. Det var et norsk band, der spillede; Datarock. Jeg har aldrig hørt om dem, men det viste sig at de var super. Masser af energi, udstråling og glæde. Og folk dansede, sang, jublede til den store guldmedalje og stemningen var høj. Det var simpelthen sjovt.
Det blev lidt sent fredag, så lørdagen var stille. Vi tog metroen til Sisli og fandt Galatasaray stadion, som Ebbe gerne ville se og for at købe en klub trøje til hans søn.
For de usportlige, så er det en af 3 top fodboldklubber her i byen! Trøjen fandt vi. Så fandt vi Fiskeren i Istanbul. (fiskeren =fisketorvet= indkøbsmekka!, for nogen!). Det her var bare 100 gange størrere, men med de samme butikker. Eller rettere det tror, for jeg skal være ærlig og nævne at de gange jeg har været på fiskeren kan tælles på 2 fingre!. Vi gik en runde og så var det ud igen. Jette/Marie, det hed cevahir og jeg væddede en kop kaffe med mig selv om det var her I var.) Vi fandt ud af vi nok ikke var langt hjemmefra og det var ret nemt at gå hjem, så gjorde vi. På vejen hjem købte jeg lige jakkesæt 2. Denne gang fraveg jeg den konservative stil og købte et mørkebrunt! Super og stadig til en go pris.

Søndag havde jeg sagt til Ebbe at det var familiedag. Det betyder jeg kun vil være sammen med min familie og da ingen af jer er i nærheden, så betyder det i praksis at jeg vil være alene!
Selvom jeg var lidt doven tog jeg mig sammen og gik jeg ud i det gode vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Så gik jeg hele vejen ned til Bosporus strædet. Det tager en times tid, spiste Kumpir (bagt kartoffel med diverse fyldt, meget dejlig), hoppede på en tur båd og sejlede nedad af strædet og op igen på en times tid og så gik jeg hjem igen. Og samlede lige mit nyindkøbte jakkesæt op. Med alt det gåeri var jeg blevet træt og måtte lige tage dagens anden lur med sport på 3'erne i baggrunden. Nu sidder jeg så igen og damper efter en tur i saunaen og arbejder lidt, hører p3, skriver til jer. Ikke nogen dårlig søndag. Desværre kan jeg ikke se forbrydelsen live, men først i morgen.
Billeder er frisk fra fad og er taget inden jeg sprang på båden! Det lykkedes at få mig selv med og få dem skarpe, om end hverken fotograf eller objektet er særlig skarp!

Jeg glemte lige at fortælle om mine sprog talenter! Næste afsnit er rent pral, så bare sig hvis det er for meget!
Ved morgenmaden var der 2 ældre japanske kvinder, som forsøgte at lære tjeneren at sige godmorgen på japansk!
Det gik ikke godt, så jeg måtte hjælpe dem. Jeg fortalte ham hvad det hedder på japansk (trofaste læser kan måske ligefrem også huske det!) og de to kvinder var noget overraskede over mit fine japanske! (Jeg kan faktisk kun 5-6 ord, og godmorgen er et af dem). Så talte vi lidt om Japan og de var imponeret over at jeg har set både Tokyo, Osaka, Kyoto og Nara.
Resten af dagen foregik så på engelsk og med dansk med min kollega og lidt tyrkisk med banken, restauranten. Aftenen sluttede med at jeg i elevatoren måtte hjælpe bell-boyen (han der slæber kufferten på op værelset) med at forklare et tysk ægtepar at der var sauna, hammam og svømmepool på øverste sal. De kunne ikke engelsk og han ikke tysk, så jeg var simultantolken!
Så 5 sprog på en dag. Det er da ikke helt galt.

Nå det blev en lang smørelse denne her og så har jeg slet ikke kommenteret valget. Den ene kan ikke tælle plejehjemsbesøg, den anden har måske/måske ikke fået lavet sort arbejde, den næste mener ikke der er noget galt i at udvise moren til en psykisk syg dreng. Det er seriøse emner der er på dagsordnen. I mellem tiden må vi så håbe at der er nogle andre der tage sig af krigen i Irak og Afghanistan, lidt opvarmning, velfærd og andre trivialiteter!

Ha det godt, ha en go uge, pas på jer selv, jeg savner og elsker jer alle
Husk jeg er hjemme på lørdag lige indtil jeg har sat mit X om tirsdagen!
Jakob

Rejsebrev 2, Istanbul, Oktober 30 2007

2007-10-30T02:36:00.000-07:00

Hej igen,
Mandag aften og jeg har nydt en 3 dags weekend. Søndag lavede jeg ikke så meget andet end at gå et tur i det dejlige vejr og så spise frokost udenfor i t-shirt. Ikke så dårligt i slutningen af oktober. I dag har jeg til gengæld været turisten og set nyt. Jeg tog metro->tog-igennem-bakken->sporvogn->færge til kadiköy. Det er på Asien side og var faktisk det først sted som grækerne for år (mange, mange år) siden byggede. Siden kom andre grækerne til og byggede på den anden side, altså Europa siden og så efter en del krige, flere grækere, byzantiere, romer, sultaner, kejsere, belejringer og et ukendt antal døde kom Atatür i Oktober 1923 og den moderne istanbul var på plads. (det var måske en noget hurtig historisk gennemgang, men jeg er sikker på at flere vil falde fra hvis jeg tog flere detaljer med. For ikke at nævne at jeg så skulle finde og forstår dem alle os. Køb en bog, hvis det var interesse!)
Nå, men tilbage til Kadiköy. Det er super område. Jeg blev 200,000.00 skægstubbe fattigere for 3 lira (= 12 kr.), et jakkesæt, skjorte, bælte rigere for 225 lira (= 900,00) og så naturligvis oplevelsen. Det er sikkert nogle gamle bygninger, moskéer og lignede, men dem fandt jeg altså ikke.

Det er fedt at se byen fra vandet. Den er meget smuk og der er mange flotte bygninger, især moskéer og paladser fylder godt. På vejen hjem begyndte det at regne og da paraply ikke indgår i mit normale beredskab, så blev jeg temmelig våd

Mandagen sluttede med at se Forbrydelsen, eller rettere høre den. Linien på hotellet er ikke så stor så billedet hakkede i det, men lyden var fin, så det var Forbrydelsen som radiohørespil med still billeder. Noget anderledes, men den er stadig spændende.

I dag skal jeg ringe til min søde, dejlige, smukke frisør og overtale hende til en ny tid. Håber det går. Faktisk er det allerede noget langt i det og jeg har ikke mere voks!

Redaktionen og specielt ledelse af denne skrivelse vil lige gøre opmærksom på at læsebrev af en hver art gerne modtages. Selvom det her kan synes om spændende international nyheder fra den store verden, så husk at for mig er Danmark udlandet og en hver lille historie har interesse. Telefonen virker jo iøvrigt oss og jeg (eller rettere Fidelity) betaler fra grænsen og de resterende 2000 km.

Nå, efter den sædvanlige morgenmotion (20 min i gymnastiksalen), bad, barbering, slipse-udvælgelse-og-binding, på med jakkesættet og morgenmad er jeg glad til arbejde.
Jeg har igen i dag møder med banken fra 9.00 til 19.30! Ret lange dage og hårde. Men også spændende og gode møder, da vi hver især lærer noget.

Smil, go tirsdag, ha det, paspåjerselvoghinanden
Jakob

Barberen fra Mishima

2006-07-02T06:56:00.000-07:00

Hej med jer alle,
Så er det søndag aften er jeg ved at være noget træt efter en lang, lang uge selvom klokken kun er 20.15. Men der har været så meget arbejde, møder og beslutninger. For ikke at tale om frustrationer og besværligheder og besynderligheder. Det er hårdt og jeg er glad for der kun er 7 arbejdsdage tilbage herovre.
Nogen ville måske påpege at jeg ikke har gjort det nemmere for mig selv ved at se fodbold om natten. Det må jeg jo erkende. Jeg har set alle kampene, selvom de bliver vist meget sent; kl. 24 og 28! Egentlig er det noget besynderligt for derhjemme kan jeg ikke holde mig vågen til at se en kamp søndag på sofaen, men herovre med masser af arbejde og jet lag så kan jeg se begge kampe uden at tage en lille morfar ind i mellem. Ja, det er lidt mærkeligt. Til gengæld har jeg sovet som en lille barn fra kl. 6 til
12 uden at vågne eller noget både lørdag og søndag.
Jeg har fundet ud af flere regler. Regel 352: Et hotel værelse er først klar kl. 15. Uanset om det er gjort rent eller ej. Hvis ikke det er gjort rent kan tidspunktet udskydes.
Denne regel oplevede jeg tirsdag da jeg ankom kl. 13.30. Godt træt efter
14 timers rejseri. Men først kl. 3 kunne jeg få mit værelse, uanset hvor meget jeg tiggede, smilede, blev sur og spurgte pænt. Selv kl. 2.15 da rengøringsdamerne gik kunne jeg ikke få det. Det var imod reglerne.
Regel 442: Et vaskeri må kun stryge skjorter, hvis de samme skjorter også skal vaskes. Så her kom jeg med rene, men krøllede skjorter og de ville kun tage dem, hvis de blev vasket også. Så nu har meget, meget rene og strøget skjorter.
I dag forkælede jeg mig selv med en besøg hos barberen. Her er faktisk ret mange af dem og de har alle de der gamle blå og røde snurrende skilte foran butikken. Men lidt underligt med så mange for det er ikke lige frem skægvækst der præger de japanske mænd (eller kvinder). Men den her er lige rundt hjørnet og sikke dejligt det er at overgive sig til en kyndig hånd med masser af varme klude, skum, børste og sikre bevægelser. Nu er det jo altid med en let nervøsitet jeg går ind til barberen. Jeg ved ikke lige hvor meget sake han fik i går eller hvor sikker på hånden han er. Og med en barberknivsskarp barberkniv i hånden så kan det hurtigt gå galt. Men ham her var god og rolig og jeg blev dampet og skummet til efter alle kunstens regler. Og kunne efter en ½ times behandling gå ud med babybløder kinder, nakke og pande!! (Ja jeg ved ikke helt hvorfor jeg blev barberet i panden, men jeg må har overset et hår eller 2 tidligere på ugen). Det er så rart at det er sgu lidt træls med alt den Philipshave og Gillette. Hvis de nu ikke var blevet opfundet, så kunne vi alle, eller rettere den ene halvdel af os alle, jævnlig gå til og mødes hos barberen. Men desværre så er de blevet fundet op sammen med alt muligt andet, som gør os i stand til ikke at komme uden for en dør og møde andre mennesker. Her tænker jeg især på vaskemaskine, strygejern og tilhørende bræt. (TV’et hører ikke til i denne kategori, da det ofte kan være samlende, som når Italien spiller mod Tyskland på tirsdag.)
Efter barberen gik jeg en tur i parken. Der er så fint og helt stille, så jeg lagde mig på en bænk og lukkede øjnene og lod tankerne flyve tilbage til sommerdanmark og Jakob som 10 år i Rubjerg. (det var her i det nordvestlige Jylland vi havde sommerhus). Jeg kunne høre træerne vugge i vinden og bladene der raslede og luften af sommer, sol, jordbær, græs og frihed. Og det kunne lige så godt have været i Jylland, som her i Japan.
En dejlig lille powernap på 25 år og 15 min.
Hov, I får lige citat fra Listen, Politiken:

Spiseregler

Såsom »det, der kan flyve, må man spise med fingrene«. Hvem fanden har fundet på den fuldstændig arbitrære regel, hvor indtagelsens hygiejniske niveau bestemmes af dyreartens foretrukne transportmetode? Og hvem har bestemt, at man ikke må putte ristet løg på leverpostej?
Det er filosofi på en niveau som jeg forstår. Selvfølgelig må der kommes ristet løg på leverpostejen og selvfølge kan andet end fugle spises med fingrene. Ellers havde det vel ikke heddet en håndmad.
Nå, nu vil jeg slutte med at ønske jer en fortsat god søndag og næste uge.
I er savnet, tænkt på, smilet til, drømt om og alle elsket
Knus
Jakob

10.000 meter og WM

2006-06-26T06:57:00.000-07:00

ej med jer,
Ja, det er lidt underligt, men nu er jeg på vej tilbage til Japan igen.
Det er ikke med min gode vilje, ja rettelig er det slet ikke med min vilje. Jeg har det alt for i København i nærheden af Sofie og det er et meget stort savn ikke at være i nærheden af min allerbedste støtte, afhængighed og kærlighed.
Men desværre vil mine arbejdsgivere det anderledes. Jeg er dog ikke sikker på at det kan fortsætte sådan her.
Nå, men her sidder jeg i flyet på vej ovre Sibirien i 10.000 meters højde og er logget på som på en almindelig dag på kontoret. Alle omkring sover og det larmer noget, men ellers er det som normalt. Bortset fra naturligvis at jeg ikke plejer at være så højt oppe! Det er meget smart, men også lidt farligt da det jo går ud over min søvn. Men jeg kan jo altid sove når jeg bliver gammel. Her vil nogen nok hæve at jeg så snart skal sove lidt, men bevares det tager jeg med oprejst pande og lukkede øjne!
I dag fik jeg laks med pastinak, rensdyrmedaljon og ost. Meget fin servering på denne flyvning. Undervejs har jeg nydt en New Zealandsk Sauvignon Blanc og en Chianti- Ikke dårligt for en meget højt flyvende restaurant. Kaffe er dog stadig ikke noget at skrive hjem om (det gør jeg jo så netop alligevel).
Ikke mere for nu. Jeg slutter med at glæde jer over at Il Azuro vandt igen og er videre til kvartfinalen og det er vi mange der er glade for.
Ha det godt, hold humøret højt og smil til naboen, kollegaen, konen, manden, købmanden, politimanden, kæresten, stewardessen og piloten
Jeres ærbødigste, højtflyvende søn, svigersøn, ven, kollega
jakob

Japan part3, vejret og bussen

2006-06-12T06:59:00.000-07:00

Hej med jer alle sammen
Nu skal jeg snart hjem, så det her er nok den sidste post i denne omgang.
Nu skal jeg jo snart herovre igen, så der er vel grund til at tro at der kommer mere senere, men altså det er først når JEG HAR VÆRET HJEMME.
Men jeg skylder lidt svar og så er der nok også etellerandet som jeg skal berette om.
Først til vejret. I fredag blev det officielt regnvejrsæson og sandelig om de ikke har styr på det. Det p...... hele fredagen og planen er at det bliver det ved med i en måneds tid. Ikke noget med bare lidt regn hist og pist, nej, man kan jo lige så godt gøre det ordentlig, så det er heldagsregn. Fredagen holdt planen. Endda så meget at vi havde svært ved at stå ved vores bar og få hos en fredagsøl. Det er verdens mindste bar.
Der kan stå 4 mænd ved siden af hinanden, altså ikke-japanske, så er tallet 5 eller 6.
Og et skridt bagud så er man ude igen. Så med regn er det lidt svært, men bare rolig vi er jo lidt rutinerede, så det lykkedes at få tømt et par glas uden at de blev fortyndet alt for meget. Resten af fredagen var japansk med en masse lækre småretter, øl og sake. Vi (mest mig) skulle jo holde os vågne til WM. Og det lykkedes da også. Men som Sofie kan bekræfte så er en lille lur undervejrs nogen gange meget svært at undgå. Især efter
12 timer på arbejde, en enkelt eller 2 fadøl (hov, nej måske var det 3 eller 4...). Men jeg så de først 3 mål og så måtte jeg overgive mig ved 02. tiden og læse resten på nettet dagen efter.
Nå, men tilbage til vejret. Lørdag holdt det tørt og vi håbede ligesom at regnvejret havde fået lyst til at være uartig. Men nej, nej søndag p......
det ned igen. Men i dag mandag er det bare Moshi atsui = fugtigt og varmt.
Men lørdag tog vi (Peter og jeg) til Atami med 2 mål. 1. Vi skulle bade i stillehavet og vi skulle i Onsen (=hot springs(=varme kilder fra det indre af jorden(altså måske ikke helt inden fra midten, men fra det lag under os hvor der er meget moshi atsui))) (hvis der er nogen matematik kyndig, så håber jeg at antallet af ( )’er korrekte)
Vi klarede begge dele. Det første var lidt koldt, men efter et par minutter, så var det dejligt. Det andet var ret varmt, men igen efter et par minutter, så gik det. Omend vi blev ret varme (som jeg vist har skrevet før, så ved jeg lidt mere om hvordan rejer og hummere må føle det) og så blev jeg helt utrolig ren. Jeg har nok ikke være så ren siden 4.
klasse hvor jeg tog 1000 meter svømmemærket. Kun et blandet alle svømmemærkerne, som siden blev påsyet min badedrenge, så jeg lignede sikkert en omvandrende reklame for DanskSkoleSvømning. Hvorefter jeg glemt både bukser og mærker en dag i Skanderborg svømmehal!!. Så nu har jeg faktisk ingen beviser for at jeg kan svømme.
Tilbage til vejret, nå nej, tilbage til undertrøjerne og sokkerne (I husker nok min møntvaskerioplevelse). Det passer altså sammen, så de er ikke krympet. Det var lidt rart. Jeg er heller ikke krympet, hvilket også er fin. Ja, ja jeg ved godt at jeg skrev om min tynde mave, men det har åbenbart ikke noget med vægten at gøre. I hvert fald er der ikke problemer med at holde en gennemsnitsvægt på 85K. Starttidspunktet for beregningen står lidt hen i det uvisse.
Tilbage til – den daglige bustur. Banken har været så flink at placere deres IT-center oppe på et bjerg. Så hver morgen skal vi med en bus, som banken sørger for. Både for os, og for alle de andre. Turen tager en 35 minutter og så da set ok, hvis ikke det var fordi nogen af os er højere end 170. (faktisk 186cm på en god dag). Sæderne er så små og med så lidt plads i mellem at jeg tror faktisk at kun Frodo og Sam ville føle sig tilpas (+ selvfølgelig de andre ansatte). Derudover er bussen ikke udstyret med FDM-godkendte støddæmpere og da den også foretage en hel del uregelmæssig og meget overraskende både sving og bremsemanøvre, så er turen på arbejde noget af en prøvelse. Jeg har faktisk overvejet et nyrebælte, så bliver de da siddende hvor de skal. Turen derop er dog ingenting at regne for tuen ned igen. Sving, opbremsninger, stød og rystelser som i Dæmonen i Tivoli med benene under hagen, efter en lang dag med banken er ikke lige sjovt. Og hvis ikke man har hovedpine og kvalme inden, så har man det helt sikkert efter de 35 40 minutter ned turen tager. Så ikke nok med at vi skal igennem 9 timer møde med banken, så skal vi altså også sidde i dæmonen+rutsjebanen+detdererværre i 2xenhalvtimestid hver dag. (enhver tur med HT er den rene limousine kørsel) Og så tror mine chefer at jeg lige kan arbejde et par timer mere i løbet af aftenen. Ja, det gør jeg jo, men der går lige en ½ times tid med at få de indre organer på plads og så få hjernen og øjne til at fokusere igen. Så måske forstår I når jeg siger at det er lidt hårdt.
Nå, mine kære familie og venner ikke mere vrøvl fra mig i denne omgang.
Tak for alle jeres breve retur, de hjælper med at holde humøret oppe og længslen stangen
Kys, smil og tak for opmærksomheden
Jeres udsending i riget i øst

Mere Mishima

2006-06-04T07:00:00.000-07:00

Hejsan (den blev hvis lidt lang, men I må gerne læse den i flere afsnit)
Så er projektet skudt rigtigt igang. Vi har i dag fredag været til det officielle kick-off møde med banken, IBM og os. 135 folk var tilstede og det er kun dem der er involveret i den her del af projektet. Alle de dyre drenge fra banken var der inklusiv 3. øverste bank direktør og IBM world wide’s projekt chef.
Selve mødet var ualmindeligt formelt og planlagt. Vi havde forudbestemte pladser og vi blev bedt om at være på plads 20 minutter før start, så mødet kunne starte til tiden.
2 i 10 kom en af de dyre drenge fra banken og alle japanere rejste sig og bukkede og bukkede. 2 over 10 kom så de øverste folk og igen var der masser af bukken og bukken og ohayo gosarimas som er godmorgen, højtærede chef. Det vil sige at ohayo er godmorgen og gosarimas er høflig tiltale form, som bruges overfor chefer og kolleger med højere rang og overfor fremmede.
Som det måske fremgår så er det her et meget stort projekt. Udover de 135 folk er der mindst 200 andre IBM folk og andre som også er involveret.
Hvis de lykkes vil projektet sætte helt ud standard for bank systemer i Japan. Den anslåede projekt pris er på et sted mellem 150 og 200 millioner $!
Så hvad gør en lille dansker fra Lindholm der? Ja, det er godt spørgsmål og jeg er da også tit i tvivl. Men de regner vel med at jeg kan svare på et spørgsmål her og der og finde ud af hvordan en bank fungere her. Nu må vi se. Jeg gør mit bedste og heldigvis er der jo mindst 134 andre at give skylden hvis det gør galt!!
Lille i denne sammenhæng er mere fra et global synspunkt; altså 1 ud af 6 mia folk. Ikke hverken højde eller vægt her matcher stort set samtlige 134 med undtagelse af et par amerikaner.
Så har jeg lige set tvalavisen. Det er godt nok smart med det internet og jeg tror at vi kan konstatere at det ikke bare var en dille fra 90’erne.
Men det er da hyggeligt sådan 10.000 km væk fra eventyrlandet at kunne se og høre Divya Das fortælle om vejret i pinsen. Så kan jeg forhåbentlig se et par vm fodboldkampe med dansk kommentator. Iøvrigt er fodbold ret stort herovre. Japan er jo med og der er ret mange der skal se det og som snakker om det. Desværre komme kampene lidt sent, faktisk bliver de vist live klokken 22.00 og 1 og 4 om natten (eller på japansk klokken 25 og 28!). Så muligvis er der flere af bankfolkene der møder lidt trætte op.
Så er jeg jo ikke den eneste.
Nå, nu skal jeg lige tilbage til Tokyo og holde møde hele tirsdagen sammen med en anden japansk bank!! Så det er tidligt op og med toget og så møde hele dagen og hjem sikkert sent tirsdag aften. Puuhh, jeg tror at det bliver lidt hårdt. Men det gode er jo at jeg så kan få ordentlig kaffe hos Tully’s. Hurra.
I dag, søndag, har vi været på tur med et par stykker fra banken og fra IBM. De hentede os kl. 11.00 i 2 store biler og så det af sted rundt og se omegnen. Meget spændende og meget flot. Her er fyldt med bakker og småbjerge og i baggrunden er Mt. Fuji. Det flotteste af alle bjerge i Japan. Og det er flot. Det hævet sig majestætisk op over alle de andre og ligner et vulkanbjerg på en prik. (nu er det jo også det det er, så det er
heldigt.) Desværre var der lidt dis foran, men jeg kunne se sneen på toppen. (mon det er sneen der gør at det altid er koldt på toppen?)
I juli skulle det være muligt at komme helt på toppen, så måske skulle jeg prøve det.
Nu til noget helt andet og meget mere grusomt. I Japan er det konformiteten der er styrende. Man må endelig ikke skille ud og således er venstrehåndet ikke velset, ja faktisk nærmest pinligt. Så man ser ikke noget af dem. Det skyldes jo ikke noget genetisk, men simple tvang og tortur. En af mine kolleger kunne fortælle at en af hans japanske venner havde et stort rundt ar på venstre hånd lige mellem tommel og pegefingeren. Det var ar efter at faren brændte ham med en cigaret hver gang han kom til at bruge den ’forkerte’ hånd. Det er utroligt at det hele samfund kan være så extremt. Ikke ligefrem rart at vide.
Til slut vil jeg bare lige fortælle om gårdagens vaskedag. Vaskerierne, altså dem som vasker tøj for dovne folk som mig, vasker ikke undertøj, uanset hvor meget man tikker og be’r. Så jeg og min kollega Peter (ham jeg var i Tyskand med sidste år) måtte på mønten. Det viste sig at være rigtig nemt, billigt og hyggeligt. Det eneste der var lidt underligt var at vi ikke havde nogen mulighed for at bestemme vaske temperatur eller valo mængde (for yngre læsere: Valo er vaskepulverET). Hverken i vasken eller i tørre fætteren var der noget der mindede om grader, så jeg håber bare at mine underdrenge og dertilhørende trøjer ikke er blevet til størrelse small og mine sokker ikke er skrumpet til str. 38. Det får jeg at se i morgen tidlig. Fortsættelse følger....
Med denne teaser vil jeg slutte og håbe at I stiller ind en anden gang, så jeg kan få lov at berette om livet og oplevelser her i landet med den opgående sol, flotte landskaber og uden venstrehåndede
Knus, smil og de bedste og fleste tanker herfra til jer alle
Jakob

Mishima

2006-05-30T07:03:00.000-07:00

Hej med jer,
Igen skete der noget uforklarligt, posten sende sig inden den var færdigskrevet. Men skulle næsten tror at det var nissen, men det var nok bare brugen der var en anelse uforsigtig, beklager. Men på den anden side så har det måske skabt lidt nysgerrighed om indholdet, så jeg er sikker på at I bliver hængende på denne kanal. I modsætning til tv, så kommer hele historien nedenfor:
Hej med jer alle
Først skal jeg lige beklage. Af en eller anden årsag, som jeg er helt uvidende om endsige skyldig i, så var der lidt problemer med del 1. Så hvis der er nogen som føler sig forbigået, så bare send mig en post og jeg sender straks del1 og en blomst som undskyldning.
Nå, men tilbage til den barske virkelighed. Jeg er nu flyttet til Mishima.
Vi kom i går søndag. Det er en mindre by, under japanske forhold altså og ualmindelig lidt køn by, set med danske kontaktlinser. Der er ikke ret meget på engelsk, så vi må klare os ved hjælp af lidt engelsk, lidt japansk, en ordbog og ved at pege på billeder af maden.
Men her er meget roligt i forhold til Tokyo og meget mindre hektisk, så det er sjovt at opleve forskellen. Jeg har fundet en dejlig italiensk restaurant, så den kommer nok til a få nogle besøg. De har et stort menukort, men vi har ikke fået det oversat endnu. Men de har panna cotta, som er rigtig dejlig.
Der er mange som cykler hernede, men af en eller anden årsag, så cykler de alle sammen på damecykler. Børn, kvinder, mænd, unge som gamle alle på dame cykler.
Det er lidt underligt, men det er kun en ud af mange mange mærkelig ting her i landet. Der kommer flere om lidt.
Her i banken er der mange sikkerheds regler og andre regler. Vi skal hver morgen tage alle vores ting op af tasken og putte dem i et gennemsigtig plastik net, så vi kan ikke lige skjule at vi har taget med som vi ikke må. Vi må hellere ikke have en mobiltelefon med kamera med os ind. Det har vi nu alligevel. Det er jo lidt svært at få en mobil uden kamera nu om dage. Jeg tror at disse sikkerhedsforanstaltninger, men der er ingen som kontrolleres os eller noget, så det virke bare lidt omsomst.
I banken skal man selvfølgelig have slips på, men de har en regel om at hvis man(d) har en button-down skjorte på, så behøver man ikke slipset!! 1 Juli er det sommer, så fra den dag må mænd have kort ærmet skjorte på, men ikke før. Uanset hvor varmt det. Og det er ret varmt allerede nu, men det er jo ikke 1 juli endnu.
1 juli er i øvrigt også den dag hvor udendørs svømme bade åbner. Igen fordi det er sommer på denne dag.
Det må man så håbe ikke kollidere med regntiden herovre. Parlamentet herovre deklarer hvert år den officielle start og slut dato for regntiden.
Uanset hvordan vejret i øvrigt er. Men i slutningen af juni regner det ret meget, men tilsyneladende og forhåbentligt kun i denne officielle periode.
I en tidligere post har jeg fortalt om den officielle kirsebærstræ blomstringsdag. Den bliver også fast sat af parlamentet. Dog uden en slut dag, da det jo er åbenlyst.
Jeg er ikke helt på det rene med hvad der sker hvis det regner før også efter regntiden. Kan man anholde et regnvejr? Hvor rykker man det, hvis ikke det betaler bøden til tiden?
Det er lidt pudsig med alle disse datoer og regler. Hvor jeg glemte lige at check in tidspunktet på hotel var 15.00 og ikke et minut før. Da jeg ville checke in var den 14.30, men det var ikke klart fordi den jo ikke 3 endnu.
En anden lille detalje. Når kvinderne, og det er kun kvinder griner, så holder de altid hånden for munden. Om det er fordi de har dårlige tænder (det har de), dårlig drage ånde (det ved jeg ikke om de har) eller om det er for ikke at forstyrre andre det ved jeg ikke, men de gør det hver gang.
Men mændene gør det ikke! De har åbenbart gode tænker og ånde og må gerne forstyrre.
Generelt er de alle meget tilbageholdende og meget forbeholdende overfor nyt, men alle disse regler gør det jo ikke nemmere for dem selv. Når det ene og det andet er reguleret og styret af gamle regler eller ’sådan plejer det at være’, så er det svært at træde udenfor. Det ville jo også måske kunne genere andre og det vil de jo heller ikke. Men altså der er så mange regler og der er mange af dem der er ret ulogiske, set vores lille eventyr land. Når disse småting er så svære at ændre på, så forstil jer lige hvordan de vil have det med at ændre renteberegningen på et lån!! Så det er en ganske svær opgave vi er ude i.
På baggrund af teaseren (som var den post der sendte sig selv lidt
ufrivilligt) har der været et par bekymrede henvendelser (mest fra den mødrende gård) om min sundhedstilstand. Jeg kan berolige alle. Jeg har det fint, men jeg har fået lidt tynd mave fordi jeg gør min morgengymnastik hver morgen. 150 mavebøjninger plus 30 gammeldags armbøjninger. Der er ikke plads til andet og mere udfoldelse på mit lille værelse. Men det hjælper på 6-pakken, men det medfører at mit bælte lige skal spændes et hak. Så jeg kommer hjem i fin form.
Pas godt på jer selv og jeres nærmeste og husk at smile til verdenen, så stopper regnen måske
Jeg savner jer alle
Knus og smil
Jakob

Japan, part 1

2006-05-24T07:06:00.000-07:00

Hej med jer,
Så er jeg sørme kommet til den opgående sols land igen. For første gang er jeg her i sommerperioden, så jeg er lidt spændt på hvor varmt og især fugtigt det bliver.
Mandag og i dag tirsdag er det meget fint med temperatur på ca 20c. Men ifølge pålidelige kilder så kan det bliver rigtig meget varmere og meget fugtigt. Faktisk så fugtigt at det nok kan betegnes som regn. Nå, men nu må jeg jo vente og se.
Turen herovre gik fint og flot. Piloten fløj direkte uden svinkeærinder, uheld eller forsinkelser og da jeg faktisk næsten sad på skødet af ham, så kunne jeg også hurtigt have grebet ind, hvis der skete noget. Men heldigvis var min indgriben ikke nødvendigt og kunne endda sove 4 timer undervejs. Bussen til hotellet gik 5 minutter efter at jeg kom igennem tolden, så jeg var på hotellet kl. 11.00. Nu er det jo altid sjovt at ankomme til et hotel og blive mødt med et ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Efter at have pakket lidt ud, chekket mails, spist frokost ude, måtte jeg lige have en lille 1½ times morfar for at blive klar igen.
Kaffe på Tully’s hvor det igen var ’Welcome back, Mister Nielsen, how are you?’. Glimrende kaffe, næsten lige så god som på ’Valdefemtilhøjre’.
Derefter stod den på arbejde resten af aftenen indtil kl. 23.00. Så var jeg også putteklar igen. Sikken dag.
Sikke noget griseri
med alt det tisseri
(som vi siger i Jylland når man kommer til at nyse, mens man er på
toilettet)
Nå, så er det blevet onsdag efter en tirsdag som lignede mandagen, bare uden at checke ind på hotellet og uden jet lag. Det er varmt og fugtigt og jeg har smidt jakken, selvom om morgenen på vej til kontoret. Det er sikkert en overtrædelse af en eller anden lov, men jeg gider ikke svede så meget. Desuden overtræder jeg sikkert dagligt en helt masse andre regler, så som at pudse næse udenfor toilettet, drikke kaffe mens jeg går og mens jeg er i toget, udelade at bukke i den korrekte vinkel for de lokale. Så jeg står nok til en mindre bøde eller måske bare en tiltale.
Det ser ud til at vi skal flytte kontoret ned til den byen som banken bor i. Den hedder Mishima og ligger noget sydpå. Det bliver spændende at se noget nyt og andet af Japan. Vi skal nok flytte på søndag og bliver så der for resten af perioden. Men mere om det senere.
Jeg savner jer alle, landet, byen
Smil og korrekt buk til og for jer alle
Jakob

Paraplyhylster og transportmidler

2005-10-30T07:07:00.000-08:00

Hej med jer
Tak for alle jeres poster. De er blevet modtaget med smil og glæde. Og således opmuntret vil jeg fortælle lidt om denne uge og weekends oplevelser
Det er jo altid svært med en følgningspost, så hold jer ikke tilbage med kritik, hvis I overhovedet kommer igennem.
Ugen på kontoret har været meget hård. Jeg har været alene med 4-6 japanere og har skullet forstå hvordan japanske bank fungere og derefter har jeg forklaret dem hvordan Corebank(CB) (det er vores produkt) kan hjælpe med at løse deres krav. Det er svært. De har svært ved at forklare sig, da de ser verdenen på et noget anden måde og jeg har lave løsningen på stedet.
Nå det foregår på denne måde:
(hvis I hellere vil læse om weekend så bare spring afsnittet over. Omend jeg ikke kan love at det bliver mere spændende af den grund.)
De har sendt en masse krav til os, men kun i form af overskrifter og uden særlig meget forklaring. Der starter dagens møde så.
De forklarer for eksempel om et opsparingsprodukt og jeg spørger og spørger og alt muligt. Hvilke kunder kan få konto med dette produkt, hvordan skal renten beregnes, hvordan skal gebyrerne beregnes, hvor mange penge må kunde sætte ind, hvordan kan kunden hæve pengene igen, hvordan kan pengene hæves med bankbog eller hævekort, hvordan skal kontoen se ud i bankens regnskab og hvilke oplysning skal skattevæsenet have?
Jeg må ofte alle de her oplysninger ud af dem, da de slet ikke har tænkt på dem. Det er her de taler sammen på japansk i 10-30 minutter per spørgsmål.
Men jeg bliver nødt til at vide alle kravene for kunne finde ud af hvad CB kan eller ikke kan for det her produkt. Alt det CB kan skal jeg forklare dem og alt det CB ikke kan er krav som jeg skal forholde mig til og fortælle og det er dyrt eller billigt af få CB til at kunne gøre det.
Det er faktisk i al sin enkelthed hvad jeg gør 8 - 10 timer om dagen på engelsk altså. Og med tegninger og eksempler da det er nem måde at kommunikere på.
Men heldigvis blev det fredag og jeg var klar til en fredagsøl. Men på vej ud af døren spurgte IBM om jeg ikke ville med ud af spise. Kun mig og så et par stykker af dem, blandt andet en af deres øverste projektchefer. Det kan man ikke sige nej, så kl. 20.00 mødte jeg op igen.
(bare rolig jeg nåede min fredagsøl, mens jeg svarede poster fra kontoret)
De var forsinkede, så den blev 21 inden de var klar. Vi tog til en restaurant([ http://www.doremiman.com/ ]http://www.doremiman.com/) hvor de serverer okonomiyaki. Man sidder rundt om en stor stegeplade, som kokken laver maden på. Meget fornøjeligt om end tøjet kommer til at lugte en del.
Jeg tror gerne at de/han ville have talt lidt mere om arbejdet, men der var for meget støj og uro. Så vi hyggede bare og spiste og drak til den store guld medalje. Jeg kunne ikke finde medaljen om fredag i stedet havde jeg noget hovedpine. J
Hov, jeg har helt glemt at jeg til frokost fik japansk fondue. Samme koncept, bare med en kraftig suppe med alle grøntsagerne ned i, i stedet for olie. Ret lækkert. Her er et link (http://www.ushikou-honten.co.jp/,
som heller ikke er på engelsk, beklager).
Torsdag regnede det her. De, japanerne altså, har et meget afslappet forhold til regn og det virker som om de er ret van(d)t til det. På hotellet og i kontorbygningen står der, men kun når det regner, et parablyhylsteraggregat og et parablyaflåsningboxstativ.
Det første består af et hul hvor paraplyen placeres og presses ned igennem. Derved kommer spisen af paraplyen i kontakt med en aflang smal plastikpose (hylsteret eller parablykondomet) og hylsteret trækkes hele vejen op over paraplyen. Nu drypper den ikke længere. Når denne procedure er overstået skal den hen i et stativ med mange små rum og hvert rum har sin nøgle og så kan man låse paraplyen inden i kontoret tiden og låse den ud igen, når man går hjem. Så trækkes paraplykondomet af igen og smides ud i den til formålet placerede paraplykondomsspraldespand. Ret smart. Sådan nogle opfindelser står fremme næste alle steder, men kun når det regner.
Måske skulle jeg begynde en import til Danmark.
En anden af deres opfindelser er toilet med indbygget varme i sædet og indbygget bidet med diverse skylnings muligheder. Det kræver faktisk en lille manual for at gå på toilettet. Man skal sidde ned for at bruge det, om end jeg må indrømme at jeg afprøvede det ved bare at holde sædet nede.
Det var ikke smart. Faktisk fik jeg lavet et mindre springvand og der var vand i hele baderren incl. Mig selv. Gør det aldrig, sid ned altid. Også mænd!!
Jeg har i øvrigt overvejet at gå ned i kælderen på hotellet for at se deres jordskælvssikring eller måske skulle jeg bede om at se deres jordskælvs-smileys. Det må da være noget for sikkerhedsstyrelsen i Danmark også.
Her i weekenden har jeg været på sightseeing uden at se noget. Ja, det er faktisk lidt mærkeligt, men næsten sandt. Lørdag morgen kl. 8 og med førnævnte hovedpine mødtes jeg med 3 kolleger og vi skulle til Hakone (en by 70 km syd for Tokyo) for at se byen og mest af alt se bjergene og se Mont Fuji
[Image]
Men turen blev en
’lad-os-se-hvor-mange-transportmidler-vi-kan-nå-at-bruge-på-en-dag-rundt-i-Japan-uden-at-se-ret-meget’
dag. Svaret er 10. Først subwayen til togstation og derfra et gammelt bumle tog fra Tokyo til Hakone (. Det var et bumletog, selvom de kalder det et limited express. Men sådan er det. Alle tog er express tog, men nogle er mere express end andre. Måske var det noget for DSB også. Nå vi kom til byen og tog et bjerg opad og vejret var stadig godt. Det er ret vigtigt, når man skal se på bjerge. Her skiftede vi så til et kabel tog, som bliver trukket op af bjergside. Nu begyndte det at regne let. Forenden af det tog var der er gondol og nu glædede vi os meget for nu skulle vi se bjergtagende udsyn og flotte landskaber. Men JMI (DMI i DK) var ikke helt enige for nu regnede det en del og det var ret tåget, så vi kunne ikke se noget. En ny lift skulle bringe os ned på den anden side, men vejrmanden var ikke blevet i bedre humør, så udsynet var stadig begrænset til ca. 10 m og det er ikke nok når nu Mt. Fuji er 50 km væk og jorden under os var
15 meter væk. Ruderne i begge lift duggede desuden også så det var noget skuffende. Nu skulle ve så med båd, men den sejlede som vi kom ned til og selvom vi råbte ad den, så vente den ikke om. De har sikkert heller ikke kunnet forstå det vi råbte. Vi tog i stedeten bus for nu ville vi bare hjem. Vi fandt en bus og efter 40 min. i blandt sovende japanere kom vi tilbage til stationen.
Sovende japanere, ja det er faktisk lidt besynderligt. I alle de transporteringer vi var i så var der sovende japanere. Salget af sovepiller må være minimalt herovre. Bare sæt dig ind i bus, tog, lift, bil (men pas lidt på, hvis du selv kører), står der nærmere på recepten.
Nu var så må med express-express toget tilbage til Tokyo. Toget var da også 30 min hurtigere end bumletoget. På vejen hjem fandt vi på at vi skulle drikke nogle drinks og hvorfor ikke begynde en af de mest berømte barer. Nemlig den fra Lost in Transaction. Den ligger på 52 etage. Vi måtte bruge 2 elevator derop, (af regnskabsmæssig hensyn besluttede vi dog kun af tæller dem med som en, da der jo var tale om samme type transport middel.), og sikke et hotel og sikker en bar og sikke en udsigt. Hov ja vejret var blevet lidt bedre og det hjælper når det er en byen og dens lys, man skal se. Det var fantastisk.
[Image]
Aldrig har jeg været i en flottere bar og aldrig har jeg haft så behageligt en udsigt mens jeg drak min whisky (Suntory, naturligvis).
Priserne var fuldt på højde med placeringen, så vi nøjes med to drinks hver og hjem i en taxa.
Dermed kom vi op på 10 forskellige transportmidler på en dag uden at se ret meget, men dog til sidst fulde af oplevelser (eller også at drinks).
Jeg håber at I alle har det godt.
Knus til jer alle
Jeg savner jer
Jakob
PS. Sofie og jeg har fået nye spisebordsstole, så glæd jer til næste gang i kommer på besøg.

Mere Japan

2005-10-24T07:08:00.000-07:00

Hej med jer
Her er lidt nyheder fra Tokyo. Jeg har været her i over i uge nu og vil gerne fortælle jer lidt om min hverdag og oplevelser her ude øst på.
Det er ikke sikkert at det hele er noget er spændende, men jeg savner jer alle meget og det hjælper lidt på afsavnet at kunne skrive til jer.
Ja, hverdagen er nu ikke så spændende, så den springer lidt let henover.
Og de 2 dele af overskriften kommer lidt senere. Det er bare cliffhangere.
Men bare lige lidt. Dagen starter ved 6.30 tiden, fordi jeg gerne vil til gymnastik hver morgen inden arbejdet. Det lykkedes 3 ud af 6 dagen, så det ender nok med jeg kommer hjem som en nyere og yngre udgave af Rocky. Jeg bliver nok også nødt til at forny tøjparken, da det meste nok er blevet lidt for småt.
8.45 mødes jeg med de andre fra Fidelity. Vi er 9 personer denne gang. De er alle fra vores Bangkok kontor. Der er 2 thai’er, 1 fra Australien, 1 fra Malaysia, 2 englændere og 2 fra amerika og så lige mig fra det lille dejlige land mod nord og vest; Danmark. Så det hele er på engelsk. Det er helt fint, men det er også dejligt at tale dansk med enten Sofie eller min chef. Men alligevel, de er nu alle meget søde og flinke og vi griner også sammen ind i mellem. Ind i mellem taler jeg også dansk med mig selv, mest på baderen, men nogen gange sker det også til vores møder. Det lader til at de ikke forstår særligt meget dansk, det er jo lidt ærgerligt for dem.
Inden vi begynder dagens møde med IBM så skal jeg lige forbi kaffebaren, Tully’s. De laver en glimrende espresso. Jeg er blevet stam kunde eftersom jeg er dernede 3-4 gange i løbet af dagen. Endelig begynder dagens møde.
Vi snakker om krav til vores system og hvordan de kan løses og det går sådan fint nok, men de har meget svært ved at forklare sig, så meget ofte bruger de 15 min på at tale om det på japansk. Da mit japanske er lige så godt som deres danske, så kan tiden føles en anelse lang, men på den anden side, så giver det mig tid til at skrive poster som denne.
Mødet slutter som regel ved 18 tiden og jeg må indrømme at jeg er noget tung og ør i hovedet efter sådan en dag. Tilbage på hotellet (www.rph.co.jp/english). Har vi tit lige lidt opfølgning eller planlægning til næste dag. Så er klokken nærved 8 og så er det jo lige ved at være spisetid.
Der er heldigvis en masse lokale restauranter i kvarteret rundt om hotellet, så der er rig mulighed for at spise japansk, kinesisk, thai, indisk, italiensk eller noget helt 6 eller 7 + MC D, men ingen af dem har kartofler med mors/fars hjemmelavede brune såvs.
Det er ikke så dyrt at spise her. Normalt spiser jeg for omkring frokost for 30-35 kroner, men det er også i IBM kæmpekantine og middag for omkring 120 kroner, men det er også med en øl og et glas isisisvand. (= et lille glas vand fyldt med isterninger og så en smule vand)
Efter maden plejer jeg så lige at opdatere min post for at se om der er noget nyt fra kongeriget eller måske ligefrem noget arbejde jeg skal lave.
Det er der næsten altid, arbejde altså, kongeriget er jo ligesom ikke aktuelt nu med ham den lille prins. Ligner han faren eller moren? Jeg går udfra at grundlovsændringen er aflyst, nu da de klarede det selv. (hej Eigil hvad skal jeres lille hedde, nu lilleprinsen nok kommet til at lystre navnet Christian?)
Nu er det så ved at være sengetid og lidt blev til meget og her er det så at anden del af overskriften kommer.
Forleden nat var jeg i slagsmål med mine 3(!) sengetæpper. Jeg ved ikke hvorfor de bruger 3 lagssystemet her. Det gør jo kun sengeredningen og sengeligning mere besværlig. Jeg tror lidt det er ligesom med deres spisepinde. Hvorfor ikke bruge kniv og gaffel når nu de er opfundet? Jeg kan godt afsløre at nudlespisning med pinde er sin sag. Nå, jeg vågnede midt om natten fuldstændigt indviklet i 2 af tæpperne og det sidste var stukket af og lå halvvejs på gulvet. Så jeg måtte i gang med at vikle mig ud igen og efter 10 min kamp kom jeg endelig fri og 10 min senere havde jeg fået dem på plads og jeg kunne falde til ro igen.
Tilbage til første del af overskriften
Jeg har overlevet 2 jordskælv. Søndag var der et mindre jordskælv, men det i går var større men stadig ikke mere end 6 på ham der Richter skalaen. I søndags gyngede mit hotelværelse og i går rystede det godt og grundigt.
Men bare rolig alle bygninger er (skulle være) jordskælv sikre. Men det er en mærkelig fornemmelse at det hele ryster under een. Men jeg overlevede, så ingen isen i koen.
Jordskælv er meget mærkeligt. Det første i søndags, som var et lille et, begyndte hele hotellet, eller i hvert fald mit værelse på 10. sal, at ryste og svinge lidt frem og tilbage i måske 20-30 sekunder. Nu er jeg ikke særlig glad for at gynge og slet ikke når jeg ikke selv kan bestemme, hvornår jeg skal hoppe af. Onsdagens var større, men jeg var nede på jorden eller rettere ude at spise, så helt nede var jeg ikke, så det svingede ikke. Men det hele rystede og mad og glas flyttede rundt på sig.
Jeg tror ikke at jeg nåede at blive bange eller forskrækket. Men det er nu alligevel lidt skræmmende. De siger at de fleste bygning er sikret til at kunne holde til meget store skælv, men jeg har nu ikke lyst til at prøve.
Næste weekend tror at jeg skal til en byen lidt nord på der hedder Nikko.
Den skulle være ret flot og gamle og der er bjerge og hotsprings. Så måske kan jeg ligge en balje varmt vand og se på sneen på toppen af bjergene. Af en eller anden grund ikke tog jeg ikke min dansk guidebog med, så jeg kan ikke fortælle så meget mere om byen lige nu.
Jeg skal bo, tror jeg nok, på Ryokan, som er et gamle traditionelt japansk gæsthus med måtter på gulvet og ris på væggene. Det bliver sjovt at prøve.
I går var jeg i Asakusa som er gamle bydel 10 min fra hotellet med et stort tempel og mange små templer. Ret flot. Jeg tog nogle billeder med mit nye kamera. De er ret billigere herovre omkring 100 kroner og så slipper man for zoom, indstillinger, focus, video og display på bagside.
Tilgengæld skal det trækkes op og det har manuel blitz og det kan intet andet end at tage simple billeder. Lige noget for mig.
Nå, det var alt for nu (sikkert rigeligt, håber ikke at I gav op undervejs)
Ha’ det rigtig godt og hils dem så ikke læser posten(mormor og Karen bl.a) mange, mange gange
Jakob