søndag den 11. november 2007

Vejret, November 11 2007

Man kan jo ikke skrive rejsebreve når man ikke er ude at rejse, sagde redaktøren
Hvorfor ikke, spurgte eleven, om der er 10-200 km til læserne eller 2000 km til dem er ved ligegyldigt.
Hva snakker du om, sagde redaktøren
Jamen de læser den jo på nettet og det meste af indholdet er vores egen spinderier (fik du den Tina?) og mere eller mindre dumsmarte (fik du den, Margrethe) bemærkninger om højt og nok mest lavt, sagde eleven
Hva snakker du om, gentog redaktøren indigneret og let rødmende
Jamen, hvis vi har noget at skrive om, hvorfor ikke skrive om det og så lade det være op til vores højtærede læsere at vurdere om vi må skrive rejsebreve selvom vi er ikke er ude at rejse (her vil nogen måske senere komme til at mene at eleven ikke havde ret, der var ikke noget at skrive om!)
OK, jamen så skriv dog for pokker, sagde den gamle redaktør (han fyldte i øvrigt næsten rundt i torsdag, som dog gik noget ubemærket hen blandt både ansatte på og læsere af denne skrivelsen )

Nå men tilbage til det alvorlige!

Der er sørme kommet 2-3 nye læsere!! Det er muligvis ikke helt frivilligt, men så må man sige fra og det vil blive respekteret!

Overskriften hentyder ikke til de 5-10 minutter som begge landsdækkende kanaler forstyrrer med op til flere gange i døgnet på trods af det temmelig er uforudsigeligt og dermed ret svært at sige meget andet om end det skifter lidt ind i mellem. Endda er det blevet sådan at der ligefrem er teasere om hvad der kommer i vejret om lidt, som så kommer lige bagefter. Hvad mon vi alle har gjort siden det er nødvendigt at fortælle os hvad der kommer om lidt og hvordan vejret er nu og lige om 30 sekunder. Det da mærkeligt. Nogen gange er det rart at være ude!

Overskriften handler om hvor heldig jer er. I dag søndag morgen kunne jeg vågne op kl 8 til frost på alle tagene i KBH. Det var så smukt, skinnende hvidt og med en lav sol hængende over fra øst. Senere om eftermiddagen fandt jeg is på springvandet og så som afslutning begyndte det at sne, som lagde fint på tage, træer og gader og det hele blev hvidt. Tænk at jeg er så heldig at være hjemme på denne sæsons først vinterdag. Det er så smukt.

Nå, men jeg skal jo afsted igen på tirsdag. Men jeg skal lige ned om stemme. Det bliver spændende. Jeg håber at vi får en regering som kan se sig selv i øjnene hver morgen og være stolt af at alle mennesker (med alle mener alle! Unge, gamle, ærkedanskere, nytilflyttere, flygtninger, selv svenskere) bliver behandlet med lige respekt og omsogn. Og at den vil huske at der skal være plads til frihed, anderledeshed, sprælskhed og mangfoldighed. Nå, det blev vist lidt for alvorligt, men jeg blev måske inspireret af den ordstrøm der strømmer alle de bedste af de bedste på DR1 lige nu.

Det var dejligt at være hjemme. Jeg er blevet klippet, mit spisebord er på plads, mine nye sofaborde kommer i morgen, jeg har lavet mad i mit eget køkken, jeg skal til tandlægen i morgen tidlig, jeg har siddet i sofaen med joggingdrenge og dyne, jeg har været snottet (ja, måske ikke så sjovt, men heller snottet herhjemme end i Istanbul!) og jeg har hygget mig. Jeg har set nogen af jer og desværre ikke alle. Det bliver der vel rettet op på når jeg er hjemme igen.

Det var det. Havde han ret ham eleven? Måske, måske ikke.
Pas på jer, husk vinterdæk, luffer, muffedisse og ha det så bare dejligt
Jakob

Ingen kommentarer: